Nyheder

Blood Orange serverer nyt om Cupid Deluxe

Skrevet af Alex Nørregaard

Den eftertragtede og allestedsnærværende musiker, sangskriver og producer Dev Hynes er så småt ved at være klar med den svære toer under aliaset Blood Orange. Albummet hedder Cupid Deluxe og udkommer den 18. november via Domino Records.


Den eftertragtede og allestedsnærværende musiker, sangskriver og producer Dev Hynes er så småt ved at være klar med den svære toer under aliaset Blood Orange. Albummet hedder Cupid Deluxe og udkommer den 18. november via Domino Records.

Indtil videre er det kun den forførende single ”Chamakay”, der er blevet luftet. Men i en lidt bizar video, hvor Dev Hynes interviewes af Karley Sciortino om bl.a. inspirationskilder, serveres en lille bid fra et pladens numre. Nummeret ligger stilmæssigt i klar forlængelse af ”Chamakay”, og det bliver interessant at høre, hvad gæster som Dave Longstreth (Dirty Projectors), Clams Casino og Samantha Urbani (Friends) har bidraget med.

Ud over lidt lyd fra albummet er såvel cover som trackliste også blevet afsløret.

Trackliste til Cupid Deluxe:
1. Chamakay
2. You’re Not Good Enough
3. Uncle Ace
4. No Right Thing
5. It Is What It Is
6. Chosen
7. Clipped On
8. Always Let U Down
9. On the Line
10. High Street
11. Time Will Tell

Om skribenten

Alex Nørregaard

Skribent

Biografi:
Ærligt talt, så sagde musik mig ikke synderligt meget før omkring 7. klasse. Det handlede i stedet mest om fodbold, hvorfor radioen også var tunet ind på P3 i weekenden, hvor Ulrik Jensen guidede lytteren igennem sportsresultater og musik i "Sport på 3'eren". Det var her, at jeg for første gang stiftede bekendtskab med Depeche Mode, og jeg var solgt med det samme. Herefter fulgte bl.a. The Human League, og langsomt blev horisonten udvidet - ikke mindst takket være min bonusfar, som udfordrede med alt fra Explosions in the Sky over New Order til My Bloody Valentine. I dag fylder pladesamlingen godt og tæller en lang række forskellige kunstnere, hvoraf især The National må siges at betyde noget ganske særligt.

10 favoritalbums:
The Blue Nile: Hats (1989)
Cocteau Twins: Heaven or Las Vegas (1990)
The Cure: Disintegration (1989)
Depeche Mode: Violator (1990)
Destroyer: Kaputt (2011)
Explosions in the Sky: The Earth Is Not a Cold Dead Place (2003)
Majical Cloudz: Are You Alone? (2015)
Mark Kozelek & Jimmy LaValle: Perils from the Sea (2013)
The National: Boxer (2007)
Wild Beasts: Smother (2011)

Skriv et svar