Koncerter

Roskilde Festival 2014: Vic Mensa, 05.07.14, Pavilion

Skrevet af Maja Hirani

Det var et vildt virvar, da 21-årige Vic Mensa halvsjuskede sig igennem det lille reportaire og i stedet fokuserede på mængden af imperativer rettet mod fastholdelse af publikums deltagelse. Energisk, vildt og ufattelig rodet.

vicmensa

Klokken slog 15.00 lørdag eftermiddag under Pavilions teltdug, og det var dermed tid til lidt mere hiphop på et ualmindeligt tyndt hiphopår på kongerigets største festival. Vic Mensa ér indiskutabelt et ungt talent, men lad det være sagt med det samme, at det ikke var ham, der reddede hiphoppen på Roskilde Festival 2014.

En voldsom dj entrerede scenen og gejlede publikum op med en frembrusende, råbende facon. Wifebeateren røg hurtigt på gulvet og således blev koncerten skudt i gang med konstante klarmeldinger over et langtrukkent skizofrent, kaotisk partymix-medley (der i øvrigt vendte tilbage senere i koncerten) med alt fra Gangnam Style til Watch the Throne til tidens største partyhits. Da sætningen ”y’all ready?!” havde mistet sin betydning efter lange 11 minutters gentagelse, fløj Vic Mensa ind på scenen med en energi og et aktivitetsniveau, der kun steg. Hypemanen/dj’en forsatte sin stil og Vic Mensa stemte i. Go, go, go. Come on. Hands up. Go apeshit. Clap. Lights in the air. Jump… Variationerne på kommandoerne nåede et fascinerende antal, men budskabet var det samme. Målet igennem hele Vic Mensas koncert var at få folk til at gå helt amok, gakke helt ud. Det var den røde tråd i et ellers rodet set. Selv ”Orange Soda” mistede sine nuancer og var ikke noget synderligt klimaks; ligesom ”Lovely Days”’ ellers så fine omkvæd fik selskab af dj’ens stemme, der assisterede det sungne »Oohh what a lovely day it is« med en række brølende »LET’S GO, LET’S GO, LET’S GO!!«.

Musikken var sekundær, og det er på sin vis også okay. Crowden købte præmissen og reagerede prompte på opfordringerne fra scenen. Det er svært at give karakter til showet: Vic Mensas (og dj’ens) mission lykkedes, men det var nu en gang en temmelig tynd musikalsk præstation. En vild fest gik ned, men som Vic Mensa-koncert var det tvivlsomt. Og så kan man ikke andet end at være lidt ked af det på hiphopprogrammets vegne: med de i forvejen så få, jævne rapnavne står Vic Mensa-koncerten tilbage som lidt af et tarveligt valg.

★★☆☆☆☆

 

Om skribenten

Maja Hirani

Biografi: 24 år, helt tosset med en del forskelligt hiphop, men fremfor alt den amerikanske undergrund. Jeg er vokset op til den specifikke lyd af Jay-Z og hans tidligere håndlangere, mens jeg idag er mere alsidig og omfavnende.

Anmelder også for WordOnTheStreet.dk

Favoritalbums:
Jay-Z: Reasonable Doubt (1996)
Ghostface Killah: Supreme Clientele (2000)
Atmosphere: God Loves Ugly (2002)
Scarface: The Fix (2002)
Talib Kweli: Quality (2002)
Jay-Z: The Black Album (2003)
Kanye West: The College Dropout (2004)
Sage Francis: A Healthy Distrust (2005)
CunninLynguists: A Piece of Strange (2006)
Blue Scholars: Bayani (2007)
Kanye West: 808's & Heartbreak (2008)
Kid Cudi: Man on the Moon (2009)
Kanye West: My Beautiful Dark Twisted Fantasy (2010)
Kendrick Lamar: Section.80 (2011)
Frank Ocean: channel ORANGE. (2012)
Freddie Gibbs & Madlib: Pinata (2014)

boeger