Plader

Feel Freeze: Future Emotions in a Digital Heart EP

Skrevet af Alex Nørregaard

Musikken fra den danske artpop-duo Feel Freeze spinder ufortrødent rundt i en sårbar samtid og lader det digitale hjerte bløde noget så fængende og melankolsk. Future Emotions in a Digital Heart er en vellydende debut-ep, der vidner om masser af potentiale.

Selvom internettet bløder og indiemusikken er på vej i graven, kan vi ikke lade være med at benytte det ene og lytte til det andet. Vi langer fortsat personlige oplysninger over disken på internettet og krænger vores sjæl ud på sociale medier – ikke mindst ved brug af musik. Sårbarheden lever med andre ord i bedste velgående i vores digitaliserede tidsalder, og krypteret eller ej vil der altid en vej ind. Vi klamrer os endvidere stadigvæk til indie-betegnelsen, selvom det efterhånden er usikkert, hvad det at være indie indebærer. Og ej at forglemme den forbandede pop, som vi aldrig helt ved, hvordan vi skal håndtere – medmindre den hjælper med at bryde de mure, der tjener som fordomme, ned.

Jeg ved stadigvæk ikke helt hvorfor, men den danske indie-/artpop duo Feel Freeze, der består af Else Raymonde Gaunoux og Mathias Vinther, får mig uvægerligt til at forbinde de ovenstående ting. Titlen på deres debut-ep, Future Emotions in a Digital Heart, skuer ud mod en fremtid, som vi aldrig når, fordi vi konstant holder øje med den. Det smager af tal og data, men også metallisk af blod. Deres musik er fængende, men med en kantet charme, der gør, at de kan bevæge sig, hvilken vej det skal være.

Tonerne, der flyder fra ep’en, stikker således i vidt forskellige retninger. Førstesinglen “Wet My Tongue”, der åbner albummet, blander indledningsvist solstrejf a la Fleet Foxes-klingende guitar og vokalharmonier, men forvandler sig undervejs til et vidunderligt og let stampende virvar af iskold guitar og boblende synth. Vinthers klagende vokal er desværre svær at tyde, men den indædte klang er dybt betagende, hvorfor det let kan tilgives.

Mørket buldrer frem på den tunge “Lights Off”, hvor der, takket være et hvirvlende guitarstykke, trods alt gives mulighed for at trække vejret undervejs. Igen fortaber lyrikken sig lidt i tågerne, hvorfor det er svært at skabe et sammenhængende billede af, hvad der foregår. En smule anderledes er på det på “Power Plug”, der drives frem af The Shins-agtige kræfter. Især melodien i verset kunne snildt være begået af James Mercer, mens omkvædet rumler ud i et sløret og en anelse højstemt terræn. Et sted, hvor afslutningsnummeret “Young (Again)” samler op og med bl.a. xylofon, dybtliggende bas og hypnotisk guitar bevæger sig længere ind i en vellydende tåge.

Da der er tale om en ep, undrer det mig, at godt og vel to minutter af ep’ens omkring 17 minutter udgøres af instrumentale mellemspil. Nuvel, “Wet My Tongue (Reprise)” lyder voldsomt godt, men føjer ikke noget afgørende til, mens “Delete” stikkende saver gennem øregangene. Måske fungerer det bedre live eller på et fuldlængdealbum med plads til afstikkere. Men for helvede, det er småting i det store hele.

Foruden “Wet My Tongue” må “Give My Your Heart”, ep’ens andensingle, fremhæves. Nummeret er så forbandet catchy, at det næsten gør helt ondt. Her kommer vokalen også tydeligere igennem, selvom det instrumentale bagtæppe blafrer og konstant skifter karakter. Mest alt synes det at lede tankerne i retningen af en blanding af Jens Lekman og en tæmmet udgave af hedengangne Tiger Tunes.

Der er masser af potentiale at spore hos Feel Freeze, og Future Emotions in a Digital Heart må siges at være en yderst vellydende debut-ep. Den er ikke perfekt, men musikken spinder ufortrødent rundt i en sårbar samtid og lader det digitale hjerte bløde noget så fængende og melankolsk.

★★★★☆☆

Lyt til hele ep’en her:

Deltag i debat