Artikler

Dansk Soul – en voksende størrelse

Skrevet af Fabian Hansen

Skandinavisk soulmusik er i øjeblikket på vej frem og danske kunstnere er blandt de største talenter. Vi tegner et portræt af scenen og møder blandt andet med den snart albumaktuelle Philip Owusu

owusu1

For de fleste er soulmusik nok ikke den genre, der først melder sig, når de tænker på dansk musik. Ikke desto mindre råder Danmark i disse år over en yderst talentfuld soulscene, der, trods sin beskedne størrelse, i stigende grad tiltrækker sig international opmærksomhed.

I sommers blev verdens første skandinaviske soulfestival afholdt i Horsens, og for nogle uger siden var Sverige vært for Scandinavian Soul Awards. Begge arrangementer var målrettede og ambitiøse forsøg på at gøre en marginaliseret genre mere synlig i det skandinaviske musiklandskab. Og det er der god grund til. Skandinavisk soul har nemlig meget at byde på for tiden, og det gælder ikke mindst for de danske kunstnere.

De sidste par år er den soulfulde duo, Quadron, blevet en af Danmarks betydelige musikalske eksportsucceser. Gruppen, som består af Coco O og Robin Hannibal, oplever ganske pæn succes i USA, hvor de bl.a. har samarbejdet med store navne som Kendrick Lamar, Raphael Saadiq og Pharell Williams. Quadron er dog ikke alene. Læser man toneangivende amerikanske musikhjemmesider som Soulbounce og Okayplayer støder man jævnligt på indlæg, der rosende omtaler en nordisk soulbølge som også flere prominente internationale dj’s og smagsdommere har fået øjnene op for.

Det har ellers taget lang tid for danske artister at mestre genren overbevisende. At poppede typer som Thomas Helmig og Søren Skos mindre vellykkede forsøg ud i soulmusikken i 80’erne og 90’erne er blandt de mest fremtrædende eksempler vidner om en dansk soultradition, der ikke just er prangende. Men hvordan definerer man overhovedet soul?

Hvad er Soul for en størrelse?

I snævreste forstand var soul en musikalsk stilart, der opstod i USA i 1950’erne med afsæt i stilarter som Rhythm ‘n Blues, Jazz og ikke mindst Gospel. Sekulære musikere som Ray Charles, Sam Cooke og James Brown trak kraftigt på elementer fra gospelmusikken og især deres overtagelse af gospelsangernes intense, følelsesladede tilgang til musikken var med til at give soulmusikken sit særpræg og sin tiltrækningskraft. Soulmusikkens guldalder kom i 1960’erne og starten af 70’erne, hvor artister som Aretha Franklin, Otis Redding og Marvin Gaye indspillede udødeligt materiale på ikoniske pladeselskaber som Motown, Atlantic og Stax.

Begrebet soul var dog også forbundet med den voksende politiske bevidsthed og spirende racestolthed, der fandt sted på samme tid blandt sorte amerikanere. Soul var et svært definerbart koncept, en fornemmelse som var tæt forbundet med den afroamerikanske folkesjæl. Det var en lidenskabelig, næsten spirituel energi, der hang sammen med begreber som naturlighed, ærlighed og glæde. Soulfænomenet fandt sit stærkeste udtryk i musikken, men var ikke nødvendigvis bundet af hverken genre, geografi eller race.

Den danske musiker Philip Owusu betragter sin egen musik som soul, men tolker også begrebet rummeligt:

“Jeg bruger udtrykket meget løst. Jeg synes f.eks, at kunstnere som The Ramones eller Rolling Stones, som man ikke nødvendigvis forbinder med soulmusik er musik, der har soul. Meget af det kommer også fra en sort musiktradition eller har rødder i RnB, så jeg synes det har meget at gøre med “approach”. F.eks hvis du tager folk som James Brown eller Barry White, så kan de synge de mest cheesy tekster, men måden de leverer det på, den sjæl de putter i det, betyder, at de altid vil kunne slippe afsted med det. Hvorimod en person, der har mindre soul ikke vil kunne gøre det. Så det er mere soul som fornemmelse end som genre. Jeg synes ikke det er nødvendigt med sådan nogle rigide bokse.”

Dansk soul finder sig eget udtryk

Owusu er en central aktør på den danske soulscene. I 2006 stod han bag en af de vigtigste danske souludgivelser gennem tiden: Living With Owusu and Hannibal. Det var et projekt med makkeren Robin Hannibal fra føromtalte Quadron og albummets blanding af soul, hiphop og electronica høstede store roser blandt toneangivende smagsdommere som den engelske DJ Gilles Peterson og produceren/trommeslageren, Questlove, fra den amerikanske hiphopgruppe The Roots. Med sin innovative og fremsynede lyd var Living With et fremragende bud på moderne elektronisk soul og den blev hurtigt et undergrundshit i internationale soulkredse.


Living With kom på et tidspunkt hvor flere danske soulkunstnere for alvor var ved at finde melodien.

Multi-istrumentalisten Owusu, som siden Living With blandt andet har produceret og remixet for andre er snart på trapperne med sit første soloalbum SUBS. Han er en kunstner som tro mod soulmusikkens ånd væver et væld af forskellige inspirationskilder ind i et unikt og soulfuldt udtryk:

”Min musik indeholder mange forskellige elementer. Nogle af mine tracks er primært elektroniske og kunne måske defineres som electronica . Men jeg har f.eks også lavet house tracks. Og så er der andre numre, der er helt anderledes. Jeg definerer det dog stadig som værende soulmusik. Den bedste og mest anerkendte soulmusik har også altid taget alle mulige andre elementer til sig. Stevie Wonder brugte jo i 70’erne tidens nyeste teknologi med synths og alt den slags, og da Marvin Gaye begyndte at lave protesttekster på Whats Going On pladen, var det nok også inspireret af folk som Bob Dylan osv.“

Sangeren Jonas Rendbo samarbejdede med respekterede amerikanske soulmusikere og producere på pladen Sweet Dreams Guaranteed fra 2005, og det københavnske musikkollektiv Boom Clap Bachelors udgav samme år deres selvbetitlede debut EP.

I 2008 kom Boom Clap- albummet Kort Før Dine Læber, hvis eklektiske, atmosfæriske musik også har været vigtig i skabelsen af et ry for dansk soul ude i den store verden. F.eks er deres nummer ”Tiden Flyver” for nylig blevet samplet af den amerikanske rapper Kendrick Lamar på hans storsælgende album Good Kid, Maad City.

Et af Boom Clap-medlemmerne, Ronni Vindahl, har siden haft gang i projekter som Ivory & Gold og Non+ markerer sig for tiden som producer og guitarist for sangerinden Mø. Han har lavet meget soul og funk-inspireret musik gennem tiden, men er ikke selv så vild med betegnelsen soulmusiker.

“Umiddelbart klinger ordet “soulmusik” ret cheesy i mine ører. Jeg kan ikke rigtig lide noget ny soulmusik, altså neo soul, men jeg har virkelig lyttet meget til meget af den ældre soul og funk. Jeg tror, jeg stoppede med neo soul efter D’Angelos Voodoo plade, som trak på noget moderne og originalt på samme tid, og alt gik bare op på den plade.

Neo Soul-fænomenet har generelt haft stor indflydelse på nyere danske soulartister. Neo Soul blev i slutningen af 90’erne og starten af 00’erne af mange set som en tilbagevenden til en mere ægte form for soul efter den mere digitaliserede og, ifølge nogle, overfladiske RnB, der havde domineret 1990’erne. Artister som D’Angelo, Jill Scott og Erykah Badu var meget inspireret af klassiske soulartister som Donny Hathaway og Stevie Wonder, men deres musik bar også meget naturligt stærkt præg af hiphoppen, som for længst var blevet den dominerende afroamerikanske stilart.

 Den danske sangerinde, Nanna B, er en af dem, som blev tiltrukket af både neo soul og hiphop i hendes unge år.

 ”Da jeg var 14 hørte jeg Brown Sugar med D’Angelo, og efter det begyndte jeg selv at opsøge den slags musik. Så fandt jeg Erykah Badu, Indie Arie og senere Lauryn Hill, som vi alle sammen faldt på halen over. Jeg tror aldrig, jeg havde oplevet så stærke kvinderoller i musik som neo soul-kvinderne. Den styrke og ærlighed, de lagde for dagen, gjorde, at de blev mine forbilleder, som jeg så op til. Jeg faldt også for hiphopkulturen. Der var en stor stolthed og selvtillid i musikken, men samtidig også en skrøbelighed. Jeg har aldrig rigtig kunnet spejle mig selv i f.eks rocken på samme måde. “

 For Nanna B er genrebetegnelser også mindre vigtige, når det handler om, hvorvidt musik kan beskrives som værende soul:

 ”For mig er det noget med, om der er en atmosfære og en stemning i musikken og en ærlighed i teksterne, og den måde man synger det på, så det ikke bare bliver en melodi. Du kan f.eks tage et Beatles-nummer som kan være meget soulfuldt, mens et andet nummer kan være meget rocket. Jeg prøver selv at skubbe til mig selv og til genrerne. Det er ikke sådan, at jeg sætter mig ned og tænker, nu skal jeg lave soul. Det er ligesom bare det, der kommer ud. Der er nogle, der siger jeg laver neo soul. Men jeg kalder det fremtidssoul.”

Nanna B udgav i 2012 albummet Vitaphone, en af de mest overbevisende souludgivelser herhjemme. Pladen er udkommet flere steder i Europa og Nanna har optrådt rundt omkring i verden og indspillet med anerkendte amerikanske artister som Shafiq Husayn og Anthony Valades. Hun er i øjeblikket i Los Angeles for at lave musik.

Vokalt er hun tydeligt inspireret af neo-soul dronningen Erykah Badu og hendes varme, til tider funky, soullyd minder flere steder om Badus tidlige udgivelser, der mixede soul, hiphop og funk. Nanna Bs musik er dog også inspireret af jazz og afrikanske stammesange, ligesom den bærer præg af hendes opvækst i et dansk hjem, hvor navne som Anne Linnet og CV Jørgensen ofte blev spillet. De mange forskellige elementer gør hende til en af de mest interessante nordiske soulfortolkere i øjeblikket.


Soulen bryder ud af genreboksene

Måske er det netop den mindre rigide tilgang til genrerne, som har hjulpet danske artister med at finde et mere autentisk souludtryk. Det er i hvert fald et træk, der ofte går igen blandt de mere interessante af dem. I dag blander genrerne sig generelt på kryds og tværs, hvorfor det måske giver stadig mindre mening at tale om soulmusik som sådan. Ronni Vinddahl påpeger dog, at selvom genrerne ikke længere er så skarpt definerede, så har den klassiske soul betydet meget for hans egen musikalske udvikling.

“Jeg elsker rockenergien og de dybe hjerteudkrængende fraseringer og melodier som soulmusikken kombinerede. Jeg er vildt glad for i dag, at jeg dyrkede det så meget, og der er mange kvaliteter i soul og funk musik som stadig hænger ved, og som jeg bruger i min måde at lave musik på i dag, og som jeg ikke ville have fået hvis jeg kun havde spillet rock f.eks. Der er en umiddelbarhed, nærmest primalitet, og på den anden side dybde i soulmusik, som er virkelig rørende, og den vil jeg altid være inspireret af. “


I europæisk sammenhæng er det uden tvivl i England, at soulmusikken står stærkest. Navne som Dusty Springfield, Sade, Omar og Amy Winehouse har for længst sikret briterne en fremtrædende plads i soulmusikkens historiebøger. En af de store drivkræfter bag skandinavisk soulmusik i øjeblikket er da også en brite i form af den engelske DJ Andy Collins.

Efter at være flyttet til Sverige i starten af 00’erne opdagede Collins et stort utappet potentiale for soulmusik og et miljø, der i den grad manglede eksponering og en central platform. Det besluttede han sig for at gøre noget ved. Collins er vild med ”Ssoul”, som han kalder det, og hans mission er at sprede musikken så vidt som muligt. Han driver i dag et radioprogram og et website ved navn Scandinavian Soul.com og han er desuden arrangøren bag Scandinavian Soul Festival som sidste september blev afholdt i Horsens.

Det var et forsøg på at samle så meget skandinavisk soultalent som muligt på et sted for at fremhæve, at der sker ting og sager på den front. Der var optrædender fra i alt 120 skandinaviske soulmusikere heriblandt danskere som Nanna B, Barbara Moleko og Sarah Da Silva. Ifølge Collins selv var arrangementet en stor succes og der er flere på vej. Ildsjælen Collins stod ligeledes bag award showet, Scandinavian Soul Awards, for et par uger siden i Sverige.

”Skandinaviske soulmusikere er uden tvivl i verdensklasse og har især vidunderligt harmoniske stemmer, og det er de mange forskellige fortolkninger, der virkelig facinerer mig. I øjeblikket udvikler soul i Skandinavien sig væk fra den amerikanske og engelske lyd, mens den stadig bibeholder sin soulfulde essens, og det er virkelig spændende”Siger Collins.

Han anerkender dog, at det er lidt af en udfordring at at få skandinaverne til at lytte til soul.

“Pop og rock styrer! .. og så alligevel…Selvom soul kun engang imellem spilles på kommercielle radiostationer, så elsker mange folk det. Gå ind i enhver butik – mange har soul spillende i en eller anden form, og når folk hører forskellige Ssoul-artister kan de virkelig feele viben og hilser alternativet velkomment. “

Svære kår for danske soulmusikere

At det kan være op ad bakke som hjemlig soulkunstner er noget, flere nikker genkendende til:

“Det er ikke den nemmeste genre at lave herhjemme. En ting er, hvad man får foræret af myndighederne og de manglende spillesteder, radiostationer osv. der kan formidle det, men der er måske også lidt en mangel på en scene, der ligesom kan skubbe og udvikle soulkunstnerne. Det betyder også noget, at der er noget sparring. Det har jeg kunnet mærket de gange, jeg er taget til USA, hvor det er på en helt anden måde. Når du møder folk, er referencerne de samme, og de kender den samme musik, som jeg selv har lyttet til. Der er bare anden energi omkring det at lave soul musik.” Lyder det fra Philip Owusu.

Nanna B genkender også dette. Hun har selv været med til at arrangere soularrangementet Chicken Grease Soul Club i København i et forsøg på at samle soulkræfterne og udbrede genren:

“Danmark er et lille land med en dominerende radiokanal i form af P3. Hvis ikke man tilpassser sig, så ryger man udenfor. Men min musik er nok heller ikke poppet nok. Der bliver jo spillet soul i radioen som f.eks Barbara Moleko og Lukas Graham, men det er meget poppet og tilpasset radioen. Og desuden er meget af det på dansk. Især Dancehall-bølgen har nok gjort meget for at tingene nu helst skal være på dansk for at slå igennem. Det lykkedes til dels for Quadron, men først efter de blev store i LA. De har kæmpet for det. Det er måske også lidt mere poppet nu. Men måske er det måden, man rykkker publikum på.

Så er det muligt for dansk soul at stige op fra undergrunden og gøre genrer som Dancehall og Hiphop kunsten efter? Det mener Philip Owusu godt kan ske:

“Ja, jeg tror godt det kan ændre sig. Jeg tror måske også, det har noget med pladeselskaberne at gøre. De har gennem nogle år dikteret, hvad man som musiker skulle lave, og de har blandt andet gerne ville have dansksproget musik. Danmark har måske en tendes til at lukke sig lidt sammen om sig selv og kigge lidt for meget indad i den forstand. Og jeg tror, at hvis du skal til at lave engelskproget soul eller anden musik fra nogle fra traditioner, der måske ikke er så danske, så kræver det man har øjnene lidt mere udavendt og holder øje med hvad der foregår udenfor. Og der er det jo nok også nødvendigt, at man prioriterer oppefra og satser lidt på folk, der laver den slags ting også. “

Indtil da er det nærliggende at søge udenlands, hvor responsen er bedre, hvilket mange danske soulartister da også vælger. Ikke at det nødvendigvis er verdens undergang.

”Jeg har ikke selv noget imod det. Det kunne da være fedt med et publikum her, men det er ikke nødvendigvis mit mål. Ellers er der mange andre steder i verden, der er mere velegnede lige nu. Jeg er heller ikke særlig villig til at gå på kompromis, så jeg sender i stedet min musik til mindre pladeselskaber rundt omkring. “ Siger Nanna B.

Med navne som Little Dragon, Mapei og Fatima er den svenske soulscene nok lidt mere udviklet end den danske, men for Andy Collins fortsætter missionen for at udbrede skandinavisk soul uformindsket. Planen er på længere sigt at lave et pladeselskab og på den måde selv styre udgivelsen af musikken. Indtil da har han sat sig et enkelt mål: “Mit mål er at få en person mere til at lytte til skandinavisk soul hver dag.”

 

Deltag i debat