Der har været stille omkring den legesyge amerikanske indiemusiker Sufjan Stevens, siden han udgav det anmelderroste og ambitiøse electropop album The Age Of Adz tilbage i efteråret 2010.
Nu skal man dog ikke vente længere for at høre nye Sufjan-toner. Sufjan Stevens har nemlig arbejdet på et spritnyt album sammen med hiphopperen Serengeti og elektromusikeren Son Lux, der tilsammen udgør trioen Sisyphus. Trekløveret har via deres pladeselskabs hjemmeside udtalt, at de har arbejdet på at sammensmelte hiphoppen i et drømmende og skævt electropopunivers. Du kan finde ud af, om du kan genkende deres beskrivelse, da det er muligt at lytte til hele bandets selvbetitlede debutalbum via det britiske medie The Guardian.
Debutalbummet kan streames frem til 18. marts, hvor det udgives via Asthmatic Kitty/Joyful Noise.