Interview

Owlle – en fransk natteravn inspireret af dansk musik

Owlle
Skrevet af Iben Andreassen

Undertoner mødte den franske sangerinde, som elsker at være vågen, når alle andre er gået i seng, og i nattens mørke timer laver hun noget så selvmodsigende som drømmende, melankolsk og danseglad elektropop.

Owlle

Det er ikke mere end et par måneder siden, at den franske sangerinde Owlle med det i øjnefaldende røde hår og det borgerlige navn France for første gang landede på dansk jord. Samme aften skulle hun give sin første koncert foran et dansk publikum på Ideal Bar. Lige ved siden af på Store Vega spillede hendes store idol, Oh Land, og France håbede på at møde den danske sangerinde, hvilket lykkedes senere på aftenen.

To måneder senere er Owlle tilbage i Danmark. Denne gang for selv at indtage scenen på Store Vega som opvarmning for svenske Jenny Wilson. Undertoner mødte den unge chanteuse française inden koncerten til en snak om at lave drømmende musik om natten, udfordringerne med at lave sit første album som selvlært musiker og hendes forkærlighed for dansk musik.

Som en ugle

På Vega er forberedelserne til aftenens show i gang. I musikernes hule under scenen kan man høre musikken blande sig med støj fra stemmer og instrumenter, som bliver skubbet og slæbt oppe på scenen. Vi sidder i rummet ved siden af sminkerummet, hvor er pladsen knap, så France er hoppet op på bordet. Det lange røde hår er sat op i en knold på toppen af hovedet, mens pandehåret hænger tungt og sirligt lige over de blå øjne. Hun er et virvar af farver og mønstre med leopardmønstrede leggings og en blomstret bomberjakke over en sort blondebluse med lag af flæser. Hun fremstår rolig og nærværende, og når hun åbner munden, virker hun forsigtig, som om hun smager på ordene, før hun siger dem. Indimellem, når hun ikke kan finde de rigtige ord, kigger hun søgende over på sin tolk.

Det føles banalt at starte med at spørge til hendes navn (’owl’ på engelsk bøjet på fransk med femininum endelsen –le). Jeg bliver også en smule nervøs, da jeg hurtigt jabber mig igennem udtalelsen og bagefter må indrømme, at det nok lyder mere engelsk end fransk. Heldigvis er det ikke til at spore nogen stjernenykker hos France. Hun svarer seriøst på mit spørgsmål uden at kommentere på den skødesløse udtale og forklarer, at kunstnernavnet ’Owlle’ er noget så ufransk som et ukorrekt og opdigtet fransk ord. France selv ved derfor ikke helt, hvordan man skal udtale navnet:

»Det er jo ikke et ord som findes, men det passer rigtig godt til min personlighed og min nationalitet. Jeg er helt klart en natteravn. Jeg kan godt lide at være vågen om natten og lave musik, mens alt andet omkring mig er musestille. Uglen bliver ofte fremstillet som et stærkt og stolt dyr, meget fransk.«

Fra kunststuderende til Depeche Mode

Inden France tog kunstnernavnet Owlle til sig og besluttede sig for at dedikere al sin tid til musikken, studerede hun kunst, video og scenografi i Paris og havde aldrig lært at spille musik. Men studielivet tog en dag en drastisk drejning, da hun stødte på installationen ‘Quiet Art’ af multikunstneren Brian Eno:

»Det (værket, red.) var en åbenbaring for mig, og fra dét øjeblik vidste jeg, at jeg skulle lave musik. Musikken var i virkeligheden et meget mere oplagt udtryksmiddel for mig end billedkunsten. Min allerførste komposition blev på en omnichord, simpelthen fordi det var et forholdsvist nemt instrument at gå til for en selvlært musiker som mig.«

Siden den første komposition har musikkarrieren taget fart, og rygtet om den rødhårede sangerinde med hendes omnichord har spredt sig hurtigt. Kort inden Owlles første koncert på Ideal Bar blev hun kontaktet af ikon-bandet Depeche Mode. Bandets trommeslager havde lyttet til hendes ep Ticky Ticky og spillet den for resten af bandet, og nu ville de gerne have hende til at lave et remix af deres single ”Heaven”. Resultatet blev en up-beat version af 80’er-kærlighedsballaden med et mix af hendes egen vokal og Dave Gahans oven på en mærkbar synthline. Omkring samme tid lå Owlles debutalbum lige om hjørnet.

»Dansk musik er noget helt særligt«

På debutalbummet, som bærer hendes borgelige efternavn France, har sangerinden, sangskriveren og komponisten hentet inspiration fra gamle idoler såsom David Bowie og Bronski Beat samt nye og herunder særligt skandinaviske sangerinder, blandt andre Lykke Li og Oh Land. Albummets 11 tracks emmer af blå melankoli og drømme fra nattens mulm og mørke sammen med danseglade ørehængere. Det er Frances egen personlighed, som skinner igennem på albummet, fortæller hun:

»Fordi jeg ikke er musiker, var det en stærk oplevelse for mig at arbejde med det første album. Jeg synes, det lykkedes at finde frem til den helt rigtige lyd med de her vidt forskellige sange, således at albummet afspejler min personlighed. Der er up-tempo dansenumre, men også noget mere indestængt og melankolsk. Man kan fornemme en mangesidet personlighed på albummet – nogle gange virker det endda lidt skizofrent. Jeg forsøgte at undgå det monotone. Ligesom jeg gerne ville sprænge grænserne for, hvad man kan gøre, og hvordan man kan udtrykke sig, så resultatet bliver så personligt som muligt,« siger France og fortsætter med at fortælle, at den danske musik, som hun holder så meget af, også kan spores på albummet:

»Dansk elektronisk musik er meget anderledes end i Frankrig. Dansk musik er virkelig noget helt særligt. Det er lidt koldt og mørkt og samtidig elegant. Det kan jeg også genkende i min egen musik.«

Til sidst spørger vi France, hvor hun ser sig selv om et år:

»Overalt!« udbryder hun begejstret, mens hun slår ud med armene, og det røde hår i knolden på toppen af hovedet ryger frem og tilbage. Hun uddyber: »Overalt med min musik. Lige nu arbejder jeg allerede på mit næste album. Jeg har endnu ikke et overordnet projekt med albummet, men en masse nye numre. Det næste album bliver helt klart anderledes, fordi jeg har lært så meget med det første album. Jeg har følt mig lidt som en elev – jeg skulle prøve det hele for første gang på én gang. Næste gang bliver det anderledes.«

Deltag i debat