Artikler Interview

Roskilde Festival 2014: Kill J – Kill your darlings

Skrevet af Iben Andreassen

Undertoner mødte den københavnske Rising-duo Kill J dagen derpå efter deres succesfulde Roskildedebut

kill-j

»Hvordan sidder hestehalen?«, spørger Julie Aagård grinende, mens hun svinger den lange-lange hestehale fra side til side.

Ud over Kill J’s borgelige navne, Julie Aagård og Lennart Rasmussen, så er der ikke meget borgerligt over den upcoming københavnske duo. Forsangeren Julie er ikke til at tage fejl af, selv når hun står omgivet af kreative personligheder og musikere i Roskilde festivalens “Backstage Village”. Hun er både typisk skandinavisk og mystisk-anderledes med en attitude og stilsikkerhed, som kunne få selv Lucy Love til at vende sig om og kigge en ekstra gang. Hendes isnende lyse hårfarve, den skarpskårne klipning, pandehåret helt ned til øjenbrynene og hestehalen langt ned af ryggen er blevet hendes kendetegn sammen med den tilsvarende lyse og fine sopranstemme.

Kill-J er et kontrastfyldt møde mellem Julies blide, følsomme R&B-inspirerede vokal smurt oven på et tungt lag trip-hop, der sender tankerne tilbage til 90’erne og repræsenterer duoens anden halvdel, keyboardspilleren og programmøren Lennart Rasmussen. Det er en både kraftfuld og stemningsfuld lytteoplevelse, og heldige Roskilde-gæster kunne onsdag høre dem åbne natten på Rising-scenen med lyse drømmende toner og dybe elektroniske beats.

Nu er det blevet dagen derpå, torsdag eftermiddag, og efter Julie har fået taget sit snapshot til Undertoners Instagram, sætter hun sig ned iført kuglerunde Lennon-solbriller og spørger lidt undskyldende, om det er i orden, at hun beholder dem på. Lidt senere tager hun dem alligevel selv af: »Ej, det fungerer ikke – jeg vil hellere kunne se dig i øjnene« sorte rander eller ej. Der står en uåbnet Red Bull og vrider sig ved synet af en smøgerne ved siden af, men det må vente, for Julie er tydeligvis nærværende og opmærksom, når hun skal give interview og snakke om musik.

Vi skal snakke om hendes »baby«, som hun selv kalder Kill J. Et projekt der både nåede at skifte lyd – ret radikalt – og navn, inden de smed den første single “Phoenix” ud på Souncloud, hvorefter karrieren pludselig tog fart. Mens Aagaard og Rasmussen fulgte måbende med, tikkede der mails ind fra blandt andet Sydafrika og Filippinerne fra bloggere og pladeselskaber. I det sidste års tid har duoen haft travlt. I januar kom de blandt Vegas Udvalgte, i maj gav de koncert på Distortion, og nu har de også spillet på Roskilde Festival.

Men før Kill J tog form og opnåede den succes, som duoen fortjener – samt succeskriteriet: Gentagende gange at overveje spørgsmålet »hvad er dit bedste Roskilde-minde?« fra en halv snes nysgerrige journalister (inklusiv Undertoner) – før de nåede så langt som til Roskilde, måtte de for nogle år siden for alvor overveje deres daværende projekt Leap Over Light og træffe en afgørende beslutning om at gå fra parolen »vi vil det hele, både klarinet og elektronisk« til: »Kill your darlings«.

Hvad er Kill J for et musikalsk projekt? Hvordan startede I?

Vi er jo en duo, og vi har spillet musik sammen i mange år. Vi havde et band før, Leap Over Light, som Kill J voksede ud af. Det var et sjovt projekt dengang, men det voksede sig også ret forvirrende stilmæssigt og æstetisk: Først ville vi gerne lave noget lidt elektronisk, så ville vi have også have en klarinettist med og en cellist … Vi ville det hele! På et tidspunkt indså vi, at vi var nødt til at slå nogle ting ihjel og fokusere på det, som vi synes var det allerfedeste. Det kan godt være, at man synes klarinet er rigtig fedt – klarinet er fedt – men hvis der er noget, man synes er endnu federe, så er det dét, man skal gøre. Så det blev sådan et “kill your darlings”-projekt, og musikken kom til at lyde helt anderledes. Det var meget guitarbaseret før. Nu har vi slået al guitar ihjel. Til sidst indså vi, at det var blevet så anderledes, at vi var nødt til at døbe en ny baby og skiftede navn til Kill J.

Hvilket af jeres egne numre ville du selv vælge, som har en særlig betydning for dig eller kendetegner den nye lyd »Kill J«?

Da vi lancerede vores første single “Phoenix”, lancerede vi samtidig vores nye lyd og projekt. Den blev også et pejlemærke for, hvor langt vi kunne bevæge os ud i et mere avantgarde univers og samtidig bevare kernen i vores musik. Modtagelsen, da vi lagde “Phoenix” ud på Soundcloud, var helt vild! Det havde jeg sgu ikke forventet. Det var næsten surrealistisk. To-tre måneder hvor min indbakke blev fyldt med beskeder fra folk fra Sydamerika, Filippinerne og USA. Bloggere, pladeselskaber, advokater, bookingagenturer osv.: “Vi vil gerne have noget mere!”. Nå, men vi har altså kun tre numre – dem må I da godt få lov at høre. Vi vidste godt, at vi havde fat i noget, som vi kunne stå inde for, men vi vidste ikke, hvordan det ville blive modtaget, så det var fedt at få den bekræftelse på det tidspunkt.

Er der en kunstner, som har været en særlig inspiration, og som man kan spore i jeres egen musik?

Vi er meget forskellige, Lennart og jeg, i vores smag. Jeg har mange inspirationskilder, som man overhovedet ikke kan høre i vores musik – jeg er afhængig af Phil Collins trommer! Lennart er til super 90’er-fløde. Maxwell og andre kunstnere, som virkelig kan fyre klicheerne af, så man tror på dem. Jeg er selv pjattet med Kate Bush. Så det er nok et mix af de to verdener.

Hvad indebærer en rigtig god Roskilde Festival for dig?

En god Roskilde festival handler først og fremmest om at få nogle store musikoplevelser, hvilket jeg synes, jeg har fået hvert år. En god Roskilde festival har også nogle pejlemærker, som i princippet ikke har noget med musikken at gøre, men som på en eller anden måned bliver koblet sammen med musikken: “Da jeg så den koncert, der havde jeg kærestesorger” eller “der mødte jeg den mand, som jeg endte med at blive gift med”. De der skæbnesvangre øjeblikke har jeg haft rigtig mange af på Roskilde. Det er også med til at gøre, at jeg bliver ved med at vende tilbage. Man trækker sig tilbage fra livet, mens man er her, en slags pause eller “time for reflection”, men alle oplevelserne bliver også ligesom forstærket og får et soundtrack af koncerterne på festivalerne.

Hvornår kom du første gange på Roskilde?

Jeg kom sent på Roskilde. Jeg måtte ikke tage på Roskilde, for min mor troede, at hvis man tog på Roskilde, så kom man ikke hjem, så lå man i en eller anden mudderpøl og døde. Da jeg flyttede hjemmefra som 19-årig, flyttede jeg til USA og boede i nogle år. Så jeg var faktisk voksen, nok i slutningen af 20’erne, da jeg kom på Roskilde for første gang.

Hvad er dit gyldne Roskildeøjeblik?

Det er jeg blevet spurgt om før! Det var til en tUnE-yArDs-koncert – en helt perfekt koncert! Merrill Gerbus fremkaldte et urinstinkt i publikum med sin vokal og de her primalskrig, som hun kommer med, så folk endte med at stå og stampe i støvet. Vi blev sådan et lille eksklusivt stammesamfund, som stod og råbte og stampede. Det var primalt, lækkert og fantastisk, og jeg gik derfra helt høj!

Skal vi også tage et af de mindre gode Roskildeminder?

Det var nok et af det her øjeblikke, som netop fik et soundtrack. Det var under en koncert med Bon Iver. Jeg havde et kæmpe skænderi med en rigtig god veninde. Hun satte mig virkelig på plads og fortalte mig nogle sandheder, som jeg havde brug for at høre. Jeg blev ked af det, men jeg vidste godt, at hun havde ret. Til tonerne af Bon Iver og det her drømmende, melankolske univers, følte jeg mig helt alene og var dybt ulykkelig i 45 minutter. Det blev helt klart forstærket af musikken.

Hvor kan du bedst lide at hænge ud på festivalen?

Der hvor mine venner er. De fede ting på Roskilde er som regel dem, der overrasker. En overraskende koncert, som man ikke vidste, at man skulle høre, eller et sted, der pludselig viser sig at være helt perfekt.

Hvem glæder du dig til at høre i år?

I dag (onsdag red.) vil jeg rigtig gerne høre Earl Sweatshirt. Noget af det jeg glæder mig allermest til er Future Islands. Jeg glæder mig sygt meget til at se, hvordan han optræder med hver eneste fiber i sin krop! Det er lidt inspirerende, synes jeg, bare at give slip og så gå helt amok.

Hvad skal der ske på mandag, når Roskilde er slut, og du kommer hjem?

Jeg tror, at jeg skal sove rigtig meget, jeg håber, at jeg kan sove længe. Men vi skal også i studiet, for vi har travlt for tiden.

Hvad er dine drømme og ambitioner for Kill J?

Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg har ambitioner med Kill J. Selvom jeg er dansker og udmærket kender janteloven, så har jeg også ambitioner, og jeg vil rigtig gerne se min lille baby vokse sig så stor og stærk som overhovedet muligt, mens jeg samtidig føler, at jeg har mig selv med og har integritet, der skal være en balancegang. Vi skal udgive nogle flere sange, der er en single lige om hjørnet, og så udgiver vi en EP eller et album, det er noget, som vi diskuterer nu. Det vil jeg jo rigtig gerne have, at folk lytter til. Jeg vil gerne have, at vores musik kommer ud til så mange mennesker som overhovedet muligt, og at det kan skabe en musikalsk karriere.

Deltag i debat