Koncerter

Little Dragon, 01.08,14, Vanguard Festival, Frederiksberg

Skrevet af Camilla Grausen

Finesserne i svenske Little Dragons kølige electropop drukner helt og aldeles live, hvor de stenhårde beats prioriteres. Også på Vanguard Festival, hvor koncerten viste et band på vej væk fra egne styrker.

Efter få numre fra den svenske kvartet Little Dragon fredag på Vanguard Festival, måtte jeg konstatere, at det for alvor er bas og beats, der har vundet i deres musikalske univers. Da jeg sidst hørte bandet live, for tre år siden på Roskilde Festival, viste deres koncert mig, hvad der dengang var nye takter i Little Dragon-lyden: Dominerende elektroniske beats med clubbing-venlig volumen og taktfasthed.

Udover at bandet til Roskilde-koncerten virkede usædvanligt uoplagte, syntes jeg også, det var en ærgerlig drejning, da det netop var den sfæriske, Twin Peaks-agtige stemning blandet med den kølige, minimalistiske electropop, jeg så som bandets store styrke. En lyd, de mere dyrkede på Machine Dreams (2009) og i samarbejdet med Gorillaz på “Empire Ants”. Jeg håbede, Little Dragon ville dreje musikken tilbage i denne retning, men koncerten fredag på Vanguard viste helt tydeligt, at kvartetten – i hvert fald i livesammenhæng – marcherer mod dansegulvet i de sene nattetimer, hvor det stenhårde elektroniske beat, er det eneste, der er brug for.

Kvartetten kom med især nye numre fra dette års Nabuma Rubberband, blandt andet singlen “Klapp Klapp”. Her blev mange numre kørt ud i lange techno-agtige passager, og det bliver ganske enkelt kedeligt og ensformigt. Min koncertmakker lænede sig mod mig og råbte i øret om musikken: »Det virker bare dødt!« Flere festivalgæster trak væk fra scenen end mod den i løbet af koncerten. Burgere og chili con carne kaldte nok også der midt aftensmadstiden, men med kun én koncert ad gangen på Vanguard, kan konkurrencen dog heller ikke siges at være overvældene. Enkelte meget insisterende publikummer fik dog technotrampet lidt og var tilsyneladende velfornøjede.

Efter nu to koncerter med Little Dragon, må jeg konstatere, at de bare ikke har ret meget kontakt med publikum eller indbyrdes interaktion. Sangerinde Yukimi Nagano beholdt sine solbriller på hele koncerten igennem, og den ikkeeksisterende øjenkontakt understregede kun det kølige – i dette tilfælde ikke at oversætte med coole – udtryk.

Hen mod slutningen spillede svenskerne også nummeret, der lod til at være ‘den, man kender’ for mange – og det er da også det Little Dragon-nummer, der er blevet spillet mest i dansk radio, nemlig “Ritual Union” fra albummet af samme navn. Et detaljerigt nummer med iørefaldende, enkel electropop og følsomme finesser i stemmen hos Yukimi Nagano, der synger »I drown my feelings in the sea«. Til deres koncert på Vanguard var det nummeret, der druknede i tung elektronik, akkurat som alle numrene gjorde. De fine detaljer, der er blevet færre, men som stadig findes i Little Dragons musik, overdøves helt og aldeles af stenhårde beats, og det længselsfulde i Naganos stemme forvandles til kølig ligegyldighed. Samme følelse, stod man som publikum tilbage med, efter koncerten.

★★½☆☆☆

Fotos: Morten Lau-Nielsen

Deltag i debat