Plader

The Malpractice: Mass

Den svære toer skuffer ikke i tilfældet The Malpractice. Mass er nemlig sort som en kulkælder, ond som djævlen og pokkers vanedannede, og Gammelby & co. når næsten helt i land.

Johannes Gammelby er efterhånden det, man må kalde en garvet rotte i faget. Den aarhusianske musiker startede som bekendt i bandet Strumm, fortsatte under pseudonymet I Am Bones og var også en del af Beta Satan. I 2010 debuterede bandet The Malpractice så med Gammelby i forgrunden på albummet Tectonics, der dengang fik mange roser med på vejen. Mass er titlen på opfølgeren; et 11 numre langt udspil, der feder lytteren godt og grundigt op med dronet og støjende stonerrock.

Der arbejdes ad et par forskellige spor på udspillet, hvor det, der virker bedst, er det umelodiske og halvstøjende udtryk, som det rendyrkes i sange som ”Droop”. Her er det hele holdt dejligt enkelt, hvor hviskevokalen og de ensformige guitarer fremmaner et underspillet udtryk, som suppleres af sin egen modsætning i de fremadpiskende trommer, der driver nummeret af sted mod slutningen, hvor der åbnes op med rumklangssvøbte støjflader.

Den enkle tilgang går igen i ”The Amazon Pull” og ”Autonomy”, som begge starter guitarløst, inden den seksstrengede sætter tonstungt ind i omkvædet. Det er interessant, at der er tænkt i at neddrosle brugen af guitar, fordi det giver en kærkommen variation til de mange passager, der netop er båret oppe af forvrængede guitarer, og fordi det viser, at det sagtens kan være tungt og dystert uden at være sovset ind i guitar hele tiden.

Et andet punkt, som imponerer mig som anmelder, er Gammelbys vokal, for den favner virkelig mange forskellige nuancer, som heldigvis alle fremstår lige overbevisende. Fra hvisken over sang til aggressive brøl og Mew-inspireret falset. Det er lige så usædvanligt, som det er vellykket, ligesom det er med til at sætte et stærkt personligt præg på det hele.

Nogle få steder synes jeg desværre, det kan halte lidt for The Malpractice. Eksempelvis i ”Lights Out” og ”Lagoon”, der bliver alt for ‘pæne’ – hvis man da kan bruge det adjektiv i denne sammenhæng – i de respektive omkvæd, der er udformet efter en slags storslået og klassisk rockskabelon. For mig trækker det indtrykket lige en centimeter for meget over mod noget så hæsligt som postgrunge, og det er bare synd.

Også åbningsnummeret ”Seem” trækker ned, for sangen fremstår mig en kende stringent og velfriseret, når man får kradset lidt i overfladen. Jeg kan egentlig godt høre, hvor det er, bandet vil hen med det sludgepunkede udtryk, der lægges for dagen, men sangen når bare at gå død, inden den rigtig kommer i mål.

Bevares, det er ikke katastrofalt – langtfra – men det nævnte udgør tilsammen lige den dér lille ting, der forhindrer mig i at komme helt oppe og ringe.
Mass afsluttes heldigvis absolut overbevisende med ”Dead Zones” og titelnummeret ”Mass”. Her er åbnet helt op for støjsluserne, ligesom der også gøres brug af disharmonier, og der er ikke en finger at sætte på det musikalske håndværk her. Især ”Dead Zones” skurrer så herligt af sted med en vellykket vekslen mellem drone og riff, at nummeret for mig nærmer sig det perfekte.

”Mass” starter så dommedagstungt, at det næsten gør ondt. Så meget desto mere overraskende er det, når næsten hele instrumenteringen falder fra, og Gammelbys vokal får lov at stå nøgen på baggrund af synth og bas. Det er overbevisende og vidner igen om en fremragende forståelse for det enkle som virkemiddel, og dermed forløses albummet også på en meget flot måde med det afsluttende titelnummer.

Mass er for det meste et fandens godt udspil, og i min bog er de mange gode numre på albummet vidnesbyrd om et band, som besidder det musikalske fokus og overskud, der skal til for at lægge arm med de store. Der er lige et par skønhedspletter, men i det store hele sparkes der grundigt røv. Når The Malpractice er bedst, bider musikken sig helt ind i hjertekulen; man mærker simpelthen det dystre univers, og dermed er det også en oplevelse – i ordets egentlige forstand – at lytte til Mass. Det kan bandet roligt være tilfredse med.

★★★★½☆

Deltag i debat