Plader

Infants: Water Music

William Kudahl, aka Infants, får desværre aldrig rigtig fat i lytteren på sit debutalbum. Rungende guitar er der nok af, men desværre for lidt retning.

I 1717 opførte Georg Friedrich Händel på bestilling fra den engelske kong George I en række suiter ved en stort opslået koncert midt ude på Themsen. Derfor fik suitesamlingen navnet Water Music. Som det meste musik på denne tid var det bestillingsarbejde. Der skulle jo helst kød i stewen, når man var fuldtidskomponist, så der var ikke andet at gøre end at lade sig diktere af adelsmænd, kongerne og selvfølgelig kirken.

Næsten 300 år senere er musik blevet en mere multifacetteret størrelse. Musikken skal ikke længere nødvendigvis være kommerciel, og med de markant mindre udgifter forbundet med hjemmestudier og digitale udgivelser er vi i dag beriget med et utal af udgivelser inden for et væld af genrer. Händels komposition og Infants‘ udgivelse har dog ikke meget andet tilfælles end navnet. Infants’ udgave af Water Music gør det meget svært at tage ordet ‘kommercielt’ i sin mund.

De to skæringer og 35 minutters musik på lp’en varer mentalt det tredobbelte. Konceptet i forhold til vand står mig lidt uklart, men på første nummer går de 18 minutter umådeligt langsomt. Der bygges op fra en summende guitar, og … det er det. 18 minutter med rungende guitar, der domineres af forskellige overtoner og resonanser. Selvom projektets alterego, William Kudahl, lover, at nye ting vil træde frem ved hver gennemlytning, åbenbarer de sig ikke for mig.

Tværtimod føler jeg en enerverende trang til at skifte til andel halvdel af suiten, som nok starter på samme måde, men pludselig overtages af samples fra Tchaikovskys symfoni. Det er ligesom at få en slurk vand efter en lang ørkenvandring. Endelig et holdepunkt! Noget melodisk som kan gå i symbiose, sammenspille og udnytte den massive baggrund af klang. Brugen af melankolsk Tchaikovsky og feltoptagelser drejer endelig musikken hen mod noget, hvor man for første gang mærker en egentlig stemning. En vemodig stemning, der fører tankerne imod en blanding af Sigur Rós i et mellemspil og den hjemsøgende flotte programmelodi til ”Forsvundne Danskere”, der kørte i fjernsynet for en snes år siden.

Alligevel er Water Music dog mest af alt en svær pille at sluge. Man kan nok komme i tanke om andre ambientmusikere med samme tilgang, der alligevel bruger en rigere palet at male med. Water Music er desværre langt det meste af tiden sindssygt kedeligt. Man kan forstå ønsket om at skabe noget minimalistisk og abstrakt. Man mærker et ønsket åndeligt slægtskab til John Cages værk af samme navn fra 1952, men Infants’ Water Music er bare ikke i nærheden af at besidde den samme dybde eller provokerende træk. Cage mestrede det, da han skrev dette værk for klaver, radio, fløjter, vandbeholdere, et sæt kort og en træpind. Nogle vil måske have svært ved at kalde det musik, men så skabte det da i det mindste en diskussion om, hvad man kan og skal kalde kunst.

Her vil Infants’ navnebror nok mest blive mødt med et træk på skuldrene. En del uheldige fejl på de medfølgende liner notes gør ikke indtrykket bedre. Man mærker tydeligt en vis laissez faire-ånd omkring de improvisationer i en etværelses i Berlin, som har affødt lp’en. Infants har begået en ret ligegyldig plade, der desværre ikke kommer i nærheden af at ville gøre sig husket i konkurrence med sine to navnebrødre.

★★☆☆☆☆

Deltag i debat