Plader

Knút: On High

On High fungerer bedst, når Knut vælger den kompromisløse, rockede ‘ud-over-stepperne’-tilgang. Det er her, det gennemgående og velfungerende gospelkor stormer allermest lækkert og blæser én behageligt omkuld.

On High hedder det seneste udspil fra Knút. Sandsynligvis en henvisning til, at den færøske singer/songwriter på sit tredje fuldlængdealbum ifølge ham selv forsøger at være mere udadvendt og lys end på den foregående og mere dystre toer.

Og det er umiddelbart et godt valg. For på en plade, der – for at komme hurtigt til sagen – består af en håndfuld stærke numre og en håndfuld mindre interessante skæringer, er det de mest energi- og kraftfulde, der bliver siddende i øregangene og gør, at jeg har lyst til at trykke på repeat.

Knút lægger kompromisløst ud med “The Road”, der ligesom sin litterære beat-reference pumper potent og ustoppeligt derudad. Det er måske det bedste af pladens 10 numre og dér, hvor Knút benytter de virkemidler, som går igen flere steder på On High, mest optimalt. Her tænker jeg først og fremmest på gospelkoret, som løfter det sidste omkvæd i åbningsnummeret helt op i skyerne og blæser lytteren behageligt kraftfuldt omkuld. Et andet element, der også dukker op senere på pladen, er den klassiske forvrængede rockguitar, som understreger nummerets forholdsvis enkle og rå form.

Det ville jeg gerne have haft meget mere af. Sådan måtte det godt have fortsat. Men allerede i anden skæring, “Quiet Town”, klasker den luftige, lækre og rockede gospel-soufflé sammen til fordel for et mere poppet og kønsløst udtryk.

Det soulede og storladne udtryk vender tilbage midtvejs gennem albummet i ”Revolution of the Hearts” og til dels i titelnummeret. Især i førstnævnte demonstrerer Knút i øvrigt, sin kraftfulde og fremragende stemme.

Men desværre åbner Knút kun halvt op for de kraftfulde energiudladninger, for pladens mere afdæmpede numre er alt for lette at ryste af og gør ikke noget videre indtryk. Svagest står måske ”Empty Streets”, hvor også tekstarbejdet virker en lille smule tilfældigt og uopfindsomt.

Det er ellers befriende i disse digitale programmeringsmusik-tider at høre akustisk klaver og guitarbårne kompositioner. Men Knút og hans producer, Jens L. Thomsen, har desværre ikke kunnet holde fingrene helt fra knapperne. Pladens ’sjælere’ bliver pakket ind i alt for meget sustain, rumklang og sovs. I den sammenhæng virker gospelkoret mere som endnu et sovset lag end et kraftfuldt og selvsikkert ekstragear.

“Whispers” skal retfærdigvis fremhæves som en yderst velfungerende og elegant undtagelse. Båret frem af en akustisk guitar, skæve taktarter, violin og cello kravler nummeret kuldegysende ind under huden.

On High fungerer dog bedst, når tøjlerne bliver kastet, og Knút vælger den kompromisløse, rockede ‘ud-over-stepperne’-tilgang. Det er dér, at gospelkoret, som er en velfungerende feature på færingens tredje studiealbum, stormer allermest lækkert og løfter musikken on high.

★★★½☆☆

Deltag i debat