Artikler

Ud af obskuriteten: Dansk undergrunds-ukrudt – Del 2

Skrevet af Jonas Sølberg

Som en del sin artikelserie ’Ud af obskuriteten’ giver skribent Jonas Sølberg dig en bunke alternative anbefalinger til det bedste ukrudt, der pibler op af den danske undergrund.

I sidste uge bragte vi 1. del af Jonas Sølbergs indslag om Dansk undergrunds-ukrudt, der er en del af artikelserien Ud af obskuriteten. Nedenfor følger 2. del med mere ukrudt, som Sølberg har gravet frem, nu hvor foråret nærmer sig. Eller sagt med Sølbergs egne ord,

»I selv samme forårsanledning vil jeg, fuldstændig ublu, stjæle din tid ved at mumle til dig om ukrudt. Dansk forårsukrudt. Fortælle dig om alt det smukke skidt, der pibler op af den danske undergrund. Igennem græs, asfalt og beton. Om dem der, i særegen akrobatik, formår at møve sig frem, og pludselig titter ud, kniber øjnene sammen for solen, og er grønne og nye på deres helt egne måder. Alt det jeg glæder mig til at følge i 2014. Følg ukrudtet ud af obskuriteten herunder.«

Fribytterdrømme

Hvad får man, hvis man kombinerer en stemme, der spyer sylespidse og bevingede ord, Carsten Valentin Jørgensen-style, med et band som ikke kan finde ud af, om de helst vil lyde som Spids Nøgenhat eller The Doors? Man får et umanerligt fedt band, som er skredet fra 60’erne i en hjemmebygget tidsmaskine og landet midt i 2014. Man får Fribytterdrømme – et band som danser i deres helt egen psykedeliske og sansende dansksprogede verden.

At teksterne betyder en hel del, kan man tydeligt høre. Bandet henter deres navn fra en af dansk digtnings ubestridt største stjerner: Tom Kristensen, hvis debutsamling fra 1920 netop hed Fribytterdrømme – en digtsamling, der pendlede mellem lysten til at leve og lysten til at dø.

På samme måde er teksterne fra Svendborg-bandet sansende i en overvældende grad. Det er musik, du skal lytte til, suge ind og tænke over. Som når de »graver huller i lydene ind til dig« på nummeret “Jeg graver huller i mørket”, ligesom det er soleklart, at du planter dig i en dyb og blød seng kun omringet af mørke og med en joint af Christiania-pot, mens du lytter til det 17 minutter lange opus “Fribytterdrømmen”, som er en musikalsk genskrivning af det første digt i Tom Kristensens debutsamling.

»Så kom med mig ind i fribytterdrømmen/Jeg skal nok hole dig i hånden,«

LYT VIDERE til resten af Fribytterdrømmes sange via deres Youtube-profil.

Happy Hookers for Jesus



Der er mange dybt imponerende navne på den mere dystre del af den danske musikscene for tiden. I København har Mayhem fået dansk punkrock på det internationale landkort, imens den hårdere del af Århus-scenen drysser smadret nihilistisk guldstøv i ørerne på os i samme tempo som Østerbromødre sluger soya-latté og bager tørre speltboller – det vil sige i højt tempo.

Jesus’ glade ludere er den perfekte blanding af punk, rock og en del andet derimellem. De kan det hele, drengene fra Århus, der har udgivet deres debut på Vulgar Deformity. Det ene tidspunkt banker de derudaf på ep’en S/T (der ydmygt betyder something) – fire numre udgivet på 7” vinyl – og andre gange skruer de ned for tempo og bevæger sig fra punkrock over i mere støt og roligt habitat. Uanset hvor de vælter rundt, er det med en voldsom energi, en vokal der knækker sangene midt over og et eminent øre for melodier.

Energien opsummeres i nummeret “Stab You”, hvis trommer i starten smager af Minutemens George Hurley for derefter at skide på kompleksiteten og gå i røvballe-smadder-mode. Intet sted i nummeret er vokalen til at kaste af sig, og du kan forvente at rende rundt og nynne »I’ll stab you« resten af ugen.

LYT VIDERE til hele Happy Hookers for Jesus’ debut 7” her.

The Silver Linings

The Silver Linings fører os det tætteste på ægte pop, du kommer i disse anbefalinger – catchy og – thank you baby Jesus – smagfuld pop. Det er ikke slikket pop. Det er løsere, med akustiske guitarer og mundharmonikaer, men aldrig for løst. Tænk The Smiths som spiller shoegaze med en mindre manisk vokalpræstation, med øjenåbnende guitarriffs, og læg dertil autentiske 80’er sologuitar og en god slat storladenhed og synth. You know – that kinda feeling!? Eller tænk Cocteau Twins spædet om med 70’er-Fleetwood Mac?

Teksterne kredser om natten og kærligheden, som alle sangene betragter fra skæret af en gammel amerikanerbils forlygter, mens den cruiser stille rundt i byens afkroge. For nogle kan det hele være for meget – synd for dem. For andre er det helt rigtigt i sit eget kitschede, men helt unikke univers for den danske scene anno 2014.

Skal man komme med et ’men’, er det, at musik af denne store slags kalder på et enormt dygtigt arbejde i produktionen, så lyd og ånd på en og samme tid står isklart og kilometer fjernt – noget de fire demoer ikke fuldstændigt formår. Til trods for det lidt flade lydbillede er det svært at ryste melodierne af sig, og det er i sig selv kun en styrke, hvis de ændrer det på en debut-skive.

LYT VIDERE til gruppens fire demoer her.

Deltag i debat