Artikler Interview

The Malpractice – »Vi har en forpligtelse til at prøve noget nyt«

Foto: Claus Salling-Johansen
Skrevet af Camilla Zuleger

The Malpractice er med deres seneste udspil vendt tilbage til rødderne; skrabet lyden ind til benet og har for guds skyld undgået at gentage noget, der er set før. Undertoner har snakket med frontmand Johannes Gammelby om popmusik, Van Halen, og hvordan det er at blive voksen.

Foto: Claus Salling-Johansen

 

At placere The Malpractice i det danske musiklandskab er umiddelbart ikke den letteste opgave. Bandet har både base i Aarhus og København, laver både popmusik og dyster hård rock og afskyr generelt genrerubriceringer – sidstnævnte for en gangs skyld på en lidt mere raffineret måde, end man ellers møder det blandt eksempelvis teenagetøser og følsomme indiebands.

The Malpractice har netop udgivet deres andet album, Mass, der bevæger sig væk fra deres langt mere poppede debut, Tectonics.

Men det handler nemlig ikke om, hvorvidt de er pop- eller rockmusikere, men om, at Gammelby og resten af bandet stræber mod at skabe noget, der er mere end en lydcollage af tidligere tider. Det kan lyde lidt som et utopisk projekt, for kan det overhovedet lade sig gøre at lave noget, man ikke har hørt før?

”Nej, måske ikke,” lyder det fra Gammelby, der indrømmer, at han ikke nødvendigvis selv helt undgår at genoplive sine egne musikalske inspirationskilder, men forhåbentlig på en anden måde.

”Jeg synes, at der en lidt bagstræberisk tendens nogle gange, og der bliver lavet en masse retro-crap. Det er træls, og jeg synes, at folk spilder deres tid.”

Fri af tiden
Gammelby tænker tilbage til dengang, hvor han som teenagedreng fortærede det ene musikblad efter det andet, og hvordan dét førte til, at han løb ud og købte cd’en. Noget, der formentlig kun sjældent sker i dag. Hvornår har du sidst købt en cd uden at streame den på internettet først, hvis overhovedet? Men for Gammelby gav dette analog forbrug af musik en meget stærkere oplevelse af musikken.

Inspireret af kultur, litteratur og kunst forsøger han og The Malpractice at vende tilbage til den større og stærkere oplevelse af musikken. Ikke kun lyder Mass som var den optaget dengang, musik blev optaget ved at komme et helt band ind i et rum foran én mikrofon; den stræber også mod at give, det Gammelby kalder, et omsluttende sanseindtryk. Han sammenligner oplevelsen med at stå foran et overvældende maleri; et stort og ensfarvet lærred fremhæver han som noget, der især kan give en kraftig oplevelse.

Men hvordan skaber man den slags? Uden at gentage, hvad der allerede er blevet lavet?

”Alting bliver i dag vurderet efter genrekonventioner, men vi har droppet kategorierne og fået skabt en stærk egenidentitet. Jeg holder øret op mod mig selv for at finde ud af, hvad der får mit hjerte til at banke lidt hurtigere. Musik skal være fri af tiden og frigøre sig fra hvilken ’wah-wah-pedal’, der skaber den ’helt rigtige’ 70’er-lyd. Jeg mener, at vi som musikere har en forpligtelse til at prøve noget nyt.”

Musik, der ikke bliver Van Halen
Foruden Johannes Gammelby består The Malpractice af Kenneth Nørby Andersen, Morten Riis og Klaus Q. Hedegaard Nielsen – med andre ord er The Malpractice Beta Satan uden Kåre R. Hansen. De udgav deres debut, Tectonics, i denne konstellation i 2010. Et album, der nåede ud over indierampen og blandt andet fik spilletid på noget så folkeligt som P3.

Men det er også en noget andet lyd, man finder på det første udspil. En mere poleret lyd, der ikke fornægter, at de aarhusianske venner har en forkærlighed for et veldrejet popnummer.

”På Tectonics udlevede vi en popfantasi. Den plade blev helt hifi-lækker med ’håndklapsoptur’, men med Mass er vi gået lidt mere tilbage til naturen. Vi skulle hellere gøre det, vi er rigtig gode til,” fortæller Gammelby.

Derfor har de på det nye album smidt alt, hvad der hedder 2014-lyd væk og er vendt tilbage til et lidt mere skramlet udtryk, hvor instrumenterne får lov til at lyde, som de gør. For, som Gammelby grinende siger, er ”det virkelig svært at lave smadret lyd i hi-fi uden, at det bliver Van Halen”.

Voldsom zen
Mass skimter man stadig den gode popmelodi, men den er godt pakket ind i et voldsomt univers, der er langt mere dystert end Tectonics – selvom lyrikken på debuten ikke ligefrem var lyserøde skyer og puddelhvalpe.

For Gammelby har den dystre lyrik heller ikke fået helt samme plads på det seneste udspil – i hvert fald ikke for lytteren. Hvor hans distinkte vokal var i centrum før og gik klart igennem, er den trukket længere tilbage og fungerer ikke længere kun som bæreren af en tekst.

”Min vokal fungerer nu mere som et instrument. Den skal fremmane en stemning, der ikke har alt for meget retning. Det bliver sådan lidt zenagtigt på den måde. En voldsom form for zen.”

Lyrikken er dog stadig brutal og ikke decideret klassisk smuk. Et nummer som ”Droop” fra Mass er et skoleeksempel på dette. ”Det er et meget aggressivt nummer, og det kan jeg godt lide.”

”Selvom ting er forfærdelige, kan de godt være gode,” siger Gammelby

Et gear ned
Der er sket en tydelig udvikling i deres lyd. De er kommet frem til et mere raffineret udtryk, og det virker generelt til, at de har fundet en hylde, der passer dem. Nogle ville måske ligefrem sige, at bandet har modnet sig over de seneste par år. Og dét både musikalsk og menneskeligt.

For The Malpractice er bleve voksne. Der er knap så mange vilde aftener på Voxhall, men mere bleskift og fuldtidsjob over dem nu. Det betyder, at det at være band måtte gentænkes og gøres på en anden måde, end da de begyndte. Men de har fundet en formel, der får det hele til at gå op.

”Det viste sig at være en stor udfordring at få alle til at være på det samme sted, på samme tidspunkt. Derfor besluttede vi os for at sænke frekvensen. Vi har stadig kæmpe kunstneriske ambitioner, men vi nøjes bare med at gøre det, når vi har tid,” siger Johannes Gammelby.

”Når man rammer starten af trediverne giver man slip på nogle af ens luftkasteller.  Man kan ikke leve af bare at have en god idé, den skal også føres ud i livet.”

Sangene på den nye plade er mere eller mindre lige til at gå på scenen og spille. Fordi lyden er så umiddelbar, har The Malpractice fået en mere umiddelbar tilgang til koncerter. Det kræver langt, langt mindre, når der ikke længere er et kæmpe elektronik-setup bag.

Mass er en udpræget live-plade, og den er også lavet til at blive spillet på større højtalere end de, der står hjemme i stuen. Men The Malpractice har skruet ned for ambitionerne for hvor ofte, de skal ud at spille for at sikre, at de kan gøre det ordentligt, når de så endelig gør det.

”Det handler jo i virkeligheden bare om at lave pissegod musik,” slår Gammelby afsluttende fast.

Der er endnu ingen bekræftede koncerter med The Malpractice.

Deltag i debat