Nyheder

Girlseeker er tilbage

Efter to års fravær spiller kultbandet på Københavns Hovedbibliotek til oktober.

Girlseeker

Girlseeker er ikke et band som alle andre. Tværtimod skider de på de dyder, som andre musikere efterstræber.

»De gider ikke investere i fancy analoge synthesizere med arpeggiators, for hvorfor gøre det, når man kan købe billige digitale keyboards og spille det manuelt? De spiller sloppy, for hvorfor have øveren som sit andet hjem, når man jo sagtens kan spille numrene – omend ikke uden en ligegyldig svipser her og der – efter et par gennemspilninger? Se dét, venner, er attitude!« skrev vores anmelder om deres koncert på Roskilde Festival i 2012.

På nær nogle få udenlandskoncerter har der siden 2012 været tavshed fra trioen bestående af Alexander Fnug Olsen (Pruneface og Sexdrome), Simon Formann (Age Coin og Lower) og Jonas Frederiksen, men nu er kulttrioen tilbage og spiller den 6. oktober en koncert på Københavns Hovedbibliotek.

Til dette arrangement vil man også kunne se Iselin Toubros VHS-film “Båndet Mareridt” hvori flere af Girlseekers medlemmer medvirker.

Billetter kan købes via bibliotekets hjemmeside og koster 40 kr.

Leave a Reply