Koncerter

Bombay Bicycle Club, 13.06.14, NorthSide Festival, Aarhus

Bombay Bicycle Club stod for en af de allerførste koncerter på NorthSide Festival 2014. Briterne leverede sommerfest og selvsikkerhed på P6 Beat-scenen fredag eftermiddag.

Fotos: Stine Rasmussen / NorthSide

Jeg har altid set Bombay Bicycle Club som den type band, der gerne vil gøre alle tilfredse. Først tumlede de lidt rundt i noget klassisk indierock (I Had the Blues But I Shook Them Loose, 2009), senere hoppede de med på den stille bølge med Kings of Convenience som bannerførere (Flaws, 2010), and then they went electricA Different Kind of Fix (2011) og deres nyeste So Long, See You Tomorrow, der udkom i år. Sidstnævnte særligt præget af flirten med synthpop/electronicaen. Alle fine plader; behagelige og svære rigtigt at hade. Måske tilsvarende svære rigtigt at elske.

Bombay Bicycle Clubs mangefacetterede, lidt identitetsforvirrede, diskografi kunne potentielt have gjort det svært for dem at lave et velfungerende, sammenhænge livesæt, hvor numrene ville give mening, også uden for albummets kontekst. Det blev nu ikke noget problem for det engelske indierockband, der ved eftermiddagens koncert virkede både modne, selvsikre og fulde af overskud.

Bandets to første numre kunne næsten give indtryk af, at de havde tænkt sig at gennemspille deres splinternye plade: “Overdone”, som også åbner So Long, See You Tomorrow og “It’s All Right Now”, som, hvis ikke den allerede er, bør blive føjet til din sommers soundtrack.

Herefter tog vi et smut tilbage i tiden med en samling numre fra I Had the Blues But I Shook Them Loose og A Different Kind of Fix. Her er det særligt værd at fremhæve den boblende, lyse “How Can You Swallow So Much Sleep” fra A Different Kind of Fix i en duetversion med dygtige Liz Lawrence, der med sin medvirken i løbet af koncerten virkelig tilføjede noget særligt til musikken. Som min sidemand sagde til sin ven: »Det er som om, at hvis bare hende der Liz er med, så skal det nok gå.« Jeg kunne ikke være mere enig.

Bandet havde helt udeladt numre fra den ellers fine akustiske plade Flaws, og det var måske i virkeligheden en god prioritering. Dels fordi Flaws, sammenlignet med resten af diskografien, umiddelbart skiller sig mest ud i stil og instrumentering, men måske også fordi den let kunne have gjort det store, eftermiddagsdøsige publikum foran scenen endnu mere sløvt. I stedet valgte de at holde sommerfest, og det virkede umiddelbart som et klogt valg. Sommerfest blev der i hvert fald.

Faktisk så meget, at bandet også selv i løbet af koncerten virkelig begyndte at lyde og se ud som om de også havde en lille fest. Forsanger Jack Steadman hoppede hen og hjalp trommeslager Suren de Saram på de nye numre “Feel” og “Whenever, Wherever” – som blev dedikeret til ingen ringere end Shakira.

Den godt gennemtænkte sætliste sluttede af med 2009-hittet “It’s Always Like This” fra I Had the Blues But I Shook Them Loose og en dejligt rocket “Carry Me” fra det nye album, som virkede som et nødvendigt, men måske en anelse brat punktum på sommerfestlighederne.

Personligt gik jeg derfra i positiv overraskelse over bandets meget samlede klang og afslappede tilstedeværelse på scenen. Det hele virkede en del mere professionelt, end da bandet for to år siden besøgte festivalen med væsentlig færre hits på repertoiret og en temmelig usikker forsanger.

Bombay Bicycle Club behøver ikke at please nogen, selvom deres diskografi måske kan give det indtryk. Når de spiller, er det fordi, de synes, at det er fedt. Og dét smitter.

★★★★½☆

Deltag i debat