Koncerter

The Mountains, 30.05.14, Medley Studios, København

Michael Møller fra moi Caprice og Nordsø-tvillingerne fra The William Blakes er det mindst intime band i Danmark og har nok aldrig spillet en minikoncert som den, de heldigvis spillede for 18 mennesker i de legendariske Medley-studier.

TheMountains_photo_by_Michael_FalgrenSiden jeg for en måned siden tildelte The Mountains’ debutalbum The Mountains, the Valleys, the Lakes topkarakteren på seks U’er, har jeg været usikker på, om bandet kunne nå samme niveau live. Det skyldtes, at alt på debuten, udover vokalen, er skabt elektronisk og derfor virkede nærmest umuligt for de kun tre bandmedlemmer at reproducere overbevisende. Men denne aften var jeg endnu mere bekymret for, om albummets enorme lyd og teksternes naturtematik overhovedet kunne rummes i et musikstudie på Vesterbrogade.

Medley Studios er Danmarks eneste ligefrem legendariske musikstudie. Nærmest alle, der virkelig har været noget inden for dansk musik gennem de sidste 30 år, har indspillet der, for ikke at tale om internationale navne som Radiohead, Prince, Keane, The Cardigans og Mary J. Blige. Alene den historik gør studiet til en oplevelse for enhver musiknørd, og oplevelsen bliver bestemt ikke mindre af, at tre af landets mest interessante musikere fremfører nye arrangementer af deres materiale lige foran én.

Vi var i alt 18 mennesker i studiets live room, vel at mærke inklusive bandet selv, en tekniker og en pladeselskabsrepræsentant. Seks af koncertgæsterne havde vundet en konkurrence på BT’s hjemmeside, og jeg følte mig lige så heldig ved at få lov til at overvære koncerten som en af de få anmeldere. Der var altså virkelig tale om en intimkoncert, hvor den intense og til tider også akavede stemning i det cirka 40 kvadratmeter store lokale gjorde oplevelsen ret speciel. Det var tydeligvis en uvant situation, både for publikum og band.

»Vores musik er noget af det mindst intime i verden,« startede forsanger Michael Møller med at konstatere. Det var da heller ikke ligefrem en unplugged koncert, vi var vidne til. Opsætningen inkluderede således hele fem synthesizere. Én til Møller, tre til Frederik Nordsø og én til hans tvillingebror, Fridolin Nordsø. Sidstnævnte sad derudover utålmodigt placeret bag et stort trommesæt med ikke færre end tre hihats og var yderligere gemt bag fire lyddæmpende plader. Men han formåede på ekvilibristisk vis alligevel at dominere lydbilledet med sit akustiske trommespil, som udgjorde en medrivende kontrast til det ellers syntetiske lydbillede.

Anledningen til koncerten var – udover at pladeselskabet ville skabe lidt ekstra hype om sommerens koncerter – at bandet alligevel var i studiet for at indspille fem af debutalbummets numre som en live-EP, der inden længe udkommer på Spotify og Youtube. Det var de samme fem numre, aftenens minikoncert bød på.

Debutalbummets smukke afslutningsnummer, ”The Lakes”, var koncertens første. Her fik Michael Møller hurtigt bevist, at hans vokal er i særklasse, også uden albummets mange lydeffekter. Den druknede desværre i højtalerne under omkvædets mange synthlag, og dét selvom nummeret i forhold til albumversionen havde en beskeden synthlyd, der passede bedre til de lukkede omgivelser. Der var tale om en veloplagt og afdæmpet udgave af nummeret, hvor alle bandmedlemmer spillede synths, indtil Fridolin Nordsø halvvejs inde greb trommestikkerne og for alvor satte gang i koncerten.

Koncertens andet nummer var den nye og meget velvalgte single “They’re Too Many”. Tvillingerne viste på kor, at de faktisk også kan synge, og den i forvejen simple instrumentering til C-stykkets »Are we leaving our swords for the night« var smuk og endnu mere nedbarberet end på albummet. I omkvædet imponerede Frederik Nordsø som den lydmæssige ankermand, der med højre hånd styrede den velfungerende arpeggiator-synth og med venstre spillede den dubstep-dybe bas på en Moog Prodigy-synth, der for en gangs skyld trængte igennem.

Tredje nummer var singlen ”The Valleys”. Her er bandets simple men eksplosive hitformular særlig tydelig, og Fridolin Nordsøs hurtige, hiphop-inspirerede beat giver en lækker følelse af fremdrift i en ellers langsom komposition. De spillede for nylig nummeret i Go’ Morgen Danmark, men denne aften var især vokalen mere veludført, og nummeret fremstod som koncertens stærkeste. Herefter afslørede bandet, at de allerede denne sommer begynder indspilningerne til deres andet album, som formentlig udkommer i 2015. Det glædede tilhørerne, som også fik lov at spørge ind til alt fra instrumenter over indspilningsmetoder til bandmedlemmernes indbyrdes relation. Noget, som for alvor gjorde koncerten intim og fik arrangementet til at give mening.

The Mountains’ største hit er den selvbetitlede førstesingle, som var koncertens næstsidste nummer. Her bad de det generelt siddende publikum op at komme op at stå for at opnå bare lidt normal koncertstemning. Det var en god idé, da sangen ledte over i et rigtig fedt instrumentalt intermezzo, hvor bandets fælles, aggressive anslag fik løsnet koncerten og stemningen op, før trioen til sidst vendte tilbage til sangens storladne og catchy omkvæd. Det viste, hvor sikre bandet er i sit materiale, og hvor gode musikere, de virkelig hver især er.

Koncertens sidste nummer var den afdæmpede “Ivalo” (både Michael Møller og Frederik Nordsø har et barn med det navn). Ligesom ”They’re Too Many” er nummeret et godt eksempel på den svulstige, men stadig tilbagelænede lyd, som fungerer rigtig godt for bandet, og som minder mig om de afdæmpede dele af Pet Shop Boys’ vidunderlige albums Behaviour og Very fra start-90’erne. Her trådte Møller for alvor i karakter som frontfigur og satte sig i fuldt fokus ved studiets gamle trædeorgel. Det gav en unik blanding af et organisk og syntetisk udtryk, da Fridolin Nordsø samtidigt skiftede til elektroniske trommepads, men det uforstærkede trædeorgel blev desværre hurtigt overdøvet af synth-figurerne.

Publikum ville tydeligvis gerne have hørt flere numre, men når det nu skulle være, kunne de fem numre ikke være valgt bedre. The Mountains tager poppen, og dermed lytteren, dybt seriøst, og det kan også mærkes live, hvor de formår at nå næsten helt op på albummets bjergtagende niveau. Omstændighederne gjorde denne koncert personlig, særpræget og fascinerende, men selve musikken vil jeg stadig hellere opleve udenfor på de store scener, hvor højtalere og omgivelser kan rumme musikkens store vingefang. Bandet indtager NorthSide Festival lørdag den 14. juni og er lige blevet offentliggjort til Nemolands gratis søndagskoncerter på Christiania dagen efter. De spiller også til Fredagsrock i Tivoli den 18. juli og kan dagen efter opleves til Musik i Lejet samt på Smukfest i Skanderborg den 9. august.

★★★★★☆

Deltag i debat