Koncerter

Efterklang, 26.02.14, Alsion, Sønderborg

Foto: Brian Fogh

Efterklang sagde foreløbigt farvel i deres hjemby, Sønderborg, hvor der blev leget med former og manerer i et klassisk koncerthus. Men efter endt koncert føltes det alligevel noget uforløst.

Fotos: Brian Fogh

Efterklang har de seneste godt ti år været en institution i det danske indiemiljø. Nogle ville måske kalde dem klassens pæne dreng, men alligevel har de altid været uforudsigelige og oprørske på deres helt egen, introverte måde. Og så har de uden de store armbevægelser stødt og roligt vundet ganske stor popularitet verden over: Hvor mange danske indiebands får mon lov at præsentere deres nyeste album sammen med et helt symfoniorkester i selveste Operahuset i Sydney?

Den brede appel går ikke kun på tværs af landegrænser eller genrepræferencer, men gennemtrænger også generationer, hvilket tydeligt kunne ses til bandets selvproklamerede afskedskoncert i koncerthuset Alsion i deres hjemby, Sønderborg. Her var en meget blandet flok af børn, unge, knap så unge og ældre mødt op for at tage afsked med de verdensberømte bysbørn. Der var lagt i kakkelovnen til det helt store show med Sønderjyllands Symfoniorkester, det lokale pigekor samt diverse gæster. Der blev leget med former og manerer i et klassisk koncerthus, men efter endt koncert sad jeg desværre tilbage med en følelse af noget uforløst.

Kl. 20 præcis havde alle indfundet sig i den store, flotte koncertsal, og under stort bifald kom symfoniorkester, pigekor og Efterklangs Mads Brauer (keys) på scenen og anslog meget passende den første knitren til “Foetus” fra Tripper, som blev flot opbygget med strygere og sunget af pigekoret. Nakkehårene rejste sig her på de fleste af os i Alsion, er jeg sikker på, og forventningen om en magisk aften spirede. Der fortsattes med numre fra Tripper, og de relativt spinkle, elektroniske numre derfra fungerede overraskende godt i den mere svulstige opsætning med symfoniorkestret.

Imellem numrene var forsanger Casper Clausen ret fåmælt og tydeligt berørt af situationen og, som han senere sagde, så »er det én af den slags koncerter, hvor man ikke rigtigt ved, hvad man skal sige.« Det må siges at være sandt! Numrene fra Parades, som fulgte naturligt efter, fungerede også helt optimalt i de flotte rammer i Alsion, og under “Cutting Ice to Snow” blev der løsnet lidt op for den lidt trykkede stemning, som Tripper-numrene emmer af – bandet havde nu iført sig fjollede hatte og farverigt tøj, og interaktionen med publikum fra især Clausen blev mere afslappet.

Desværre var der nu pause, hvor små indslag forskellige steder i foyeren trak folks opmærksomhed: ét sted stod Peter Broderick og spilede violin, et andet spillede Clausen og Brauer musik på smadret service fra kantinen, og et tredje stod sangerinde Katinka Fogh Vindelev og sang opera. Efterklang legede med formerne, men det var som om formerne ikke ville lege med!

Det blev desværre det gennemgående tema for resten af aftenen. Andet sæt indledtes med to uudgivne sange skrevet i samarbejde med den amerikanske kunstner Daniel Marcellus Givens år tilbage. Her reciterede Givens digte på en bund af Parades-lydende klange, der mest af alt lød som klichéfyldte politiske selvhjælpsbånd. Det var en stor gestus af Efterklang at invitere Givens, men det var måske ikke et særligt passende forum. Det mest besynderlige indslag indtages dog af Alsingergildets oldermand, Hans Jørgen Clausen, der kun akkompagneret af Brodericks violin halvfalsk sang en alsisk vise med titlen “Folk, der kam ind ad e bagdör”. Igen et yderst sympatisk træk af Efterklang, men atter var det som om, at rammerne ikke rigtig passede til.

Rigtig rørende blev det nemlig først under ekstranummeret, “Alike” fra Magic Chairs, der foregik unplugged ude i foyeren sammen med nogle af medlemmernes forældre på akustisk guitar, keyboard m.m. Her fornemmede man pludselig, hvad Efterklang var og er; magien, intimiteten og de snørklede melodier. I sin helhed ydede afskedskoncerten dog desværre ikke helt retfærdighed til den imponerende karriere, Efterklang har haft. Men tak for denne gang, skal det i hvert fald lyde herfra.

★★★★☆☆

Deltag i debat