Plader

Mazzy Star: Seasons of Your Day

Skrevet af Alex Nørregaard

Folk- og dreampop-duoen Mazzy Star er tilbage med deres blot fjerde album Seasons of Your Day. Og trods en albumpause på 17 år er Mazzy Star stadigvæk Mazzy Star. Befriende og til tider nærværende, men også uvedkommende.

Midt i retromanien dukker Mazzy Star op igen. Den amerikanske folk- og dreampop-duo er efter en albumpause på 17 år klar med deres sit fjerde album, Seasons of Your Day, der udkommer på gruppens eget pladeselskab, Rhymes of an Hour.

Vi hørte ganske vist fra duoen i 2011, da de udgav singlen “Common Burn/Lay Myself Down” – to numre, der også befinder sig på Seasons of Your Day. Umiddelbart et ganske fint udtryk for det tempo, som Mazzy Star bevæger sig i. Ingen stress eller travlhed i en tid, der ellers bekender sig til udmattende acceleration i jagten på det næste livgivende øjeblik.

Seasons of Your Day indfinder sig med sine bedrøvede, afdæmpede toner perfekt her i en kold tid, og Mazzy Star skinner fortsat lige så klart, som de altid har gjort. Hope Sandovals stemme er fortsat forførende, sensuel og bevægende i al sin ubevægelighed, og David Robacks stemningsfyldte guitarspil hvirvler hvileløst rundt og lever sine steder sit eget liv.

Kan man forlange andet og mere?
Selv er jeg splittet. Det er på den ene side befriende at genhøre et band med en så distinkt identitet og lyd. På den anden side er det dog også noget kedsommeligt i længden og samtidig meget lidt vedkommende.

Åbningsnummeret “In the Kingdom” leder tankerne hen på dream-pop-arvtagerne i Beach House. En forsigtig orgelintro får selskab af bl.a. afdæmpet percussion, vellydende slideguitar og så selvfølgelig Hope Sandovals stemme, der dog står i diametral modsætning til Victoria Legrands mere voluminøse ditto.

Singlen “California” er nærmest nøgen og underligt urolig, mens den utroligt fængende “I’ve Gotta Stop” veksler mellem varme favntag og kølige afvisninger leveret i afdæmpede, men hjerteskærende fraseringer. Titelnummeret er en behagelig, længselsfuld sag med akustisk guitar, lette xylofontoner og stedvise strygere, der fint bryder lydbilledet.

Og hvor ”Lay Myself Down” byder på lidt tempo og virker en smule udfarende, lægger “Common Burn” sig fladt ned og sætter tiden i stå. “Common Burn” ripper op i flere følelser og vægter eftertænksomheden mere end ”Lay Myself Down”, hvilket også klæder Hope Sandovals stemme bedre.

“Does Someone Have Your Baby” og “Sparrow” meddeler sig ærgerligt anonymt, mens de afsluttende “Spoon” og “Flying Low” i en bevidsthedsudvidende jagt ender i tomgang og spænder ben for sig selv. De to sidstnævnte fremstår ift. resten af albummet mere ekspressive, men også underligt forstyrrende – ikke mindst fordi opmærksomheden fjernes fra den introverte Sandoval.

Således et comeback i form af et helstøbt album, der dog aldrig for alvor kryber ind under huden på en. Og misforstå mig ret. Det er ikke, fordi Mazzy Star prøver at lyde som Mazzy Star – de kan tydeligvis bare ikke andet. På Seasons of Your Day ender duoens afgrænsning som en begrænsning. For selvom historien måske blot gentager sig selv og på sin vis bringer forskellige generationer tættere på hinanden, så kan man, om ikke andet, i hvert fald godt forlange mere.

★★★☆☆☆

Deltag i debat