Koncerter

Roskilde Festival 2014: Kelela, 05.07.14, Pavilion

Kelela er
Skrevet af Niklas Kiær

Den klejne sangerinde Kelelas bastunge r&b-pop med 90’er-fraseringer lagde ikke Pavilion ned. Men et godt grundlag er skabt for videre bekendtskab mellem Kelela og Roskilde-publikummet.


Scenen på Pavilion var badet i blåt lys, og DJ’en Total Freedom, også fra Fade to Mind, gik på scenen og satte en metronom af tung bas i gang. Man kunne mærke forventningen stige blandt publikum for hvert dunk i brystet, og efter et minut kom Kelela ind på scenen. Klædt i tætte hvide bukser og en Nike-løbejakke, der skreg Østlondon, gik hun i gang med en stille og sagte version af “Go All Night (Let Me Roll)”.

Der skulle dog hurtigt komme mere gang i koncertens lydbillede, og Kelela viste, at hun både var oplagt og en lige så overbevisende sangerinde live som på plade. Den lille kvinde sang som en drøm, og særligt de 90’er-inspirerede fraseringer i bedste Mariah Carey/Janet Jackson-stil blev leveret med stor overbevisning. Selvsikkert bevægede hun sig omkring på scenen, og hun udstrålede en stor glæde under hver eneste ramte node. »God, I love my job,« fik hun udbrudt tørt, men med et tilfreds smil på læben mellem to numre.

De tunge beats fra Fade to Mind- og Night Slugs-kollektiverne blev en smule tabt bag en for høj bas, og de mange lækre lag og synkoperede rytmer fik ikke helt den behandling, de fortjente. Det var dog stadig klart på aftenen, hvor stærk en konstellation Kelela udgør med de industrialistiske producere, hvor særligt “Cut 4 Me” produceret af Kingdom, “Keep It Cool” produceret af Jam City og den aggressive “Enemy” af duoen Nguzunguzu brillerede som springbræt for den spinkle skikkelse.

På trods af den selvsikre levering og det imponerende sangtalent, så manglede Kelela at give publikum noget ekstra. Hun gik på scenen og leverede nummer for nummer præcis som de lyder på hendes fremragende mixtape Cut 4 Me, men man savnede, at hun viste musikalsk overskud nok til at improvisere, blære sig og i sidste ende være lidt mere divaagtig i samme stil som inspirationskilderne fra 90’erne. Denne lille anke gjorde, at koncerten aldrig kom helt op at ringe og således mest af alt fungerede som et startpunkt for Kelela og Roskilde-publikummet til at lære hinanden at kende bedre fremover.

★★★★☆☆

Deltag i debat