Nyheder

When Saints Go Machine åbner Frost i nedlagt akvarium

Skrevet af Camilla Zuleger

Årets åbningskoncert for Frost Festival bliver med danske When Saints Go Machine på et usædvanligt koncertsted, nemlig det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund.

When-Saints-Go-Machine-e1368786745488Når Frost Festival åbner op til en måned med musik på utraditionelle venues, bliver det omgivet af tomme akvarier i Charlottenlund. Åbningskoncerten foregår nemlig på det gamle Danmarks Akvarium, og er med ingen ringere end When Saints Go Machine.  Til at varme op har de hyret det unge stjerneskud Karl William.

Der er altså lagt op til noget af en åbningskoncert for Frost Festival, der blandt andet også byder på musikalske livelækkerier i form af koncerter med Of Montreal, Moonface, Erlend Øye, Sohn m.fl.

Billetter til koncerten med When Saints Go Machine kan erhverves her.

Om skribenten

Camilla Zuleger

Biografi:
Græder når jeg hører musik, der giver mening og går op i en højere enhed. Bliver til gengæld træt og gammel, når musikere ikke udnytter deres potentiale. Det nytter ingenting, hvis lyrikken ikke spiller. Og det er lidt løgn. For jeg har for ganske nyligt kastet min kærlighed på den elektroniske scene med dubstep og andre fortryllende instrumentale og bestemt ikke særlig lyriske arrangementer. Alligevel er mine all-time favorites nogle, hvor teksterne lige så godt kunne være havnet i en digtsamling. Hvilket giver mig anledning til at sige, at jeg bruger overskydende tid på at tosse rundt på danskstudiet på Københavns Universitet med masser af god og dårlig poesi og en kræsen for detaljen. Lidt ligesom min musiksmag. Håber jeg.

Skriv et svar