Nyheder

Savages varsler ny ep

Skrevet af Camilla Zuleger

De britiske post-punkere i Savages løfter sløret for ny ep.

SavagesDe britiske post-punkere i Savages afslørede i et interview med den australske radiostation Triple J, at de udsender en ny ep i år. Ep’en bliver altså det første, vi hører fra dem, siden de sidste år udgav deres anmelderroste debut Silence Yourself.

Jenny Beth fra bandet fortæller selv, at ep’en blandt andet vil indeholde nummeret ”Fuckers”, som er indspillet live fra en koncert i London sidste år og en coverversion af Suicides ”Dream Baby Dream”.

Savages gæster i øvrigt Danmark den 6. marts med en koncert, der netop er blevet flyttet fra Lille Vega til Store Vega. Du kan derfor stadig nå at skaffe dig en billet lige her.

Om skribenten

Camilla Zuleger

Biografi:
Græder når jeg hører musik, der giver mening og går op i en højere enhed. Bliver til gengæld træt og gammel, når musikere ikke udnytter deres potentiale. Det nytter ingenting, hvis lyrikken ikke spiller. Og det er lidt løgn. For jeg har for ganske nyligt kastet min kærlighed på den elektroniske scene med dubstep og andre fortryllende instrumentale og bestemt ikke særlig lyriske arrangementer. Alligevel er mine all-time favorites nogle, hvor teksterne lige så godt kunne være havnet i en digtsamling. Hvilket giver mig anledning til at sige, at jeg bruger overskydende tid på at tosse rundt på danskstudiet på Københavns Universitet med masser af god og dårlig poesi og en kræsen for detaljen. Lidt ligesom min musiksmag. Håber jeg.

Skriv et svar