Koncerter

Roskilde Festival 2014: Juana Molina, 06.07.14, Pavilion

Skrevet af Niklas Kiær

På trods af et udfordrende lydbillede og skiftende instrumenter, var Molina i total kontrol over det 3-mand store ensemble, og leveringen var perfekt, med hende i centrum på bl.a. guitar, sampler og synthesizer.

Juana Molina

Min sidste Roskilde-koncert i 2014 blev tilbragt med omkring 50-60 publikummer og den erfarne argentinske stjerne Juana Molina, der sidste år udgav sit første album i 5 år, den anmelderroste Wed 21. Det var en koncert, der virkelig viste hvor professionel og dygtig den argentinske singer/songwriter er på en scene, for udfordringerne var mange, og selvom Molina var tydeligt irriteret, så fik hun stadig leveret en fremragende koncert.

Første tegn på en problemfyldt koncert var en forsinkelse på et kvarter. Om det var Molinas eller Roskildes skyld, er ikke til at sige, men det var det mindste problem koncerten stod overfor. Værst var placeringen i programmet, for Molina var udset til at spille samtidig med både Mø og Stevie Wonder, en klar årsag til det næsten pinlige fremmøde, men det var volumen fra de omkringliggende scener, der fik Molinas sind i kog.

Men nok om problemerne, for det var musikken, der var det mest interessante og hvilken musik! Den 51-årige Molina havde allieret sig med to meget unge mandlige musikere, og selvom konstellationen virkede ny (en del blikke blev spørgende sendt i mellem dem under koncerten), virkede den til fulde. Det var befriende at se en fuldt ud professionel koncert, efter personligt at have overværet for mange sjuskede eller amatøragrige Roskilde-optrædener, der ikke fik vist meget andet end potentiale.

På trods af et udfordrende lydbillede og skiftende instrumenter, var Molina i total kontrol over det 3-mand store ensemble, og leveringen var perfekt, med hende i centrum på bl.a. guitar, sampler og synthesizer. De lækre musikalske eksperimenter fra pladen fungerede overbevisende live, og man blev ført ind i en musikalsk verden, der umiskendeligt var hendes. Sange som singlen “Eras” og den skæve “Wed 21” blev leveret supertight, og Molina, der på vokal svingede fra barnlig sang til energisk energiudladning, missede ikke et eneste strengeslag, sample, loop eller beat undervejs. Det musikalske overskud var tydeligt, og som koncerten skred frem løsnedes hendes stramme attitude en smule, og et par smil ramte hendes læber. Der kom endda et par “muchas gracias” og “tak, taktaktak” til de fremmødte.

Men irritationen havde effekt på koncerten. Man manglede, at publikum kunne give Molina den positive oplevelse, hun havde fortjent, og selvom hendes humør forbedredes under koncerten, så sluttede hun stadig af med en stikpille mod Roskilde Festival, som hun formentlig ikke vender tilbage til. “I’m sorry, I cannot continue. You cannot win a war of sound. We should complain” var de sidste ord fra en sangerinde, der med god grund kunne føle sig en smule disrespekteret.

★★★★½☆

Deltag i debat