Koncerter

Roskilde Festival 2014: The Rolling Stones, 03.07.14, Orange

Skrevet af Sabina Hvass

Ron Wood og Richards’ guitarer affødte nogle sære akkorder fra start, men publikum var tydeligt overbærende. Andet havde da også været en skam ved Rolling Stones’ helt igennem habile genforening med deres gamle turnescene.

rollingstones

Rød-hvide visuals akkompagnerer stammetrommer, da The Rolling Stones går på denne aften, og “Jumping Jack Flash” starter festen foran Orange Scene. En koncertfælle spørger noget forsigtigt ud i luften: »Hvordan mon bands ville lyde i dag, hvis ikke Stones eksisterede?« Jeg kan knapt forestille mig det og projicerer i stedet min opmærksomhed fremad. Som en superhelt flyver Jagger elegant hen over scenen i sin lilla glimmerjakke og beder: “Let’ s Spend the Night Together”. Publikum takker ja med klap og den mest højlydte hujen, jeg kan huske at have hørt netop her.

Jagger bruger sit bedste danske til at introducere “It’s Only Rock and Roll (But I Like It)” og forsøger at berette om bandets første besøg i det danske… 1964 i Tivoli, 1965, eller hvornår det nu lige var. De dvæler ikke længe ved mindet,  før musikken fortsætter. “Wild Horses” tager tempoet ned, og helt tilbage på tribunen vugges der med. Mørket, der har lagt sig, lader lyset fange de allerbagerste festivalgængere, og det er tæt på umuligt ikke at blive trukket med af en sær fællesskabsfølelse.

Mick Jaggers mundharmonika og Keith Richards’ slideguitar igangsætter en ekstraordinær lang jamsession fulgt op af diskoinficerede “Miss You”, der markerer settets vej mod slutningen. Bagkataloget repræsenteres her med “Sympathy for The Devil”, “Brown Sugar”, “You Can’t Always Get What You Want” med hjælp fra et skønsyngende kor og endelig “Satisfaction”, der lukker ballet denne torsdag på Orange.

Både Ron Wood og Richards’ guitarer afføder nogle sære akkorder fra start, og det kaster en vis tilbageholdenhed blandt lytterne, der dog er tydeligt overbærende. Under “Honky Tonk Women” hænger Richards specielt sløvt bag beatet, men som en nabo så rigtigt bemærker, kan det jo smutte, og i samme øjeblik danser en luftguitarist bag mig ufortrødent videre. For 10 år siden, da jeg først besøgte Roskilde, havde jeg ikke troet, at jeg skulle nå at opleve The Rolling Stones på Orange. Men jeg vil med et smil på læben sætte et kryds på min bucket list.

★★★★½☆

Deltag i debat