Koncerter

Treefight for Sunlight, 03.05.14, Voxhall, Spot Festival, Aarhus

PR-foto: Jonas Bang
Skrevet af Camilla Zuleger

Sad den helt i skabet lørdag aften, da Treefight for Sunlight vendte tilbage til scenen efter to års stilhed? Måske ikke. Men ikke desto mindre var det som et fantastisk gensyn med en gammel ven.

PR-foto: Jonas Bang

PR-foto: Jonas Bang

Spot Festival har ikke ligget på den lade side, når det kommer til at booke bands, der netop er vendt tilbage til livescenen. Det var ikke kun Psyched Up Janis, der genopstod, også Treefight For Sunlight spillede deres første koncert i to år, efter at de netop har udgivet albummet Pizza.

Bands, der har været væk fra scenen et stykke tid, sætter mig ofte en panikangst i livet om, hvorvidt de nu kan leve op til det billede, de efterlod, inden de forsvandt. Sidst vi så Treefight for Sunlight var det et på kanten til happy-go-lucky-ensemble, men med deres nye plade aner man, at der er foregået meget i øvelokalet de seneste to år. Med opfølgeren Pizza er udtrykket modnet, og det smittede i høj grad af på deres koncert lørdag aften.

Det er stadig det demokratiske band, hvor tre ud af fire er med på vokalen, hvilket leder tankerne i retningen af messende munkekor på italienske klostre. De trofaste Barometerbørn var på plads med deres sæbebobler på forreste række, hvad faktisk bidrog til at understrege følelsen af en intergalaktisk undervandsrejse.

De mere svævende musikstykker i kombination med Christian Rohde og Morten Vinther Nielsens falsetter sender publikum på havets bund og op blandt stjernerne. Det nye materiale var fremført med glidende overgange, der netop gav dette indtryk af at være på safari gennem bandets nye musikalske territorium. Sangene flød sammen på en måde, så de ikke skulle opleves hver for sig, men snarere som brudstykker af ét langt stykke.

Det var et tydeligt berørt band, der mødte en ret betydelig fanskare for første gang i lang tid. Og der blev gjort op med tabte tider fra både band og publikum. Entusiasmen over at møde hinanden igen var overvældende og en fornøjelse at overvære. Mest fantastisk var det imidlertid at se, at bandet ikke har mistet deres livetække; de har stadig hvad der skal til for at overbevise et publikum – og det siger en del på en festival som Spot, hvor det er en mere end almindelig kræsen skare af gæster.

Det var en af den slags koncerter, hvor man formentlig kunne have taget sin sure kritikermaske på og påpeget alt det, der kunne have været bedre. Men man kunne også sætte spørgsmålene på hold og bare nyde den helt overvældende gode stemning, Treefight for Sunlight fik skabt på Voxhall denne lørdag aften. Om de ramte en tone skævt eller ej, gør ingenting ved det faktum, at det var et oprigtigt dejligt gensyn.

★★★★★☆

Deltag i debat