Nyheder

Roskilde Festival offentliggør hardcorepunk og falsetrock på ny campingscene

Foto: Henrik Moberg Jessen
Skrevet af Anna Møller

Når det til sommer bliver tid til varme dåseøl og ture i tishegnet, så kan du sparke Roskilde Festival i gang med bl.a. svensk hardcorepunk fra Slöa Knivar og falsetrock fra Blaue Blume.

Foto: Henrik Moberg Jessen

Slöa Knivar. Foto: Henrik Moberg Jessen

Siden Roskilde Festivals campingscene blev lukket i 2004, har de fleste bands spillet inde på Pavilion Junior-scenen i løbet af opvarmningsdagene. I år prøver Nordeuropas næststørste festival noget nyt med open air-scenen Rising, der også kommer til at ligge på campingområdet.

Festivalen lover god lyd på campingscenen, og der sættes fokus på de forskellige tiltag for vækstlaget, som projektet Roskilde Rising arbejder med hele året rundt. Kort fortalt er Roskilde Rising et program, hvor udvalgte bands får støtte til at få bl.a. udenlandske turneer og nå et større publikum efter deres koncerter på Roskildes opvarmningsscener.

Festivalen har netop offentliggjort en række nordiske bands på den nye Rising-scene, og det ser ud til, at man kan få lavet både cirkelspark og fortabe sig i melodisk rock i pitten foran campingscenen.

Og så til de netop offentliggjorte navne på Rising:

The Awesome Welles byder på alternativ, mørk rock med masser af hooks og dansable indslag ikke ulig The Floor Is Made of Lava tilsat elementer fra støjrock. The Awesome Welles er pt. i gang med at indspille deres debutalbum, der formentlig rammer butikkerne i foråret, og den københavnske trio blev i foråret 2013 signet på Sony. Lyt til debutens førstesingle “Factory”.

Den københavnske kvartet Communions er opstået omkring samme nihilistiske punkscene som Iceage, Vår, Age Coin og Lower, og alle har de et vist tilhørsforhold til spillestedet og øvelokalet Mayhem. Communions’ nummer “Cobblestones” var da også at finde på opsamlingen Dokument #1, der udkom på undergrundsselskabet Posh Isolation i slutningen af 2013, men lyden er umiddelbart en hel del mere melodisk end de førnævnte Mayhem-brødre.

Blaue Blume spiller højstemt og lettere teatrelsk falsetrock, der vokalmæssigt giver reminiscenser til When Saints Go Machine og Antony and the Johnsons og samtidig har en patosfyldt, rocket form. Kvartetten stammer fra Kolding, men bor i København nu, og her kan du lytte til nummeret “Jealousy”.

“Det er Knud som er død” lyder ikke som et oplagt navn til en førstesingle, men det er ikke desto mindre det, som den københavnske sekstet The Minds of 99 har kaldt deres første single. Forlægget er Tom Kristensens mindedigt til polarforskeren Knud Rasmussen, og rent musikalsk minder The Minds of 99 mest som en halvpunket version af Dig & Mig. The Minds of 99 spiller også på Skanderborg Festival til sommer, og der er vist garanti for en festlig koncert begge steder.

Sidste offentliggørelse i denne omgang er de skånske hardcorepunkere Slöa Knivar. Den hidsige forsanger Patricia er noget af en røvsparker på en scene, og hendes hæse vokal lyder, som om stemmebåndene er blevet kradset godt og grundigt med en møgbeskidt teltpløk. Sammen med punkbandets høje tempo og energiske fremtræden vil de uden tvivl sparke godt og grundigt gang i campingområdet, når de spiller på Roskildes Rising-scene til sommer. Slöa Knivar har netop udgivet pladen P.S Du suger, og du kan lytte til det lidt ældre nummer “Hjärtat stannar” fra lp’en Ingen klass, ingen stil (2010) her:

Om skribenten

Anna Møller

Biografi:
Som så mange andre er jeg opvokset i et hippiehjem med en pladespiller og et par meter lp’er. Da jeg som barn og teenager selv fik lov til at styre pick-uppen, så var det Savage Rose, Beatles, Shit & Chanel, Kim Larsen & Bellami og Doors, der oftest kom på. Sådan kan man opdrages rent musikalsk uden overhovedet at have bedt om det. Da vi i gymnasiets første musiktimer skulle tage et nummer med, som vi syntes var fedt, havde de andre Eminems ”Stan” med, mens jeg havde ”Cowboys” med Portishead. Jeg lyver ikke, når jeg siger, at de andres nummer fik langt den bedste respons. Min musiksmag bunder i en forkærlighed for de lagdelte og langstrakte toner, hvor vokal intensitet og velskrevet og ukonstrueret lyrik er klare darlings. Især det mørke og repetitive musiklandskab, der samtidig bevarer bevægelighed og hypnotisk nerve, er noget, der går lige ind.

Fem favoritalbums:
Portishead: Third eller s.t.
The Beatles: Abbey Road
Silo: Alloy
Neil Young: After The Gold Rush
The Band: s.t.

Skriv et svar