Koncerter

Kill J, 02.05.14, Radar, Spot Festival, Aarhus

Skrevet af Camilla Zuleger

Duoen Kill J kunne godt blive en værdig kandidat til tronen, der pt. ejes af Linkoban og Lucy Love. Men først må de finde deres eget udtryk i stedet for at lukrere på andres.

Kill J_620x265

Kill J har fået ualmindelig meget opmærksomhed det seneste stykke tid. Det begyndte med en meget karakteristisk frisure, men siden viste det sig at være lidt mere end det med singlen ”Phoenix”, der har fået meget spilletid på danske radiostationer.

Listen af musikalske forbilleder, der synes at have skabt Kill J alias dj Lennart Rasmussen og sanger Julia Aagaard, er uendelig. Men i løbet af den halve time, de indtog den nøgne scene på Godsbanen, kom det aldrig rigtig frem, hvad de egentlig selv havde at byde ind med. Referencerne sprang frem fra skabet: en hiphoppet Robyn, Linkoban, Lucy Love og til tider endda lidt Rihanna. Men Kill J selv blev en lidt, ja, overflødig act.

Overflødigheden blev ikke mindst skabt af det forhold, at der fra at høre musikken i en noget tvivlsom Spotify-kvalitet til at høre den live desværre bare ikke var ret langt. Musikken og særligt Aagaards vokal er så fuldstændig poleret af elektroniske effekter, at det næsten ikke lader sig gøre at komme ind til et egentlig udtryk.

Kill J er en duo, der skal finde deres egne ben i stedet for at låne andres stylter. Lennart Rasmussen skal smide høretelefonerne og være på scenen og ikke i cyberspace. Og sammen skal de arbejde på at finde en performance, der rækker ud over computerlyden og rammer deres publikum. Tog de samtidig en kraftig revideringen af nogle lyrisk uinteressante tekster, ville vi nærme os noget, der ville give mening for sig selv.

Jeg håber, at de finder det, men denne aften syntes vejen ud af ligegyldigheden at være lidt lang.

★★☆☆☆☆

Om skribenten

Camilla Zuleger

Biografi:
Græder når jeg hører musik, der giver mening og går op i en højere enhed. Bliver til gengæld træt og gammel, når musikere ikke udnytter deres potentiale. Det nytter ingenting, hvis lyrikken ikke spiller. Og det er lidt løgn. For jeg har for ganske nyligt kastet min kærlighed på den elektroniske scene med dubstep og andre fortryllende instrumentale og bestemt ikke særlig lyriske arrangementer. Alligevel er mine all-time favorites nogle, hvor teksterne lige så godt kunne være havnet i en digtsamling. Hvilket giver mig anledning til at sige, at jeg bruger overskydende tid på at tosse rundt på danskstudiet på Københavns Universitet med masser af god og dårlig poesi og en kræsen for detaljen. Lidt ligesom min musiksmag. Håber jeg.

Skriv et svar

boeger