Fremmødet var mere end massivt ved Apollo-scenen denne sidste, uskyldige opvarmningsdag. Det var ikke nogen overraskelse. For selvom man lynhurtigt kunne konstatere, at det især var nyerhvervede efterskole-hættetrøjer, der prægede synsbilledet, så appellerer Sivas ufattelig bredt.
På klassisk hiphopmanér lagde Sivas og den faste producer Reza alene ud. Et jernhårdt udlæg med Dauda-ep’en (”Kbhavana”, ”Araba” og ”Markering” i træk) fik den purunge crowd i bevægelse øjeblikkeligt. Gennemgående var backingtracket en tak eller to for markant og druknede for meget af tiden Sivas’ vokal. Han var dog gennemtrængende nok – og han ér jo en teknisk dygtig rapper – til, at jeg fik fornemmelsen af, at den strømlinede vokal var dybt unødvendig, specielt i versene.
Trods Sivas kun har en ep i bagagen, var settet afbalanceret og varieret. Lidt nyt materiale fra den kommende ep Dauda II blev spillet, og vi var vel en tredjedel igennem koncerten, da den tog en mere fællesskabsorienteret drejning. Sivas’ ‘hold’ entrerede scenen en ad gangen og bidrog med lige dele populær materialeudvidelse og veloplagt energi. Sivas har en tilbagelænet og en kende anonym tilstedeværelse på scenen, så de skiftende holdmedlemmers visit holdt ild i publikum: Amro, Hans Phillip, Gilli og en uovervindelig Højer Øye (”Ik slå dig selv ihjel” var en lille genistreg). Hele flokken plus det løse væltede op på scenen til sidst: Det nye nummer ”Holdet” samt monsterhittet ”Dauda” satte punktum for en stemningsfyldt performance.
Overordnet var engagementet ned igennem crowden bestemt ikke blot forbeholdt efterskoleforsamlingen: Der blev hoppet og rappet/sunget helt forkert på tværs af alle aldre og typer. Og settet var rigt på hits, features og nyt og gammelt solomateriale. Største anke er nu engang backing-vokal-volumenen, der blev et tydeligere og tydeligere problem (især da flere af gæsternes vers ikke var underlagt autotunens slørende magi). Sivas har rigeligt tid og rum til at udvikle sit personlige scenetække (så det matcher materialets overlegenhed), og tanken om, at han får chancen et klokkeslæt efter warm-up-dagene næste år, er vel ikke helt urimelig.
