Koncerter

Communions, 02.05.14, Atlas, Spot Festival, Aarhus

Communions er blandt de nytilføjede navne til Offspring.
Skrevet af Nicklas Colerick

Fredag aften på Atlas havde Spot lagt i kakkelovnen til ægte punk-bal med fire punknavne på stribe. Her imponerede Communions især med deres melodiske punkrock, hvor ungdommens frustration og håb kunne høres.

Communions_620x424

Kl. 22.00 havde Spot lagt op til et vaskeægte PUNK-bal, hvor de fire punkbands, Hand of Dust, Communions, Lower og Iceage, fra det efterhånden legendariske Mayhem-miljø, var værter. Der var lagt op til en aften med fest. Det blev 1,2, 3 derudaf med stramme guitarsessioner fulgt op af helt tight trommetakter.

De fire bandmedlemmer i Communions, brødrene Martin og Mads Rehof, samt Jacob van Deurs Formann og Frederik Lind Köppen, ligner mest af alt fire drenge, der lige er gået ud af folkeskolen. De er alle sammen yderst nydelige med deres lidt for stramtsiddende tøj og fint friserede frisure. De har ikke overladt noget til tilfældighederne, hvilket også gør sig gældende for deres melodiske powerpunkunivers. Det bliver næsten for perfekt.

Deres punkinspirerede lyd giver indtryk af, at man står i en idrætshal og hører helt skrabede toner af støjende guitarer, der er det klart dominerende i deres lydbillede. Det gør det råt og lige til at sluge. Sangene er dejligt korte, og man får punk blæst lige ind i ørerne. Guitar, bas og trommer hamrer løs og holder tempoet tilpas højt, så det stadig kan associeres med punk. De bevæger sig i et dystert landskab, men deres lettilgængelige, positive tone gør det nemt at fordøje og forstå. Forsangerens spinkle vokal kæmper dog indimellem med at overdøve bandets støjende guitar og tørre trommer.

Communions satser i modsætning til deres våbenbrødre, Hand of Dust, Lower og Iceage, i højere grad på den let tilgængelige melodirock. Det bekræftes på deres ep-debut Cobblestones, hvor sange som “Seascape”, “Cobblestones” og “You Go On” viser, at man sagtens kan kombinere melodi og punk. Særligt nummeret “Summers Oat” bevidner, at bandet har et stort potentiale. De fremførte nummeret til perfektion, og man kunne fornemme ungdommens frustration og håb gennem forsangerens spinkle vokal.

Communions’ lyd bliver dog lidt for ensformig, og det unge orkester har svært ved at variere deres numre. Det bliver for meget 1, 2, 3 derudaf, uden de rigtig overvejer hvorhen, men det er en petitesse i det helt store punkbillede.

★★★★★☆

Deltag i debat