Plader

Giana Factory: Lemon Moon

Skrevet af Helge Vammen

Efter næsten fire års tavshed er Giana Factory nu klar med deres andet fuldlængdealbum. Et stilsikkert og dystert værk, der bygger videre på den distinkte Giana Factory-lyd.

Det er ikke meget, vi har set eller hørt til den københavnske pigetrio siden september 2010, hvor de udgav deres debutalbum Save the Youth. Giana Factory er nu klar med opfølgeren i form af det nye album Lemon Moon, som er blevet til med Anders Trentemøller i producerstolen.

Selvom der næsten er gået fire år siden debutalbummet, kan man efter de indledende ord fra Loui Foo spore den let genkendelige og unikke Giana Factory-lyd. Albummet åbnes af ”Right or Wrong” med lette og vage toner fra et klokkespil, der efterfølges af støjende og forvrængede guitarflader og en tung, simpel basgang. Der er noget underspillet og uforløst over åbningsnummeret, der skaber en fin overgang til et af pladens poppede numre, ”Walking Mirror”.

Kontrasterne mellem det lyse og lette og det tunge og dystre er gennemgående for hovedparten af albummet, og kombinationen af Loui Foos tilbagelænede og luftige vokal, Lisbet Fritzes til tider forvrængede guitarflader og de simple, men effektive programmerede beats fungerer aldeles fremragende. Det er derfor et specielt univers bestående af dyster, underspillet melankoli, der præger gruppens andet fuldlængdealbum. Der er fortsat tale om noirpop kombineret med tunge og til tider dansable beats, basgange og støjende eller rumklangsprægede guitarer. Trods den let genkendelige lyd har Giana Factory med Lemon Moon bevæget sig et skridt væk fra det pixelerede og computerspilinspirerede univers, der var kendetegnende for debutalbummet. Man skal således lede længe efter en naturlig opfølger til det mindre hit “Rainbow Girl” fra Save the Youth. Til gengæld indeholder Lemon Moon en imponerende stribe af fængende og iørefaldende melodier.

Et enkelt lavpunkt på albummet er ”It’s Your Life”, der med sin banale melodi og gennemgående hookline »it’s your life, na na na na na na« simpelthen ikke passer ind i rækken af underspillede og lettere melankolske numre. Nummeret følges til gengæld op af albummets absolutte højdepunkt i form af ”My Power Obey”. Nummeret, der drives af det tunge synthriff kombineret med Lisbet Fritzes både shoegazede og surf-agtige guitarflader, minder i sin opbygning om ”Dive” fra trioens forrige album. Trods lighederne mellem de to numre viser “My Power Obey”, hvordan Giana Factory musikalsk har udviklet sig siden Save the Youth. Lydbilledet er blevet mere fyldigt og komplekst, samtidig med at minimalismen fortsat er at spore i form af de simpelt programmerede trommer.

De to singleforløbere ”I Live at Night” og titelnummeret hører ligeledes til blandt albummets stærkeste skæringer. Især titelnummeret med den opsigtsvækkende og dystre musikvideo er værd at fremhæve. Samarbejdet med Anders Trentemøller, der i øvrigt har Lisbet Fritze med i sit liveband, spores tydeligt, hvor de droneagtige synths suppleres af støjende guitarer og monotone vokaler. I den lidt lysere ende af spektret finder man iørefaldende popnumre som ”Head Up High” og ”Don’t Fall in Love”, som alligevel indeholder en vis portion melankoli.

Giana Factory formår således at skabe et på én gang varieret og minimalistisk lydbillede med Lemon Moon, og samtidig cementerer bandet deres enestående og distinkte lyd, der er svær at sætte i relation til musikalske slægtninge på den nationale scene. Et solidt, stilsikkert og gennemført værk, der vokser efter hver gennemlytning og er en absolut værdig opfølger til Save the Youth.

★★★★★☆

Deltag i debat