Nyheder

Warpaint deler nyt nummer og annoncerer album

Skrevet af Alex Nørregaard

Den amerikanske artrock-pigekvartet Warpaint annoncerer udgivelsen af deres selvbetitlede, svære toer og deler i den anledning et nyt nummer.

692dfcaaDen amerikanske artrock-pigekvartet Warpaint delte for tre uger siden en lille teaser for nummeret “Love Is to Die”, og nu kan man endelig høre nummeret i dets fulde længde. Samtidig har gruppen også annonceret udgivelsen af deres andet og i denne omgang selvbetitlede album.

Warpaints svære toer følger op på debuten The Fool, som vi her på siden havde på vores liste over oversete plader i 2010. Det nye album udkommer den 20. januar 2014 via Rough Trade Records og er indspillet og mixet i samarbejde med producerne Flood (PJ Harvey, Sigur Rós, Depeche Mode) og Nigel Godrich (Radiohead, Atoms for Peace). Desuden har Chris Cunningham bidraget til albummets visuelle side.

Singleforløberen ”Love Is to Die” tegner særdeles lovende for Warpaint. En afdæmpet uro i et mørkt, forførende lydunivers, hvor navne som Radiohead og Wild Beasts også gemmer sig. Nummeret kan høres nedenfor.

Tracklisten for Warpaint:
1. Intro
2. Keep It Healthy
3. Love Is to Die
4. Hi
5. Biggy
6. Teese
7. Disco//very
8. Go in
9. Feeling Alright
10. CC
11. Drive
12. Son

Deltag i debat