Koncerter

Roskilde Festival 2014: Dilated Peoples, 04.07.14, Arena

Skrevet af Maja Hirani

Dilated Peoples gav en koncert fuld af hiphopånd efter alle de gamle dyder. Publikumskontakt var nøgleordet, og de hårdtslående beats og de enkle, effektive ‘hænderne op’-omkvæd fik et godt greb i tilhørerne.

dilated

Hiphop er fyldt med ustabile typer. De kunne hedde Drake. De kunne også hedde Chance the Rapper. Dilated Peoples tilhører den modsatte grøft, og lige meget hvor lidt de har udgivet, hvornår de har udgivet noget, eller hvor svingende deres udgivelser har været, så er det tre bundsolide fyre. Penge, mixtapes, ep-downloads, forsider, cypher-deltagelser, pr-stunts – glem det.

Her er ingen leflen for lyttere med stemmeforvrængninger, temposkift, maskingeværsflow, avancerede rimschemes eller forcerede dobbeltrim. Hér er allerhøjest et velsmurt vokalsample til at sætte kulør på Rakaa og Evidences monotone flows og DJ Babus stædige stratch. Dilated Peoples er tør rap med en del år på bagen og intet nyt materiale i fulde otte år. Det lyder måske ikke synderligt festligt, og det er det heller ikke nødvendigvis. Til gengæld er det helt, som det skal være, kassen stemmer ganske enkelt: en løftet, gyngende arm, nogle taktløse bukkede knæ og en nikkende nakke er præcis resultatet af en vellykket Dilated-koncert – og Arena fik lige netop det.

Den karismatiske mr. Slow Flow, bedre kendt som Evidence, var trioens ubestridte ordstyrer. Han er nærværende på scenen og ligner en, der nyder hvert sekund. Ligesom han ofte løber af sted med opmærksomheden på plade, var han også mest energisk og skarp på scenen. Rakaa livede lidt op til sidst, men mindede for meget af tiden om en førsteklasses backup-rapper. Men ok – Evidence er en sand mester i kunsten i crowd-control. Interaktionen med publikum var fortrinlig: Kontakten med Arena blev etableret fra start og blev stædigt fastholdt igennem showet. Fokus på den ofte lidt tilsidesatte DJ Babuu var massivt. Han mixede og scratchede, som gjaldt det livet, og det var efter min mening ret blærede indslag, han brød ind med. Settet var fornuftigt og modigt – tre af de største hits sluttede koncerten af, og de spillede en god sjat nyt, uudgivet materiale fra deres kommende comeback-album på Rhymesayers. Det var umiddelbart ikke helt galt!

Dilated Peoples var en koncert fuld af hiphopånd efter alle de gamle dyder. Publikumskontakt er nøgleordet, og de hårdtslående beats og de enkle, effektive ‘hænderne op’-omkvæd fik et godt greb i tilhørerne – dog savnede jeg kant på versene, der druknede lidt i de tonstunge produktioner, men chancerne for, at Dilated Peoples ender som Roskilde Festivals mest tilfredsstillende hiphop-oplevelse (udover Outkast, ja ja), virker alligevel urimelig stor.

★★★★☆☆

Leave a Reply