Nyheder

Roskilde Festival offentliggør det fulde line-up

Roskilde Festival har i dag offentliggjort årets line-up.
Skrevet af Camilla Zuleger

Roskilde Festival har netop offentliggjort den fulde plakat for dette års Roskilde Festival.

Roskilde Festival har i dag offentliggjort årets line-up.

Roskilde Festival har i dag offentliggjort årets line-up.

Roskilde Festival har netop løftet sløret for årets fulde program, og der er både musiklegender og spændende nye navne på plakaten.

Mr. Motown, Stevie Wonder, har sluttet sig til kredsen af festivalens absolutte hovednavne, der i forvejen talte The Rolling Stones, Damon Albarn og Arctic Monkeys. Til hovednavnene hører også Drake, der i foråret lagde Forum ned med sin fællesturné med The Weeknd.

Roskilde Festival har altid haft en stærk profil, når det kommer til verdensmusik og i år byder den kategori også på mere populære og kendte af slagsen, bl.a. franske Manu Chao og syriske Omar Souleyman. For nyligt spillede den elektroniske superduo, Darkside ikke én men to fuldstændig udsolgte koncerter i Pumpehuset, og duoen går nu efter årets tredje koncert på dansk jord. Roskilde Festival har desuden annonceret elektroniske stjerner som Moderat og Diplo.

I den mere rockede ende tæller programmet blandt andre Deftones og Deerhunter. Sidstnævnte måtte desværre aflyse sidste år, men giver nu publikum endnu en chance i år for at høre den anmelderroste plade “Monomania”. Delfinelsekeren Connan Mockasin er garant for lumre toner, mens Letterman-yndlingen Future Island med al sandsynlighed kommer til at levere en særegen optræden.

Som så mange år før gemmer der sig rigtig meget guld blandt navnene i bunden af plakaten. Her finder man blandt andet elektropopgruppen Icona Pop, de genreudfordrende Skammens Vogn, støjpopduoen Sleigh Bells og Cancer, som man indtil videre kun har kunnet opleve live. Cancer består af Nicolaj Vonsild fra When Saints Go Machine og Kristian Finne Kristensen, der også spiller på festivalen som Chorus Grant. Roskilde Festival fortæller, at der vil blive tilføjet en stak navne mere, inden portene til Dyrskuepladsen åbner den 29. juni.

Du kan se hele line-uppet på Roskilde Festivals egen hjemmeside.

Om skribenten

Camilla Zuleger

Biografi:
Græder når jeg hører musik, der giver mening og går op i en højere enhed. Bliver til gengæld træt og gammel, når musikere ikke udnytter deres potentiale. Det nytter ingenting, hvis lyrikken ikke spiller. Og det er lidt løgn. For jeg har for ganske nyligt kastet min kærlighed på den elektroniske scene med dubstep og andre fortryllende instrumentale og bestemt ikke særlig lyriske arrangementer. Alligevel er mine all-time favorites nogle, hvor teksterne lige så godt kunne være havnet i en digtsamling. Hvilket giver mig anledning til at sige, at jeg bruger overskydende tid på at tosse rundt på danskstudiet på Københavns Universitet med masser af god og dårlig poesi og en kræsen for detaljen. Lidt ligesom min musiksmag. Håber jeg.

Skriv et svar

boeger