Artikler Prøverummet

Prøverummet – The Rosie Way, Jason Svendstorp, Moerch, KIll J, Tais & Ernesto Grøn Og De 20 Mødomme

Skrevet af Anna Møller

Prøverummet har åbent igen og byder på rundvisning med alt fra klæbrig r’n’b til højskolerock. Læs om The Rosie Way, Jason Svendstorp, Moerch, KIll J, Tais & Ernesto Grøn Og De 20 Mødomme her.

Kill J_620x265

Kill J. Foto: PR.

 

Træd du bare ind i Prøverummet, lille ven, her er knager nok til alle mand. Vi tester nye, danske kunstnere af hver måned og ser, om de sidder stramt til alle de rigtige steder.

The Rosie Way
The Rosie Way består af fire medlemmer i alderen 18-24 år, som alle er bosat i Aalborg-området. Alle bandets numre er efter sigende færdigskrevet i kælderen i den gamle industribygning Nordkraft i Aalborg og på en nedlagt togstation i Nørresundby, der nu fungerer som ungdomshus. Hvorfor de unge mænd ikke bare kan indrette sig i mors udhus som alle andre almindelige mennesker må stå hen i det uvisse. Resultatet er under alle omstændigheder ganske fængende, melodisk rock med sådan nogle Eddie Vedder-agtige understrømme. Eddie Vedder på en dårlig dag, men trods alt Eddie Vedder. Kvartetten har lige udgivet ep’en Avalanche Affinity, og de har tidligere været på en miniturné i Liverpool, hvor der blev spillet fem koncerter bl. a. på det anerkendte spillested Zanzibar Club. Resultatet er melodiøs rock med 90’er-grunge-tendenser. De skal nu nok blive til noget, de unge nordjyder.

Foto: PR.

Jason Svendstorp
Singer/songwriteren Jason Svendstorp har for ikke så forfærdelig lang tid siden udgivet ep’en Songs on Guitar, der mest af alt lyder som en dansk udgave af John Mayer med vægt på Mayers egenskaber som baggrundsmusik på alskens forstadsrestauranter. Det er ufarligt og letfordøjeligt og glider ned som en af de der små chokoladekager med en flydende midte, som stort set alle restauranter i en radius af 30 kilometer fra København har på deres forudsigelige menukort. Ikke al musik kan sammenlignes med mad, men… meget kan. Lyt bare til den flødelækre “I couldn’t say”, hvor Svendstorps velsmurte vokal smyger sig op og ned ad den akustiske guitars sprøde klang og efterlader denne lytter lettere uforløst, men ganske velsmurt i øregangen. I løbet af Jason Svendstorps første år som sangskriver har han spillet support for bl.a. Freja Loeb og The Eclectic Moniker, og The Eclectic Moniker valgte selv musikeren med følgende begrundelse:
»Ren honning for øregangen. Silkeblød vokal og ultrapoppede melodier. Noget vi elsker særdeles højt i The Eclectic Moniker.« Til den beskrivelse kan også tilføjes ufarligt, velspillet og forglemmeligt.

Foto: PR.

Moerch
Ligeledes forglemmeligt er også Carsten Mørch-Bentzens projekt Moerch. Den efterhånden erfarne musiker får på den første ep ud af to, One, assistance til trommer fra bl.a. tidligere Oh No Ono-trommeslager Kristoffer Rom og noise/impro-guitaristen Stephan Sieben (Sekten, Big Bombastic Collective), så alt i alt ser det jo fint ud på papiret. Førstesinglen “Where is the love” er da også en mørk, bastung sag med Mørch-Bentzens ret dramatiske – for ikke at sige lettere teatralske – vibratovokal henover. Førstesinglen lagde soundtrack til årets CPH PIX, og andensinglen “Come On” giver umiddelbart samme indtryk som førstesinglen. Simple tekster sunget med stor og svulstig stemme på en baggrund af både bastunge og lettere intetsigende poprytmer.

kill-j2-460x460

Foto: PR.

KIll J
Anderledes interessant bliver det med Prøverummets mest avantgarde musiker i denne omgang. Avantgarde forstået på både ‘mærkeligt hår og mystiske pressefotos’-måden og frontløber-måden. Frontløberiet giver sig til udtryk i kombinationen af KIll J’s lyse, manipulerede vokaler, der både er mekaniske, fugleagtige og følelsesfulde, og i de maskinelle alt. r’n’b-beats. Debuten er ikke udkommet nu, men den danske duo skal nu nok kunne give genlyd i efterårets musiklandskab alligevel, og de er da også netop blevet signet på Good Tape Records. Naturligvis er der på ægte hypemanér masser af hemmelighedskræmmeri omkring KIll J, men såvidt jeg har kunnet opspore består duoen af en Julie og makkeren Lennart Ras­mussen, og mon ikke der lander en debut-ep fra Møs arvtagere inden længe?

Tais
Den nye r’n’b/hiphop-bølge rider aarhusianske Tais også med på med sit magiske surfbræt. Surfbrættet er smurt med vokalfløde rørt af musikere som Drake og The Weeknd, selvom danske Tais måske endda har en endnu mere amerikansk lyd end de to canadiske musikere. Albumdebuten First Tapes udkommer inden længe, og om singlen “Can’t love you” har Tais udtalt: »Jeg prøver at eksperimentere med at lave musik der kan sættes på overalt, og det her viser en side frem af min kommende albumudgivelse, som har en behagelig og rolig stemning, og på samme tid tænder for dansegulvet.« Et svedigt dansegulv, hvor det driver fra væggene med sex, og det er vist en smagssag, om man tænder op eller af over for det. Jeg er sgu ikke meget for det, men veludført er det.

Foto: PR.

Ernesto Grøn Og De 20 Mødomme
Det specielle bandnavn Ernesto Grøn Og De 20 Mødomme lader til at stamme fra en omskrivning af motorvejsnavnet E20, men det med mødommene kan jeg ikke spå om. På bandets Facebook-side skriver de ting som »så er vi gået i studiet for at tage nogle mødomme,« og »endnu en veloverstået mødom!«, men i virkeligheden stammer bandnavnet vist fra dette klip med en 13-årig og rimelig viril rapper. Under alle omstændigheder er resultatet på nummeret “Mødom nr. 3” rodet rock med elementer fra både jazz/verdensmusik og noget psykedelisk rock. Desværre hæmmes det samlede udtryk af nogle rimelig sløsede livetrommer. Hvis trommerne blev mere tight og de unge, vestfynske musikere som gruppe blev bedre samspillede, kunne Ernesto og damerne måske hæve sig fra højskoleniveau. Der er bestemt potentiale i deres energiske genreleg.

Deltag i debat