Artikler Interview

Hymns From Nineveh: »Visions handler om tro og tvivl på mening«

Inden Jonas Haahr Petersen, manden bag Hymns From Nineveh, pakker tourbussen og spiller sig igennem Danmark, har Undertoner taget en snak med sangskriveren om hans nyeste album, Visions – et konceptalbum, der kredser om vekselvirkningen mellem tro og tvivl på mening.

foto-3Det begynder så idyllisk. Solen står op og får duggen i græsset til at reflektere lyset, fuglene kvidrer, lyset danser ind af vinduet og kæresten sover smukt ved siden af.

Men med et slag rammer det: «Soon enough, everything we see will turn to dust» (“Everything We See Will Turn To Dust”, Visions). Snart vil alt blive til støv. Og hvad er så egentlig meningen med alt det gode og smukke, når det hele alligevel bare bliver til støv og forsvinder?

Vi kender den allesammen. Tvivlen på, at livet har en mening. Melankolien. Nogle dyrker den, nogle forkaster den, men de fleste af os lever med den i en eller anden grad. Også Jonas Haahr Petersen, manden bag Hymns From Nineveh. Men hvor nogle kunstnere kun maler med melankolien, er Jonas Haahr Petersen interesseret hele paletten: både de øjeblikke, hvor vi tror, og de øjeblikke, hvor vi tvivler på mening.

Hymnen og elegien

I klassisk digtning skelner man mellem hymner og elegier – takkesange og klagesange. Og når Jonas Haahr Petersens musikalske projekt netop hedder Hymns from Nineveh, er det med denne skelnen in mente.

Der er nemlig næsten altid en forløsning i vente i Jonas Haahr Petersen sangskrivning, og det er der også på førnævnte nummer, hvor svaret til sidst både fornuftigt og filosofisk bliver, at «soon enough, all the dust we see will turn to diamond skies, strawberry summers, tearfree eyes».

Jonas Haahr Petersen forklarer:

«Min grundstemning er egentlig ofte en melankolsk følelse, et eller andet problem, men jeg vil gerne selv befries fra melankolien, og jeg er ikke interesseret i at indkapsle lytteren i et melankolsk univers, hvor der ikke er nogen udvej. Jeg vil gerne beskrive alle aspekter af tilværelsen. Det er blandt andet sorgen, men det er også at vise, at der er en proces ud af sorgen. Det behøver ikke at være en religiøs proces, det er bare idéen om, at det bedste er i vente. Støvet skal blive til diamanter»

Vil hellere stille spørgsmål

Jonas Haahr Petersen er kristen og har ikke noget imod, at folk forbinder ham med de religiøse aspekter af hans musik. Han er litterært inspireret af Biblen og bruger bevidst mange kristne referencer i sine tekster.

«Jeg har det egentlig fint med det religiøse prædikat. Det er jo de ting, jeg beskæftiger mig med – hvad det vil sige at være menneske. Det, der irriterer mig, er, hvis folk ser mig som en prædikant. Som en, der vil af med et eller andet budskab. Jeg vil jo selv mene, at jeg på Visions beskæftiger mig mere med tvivl end med tro. Jeg er ikke interesseret i at levere svar. Jeg vil meget hellere stille spørgsmål.»

Og netop denne vekselvirkning mellem tvivl og tro har en afgørende plads på Jonas Haahr Petersens seneste plade, Visions (2013), der høstede fornemme anmeldelser fra anmeldere landet over.

«For mig er konceptet helt konkret, at det er en historie om et jeg, der mister. Det handler om et jeg, der har, men undervejs mister og dermed også mister troen på det hele. At noget godt kan findes. Og så genfinder jeg’et til sidst alligevel troen på, at der altid vil være en eller anden fremdrift. Det er altså sådan en gennemgående vekslen mellem tro og tvivl på mening.»

Musikalsk urenergi

Ligeledes afspejler lydbilledet heller ikke nogen entydig melankolsk eller optimistisk stemning.  Der er nedslag af melankoli og fragmenter af forløsning. Men grundstemningen på pladen er skabt med den tanke, at lyden af Visions skulle være mere “fysisk”, end sangskriverens tidligere produktioner.

«Jeg havde nogle plader som referencepunkter. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at ramme et sted midt imellem Radioheads Kid A (2000) og Becks Sea Change (2002). Jeg og bandet har været igennem en længere proces, hvor vi også har omstruktureret lidt i instrumenteringen, fordi jeg gerne ville ramme sådan en urenergi, en urlyd, i musikken.«

Urlyden på Visions frembragte Hymns From Nineveh blandt andet ved at lade sig inspirere af mellemøstlig og afrikansk musik. Et klangunivers, som Jonas Haahr Petersen selv har inde på livet, efter at have brugt fem år af sin opvækst i Botswana.

«I det år, hvor jeg skrev de her sange, forsøgte jeg at søge imod de klange, jeg havde med derfra. Og så faldt det sammen med, at jeg var i Lille Vega og se en koncert, der virkeligt inspirerede mig, med Tinariwen. Jeg så, hvordan musik var en del af deres liv. Det var simpelthen en overvældende oplevelse. Jeg tænkte, at den her følelse af, at musik og liv flyder sammen, vil jeg gerne dyrke endnu mere.«

Værdi i fordybelse

«Det er sådan nogle ting, jeg går og tænker på, når jeg går rundt på Nørrebro,« siger Jonas Haahr Petersen, da interviewet er ved at være slut. Vi er tilbage ved støvet (“Everything We See Will Turn To Dust”) og ved de store spørgsmål, der kan slå os alle omkuld.

Ingen tvivl om at det har taget mange gåture og mange sene nætter i studiet at få noget konkret ud af tankestrømmen og spørgsmålene. Et års fuldtidsarbejde, præciserer Jonas Haahr Petersen. Men som han selv siger: «Jeg har en romantisk idé om, at fordybelse stadig har en værdi«. Og mon ikke, der er noget om det.

Hymns From Nineveh turnerer Danmark rundt fra d. 27. februar til d. 29. marts med start i Rødovre. Find hele listen over koncerter her.

Deltag i debat