Nyheder

Sónar kommmer til København

Skrevet af Camilla Zuleger

Den spanske pionerfestival inden for elektronisk musik kommer til København til marts 2015.

6cd8f93124974ce091ccf86ed7be6fe2_sonarJuni-festivalen Sónar, der finder sted i Barcelona, har længe været populær blandt danske musikelskere. Sónar-festivalen har, siden den startede i 1994, været helt central, når det kommer til elektronisk musik. Og til næste år får den eksperimenterende lyd også plads i København.

Til marts 2015 vil Sónar indtage DR Koncerthuset over to dage med 40 kunstnere. Festivalen har de seneste par år haft afstikker i både Buenos Aires, London, Tokyo, Reykjavik, Stockholm og New York.

Todagesfestivalen foregår den 13. og 14. marts 2015, hvad jo unægtelig er noget ude i fremtiden. Alligevel er de første early bird-billetter allerede udsolgt – og dét uden at have offentliggjort én eneste kunstner til programmet.

Du kan læse mere om Sónar i København her, og billetten, der koster 870 kr. for begge dage får du fingre i ovre hos Billetlugen.

Leave a Reply