Koncerter

The Awesome Welles, 03.05.14, SCC, Spot Festival, Aarhus

PR-foto: Tue Blichfeldt
Skrevet af Nicklas Colerick

Blandt nogle af de første navne på lørdagens program på Spot var den danske rocktrio The Awesome Welles, som viste potentiale til at nå langt ud over Spot-scenekanten.

PR-foto: Tue Blichfeldt

PR-foto: Tue Blichfeldt

The Awesome Welles skulle forsøge at spille Spot-festivalens største scene, SCC, op på det noget utaknemlige tidspunkt kl. 16.15. Som til så mange andre koncerter på Spot var koncertsalen helt tom fem minutter inden koncertstart, men præcis kl. 16.15 begyndte der så småt at komme publikum ind i salen, og der endte med at være ret mange mennesker i den store sal. Det kunne måske have været mere oplagt at placere koncerten i den fremragende koncertsal Atlas.

The Awesome Welles var tilsyneladende ligeglade og kom ind med stor energi og power. De startede med at spille deres to ‘hits’ “Out of the Woods” og “Undertaker”, som med masser melankoli, tunge trommer og en dominerende basgang viser The Awesome Welles’ store potentiale.

Tematikken i “Undertaker” skulle efter sigende handle om døden, og inspirationen er blandt andet hentet fra en passage i Søren Kierkegaards “Enten-Eller”, hvor en dødskult mødes og prøver at finde ud af hvem, der er ulykkeligst. Denne inspirationskilde er meget sigende for The Awesome Welles’ tekst- og lydunivers, som kan beskrives som melankolsk, hårdtslående rock. Hertil skal lægges nogle meget klare og lyse guitarsessioner, der nærmest holder den mørke melankoli lidt væk, så man som lytter ikke bliver fuldstændig opslugt. Det er fristende at hive referencer til Editors, Interpol, White Lies og ikke mindst Joy Division.

The Awesome Welles har tidligere turneret med Kellermensch og The Floor Is Made of Lava. Det har helt sikkert givet The Awesome Welles mere rutine, og de fremstår også meget selvsikre, når de står på scenen. Forsanger Adam Nyborg Allen fremstod som en stærk frontfigur, der midtvejs i koncerten smed brillerne, hvilket gjorde ham lidt mere rock’n’roll. Han kan dog godt arbejde lidt mere med sin vokal, som nogle gange væver lidt for meget og dermed kan komme til at lyde (for) sårbar. Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at The Awesome Welles har potentialet til at brede deres melankolske tekster og lydbillede længere ud end til Spots scenekant.

★★★★★☆

Om skribenten

Nicklas Colerick

 

Biografi:
Musik har altid fyldt meget i mit liv. Jeg er vokset op i et hjem, hvor musik har spillet en central rolle. Den gamle grammofonplade i stuen spillede altid klassikere som Beatles, Jimmy Hendrix, Bruce Springsteen eller Bob Dylan. Som barn var jeg på evig jagt efter nye spændende kunstnere i min fars kolossale pladesamling. Det var altid rockmusikken, som tiltalte mig mest. Jeg blev, som mange andre teenagere, optaget af grungemusikken, hvor bands som Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og danske Kashmir og Psyched up Janis fangede min interesse. Deres energiske, fandenivoldske attitude og eksplosive musik åbnede en helt ny musikalsk verden for mig.

 

Indierocken og punkrocken blev efterhånden også indlemmet i mit kritiske musikalske univers, hvor The Strokes, Interpol, Editors, The National og Bloc Party har betydet meget. Senere hen blev der også plads til lidt mere stilfærdig musik som Thomas Dybdahl, Bon iver og Cody.
Elektrorocken vinder også større og større indpas i min pladesamling, og specielt de danske bands Spleen United, Veto og When Saints Go Machine er godt repræsenteret.

 

Fem favoritalbums:
Pearl Jam: Ten
Interpol: Antics
Kashmir: Zitilites
Jeff Buckley: Grace
Spleen United: Neandertahl

Skriv et svar