Plader

Lone: Reality Testing

Skrevet af Daniel Niebuhr

Matt Cutlers Lone-alias’ sjette studieudgivelse er en retrofuturistisk blanding af både nu-rave, house og IDM. Den unge brite er dog trådt et skridt tilbage og tager ikke nok chancer i forhold til, hvad han tidligere har bevist, at han er i stand til.

Egentlig havde jeg tildelt titlen som årets elektroniske udgivelse til Todd Terjes It’s Album Time, men med Matt Cutlers efterhånden sjette album under sit Lone-alias, Reality Testing, føler jeg, at det måske er på sin plads at genoverveje min beslutning. Der er gået to år, siden Cutler udgav Galaxy Garden, som allermest var en vanedannende tidsrejse til de tidlige 1990’ere tur/retur, og som ligeledes udmærkede sig ved at være en af det års mest kvalitetsfyldte elektroniske udgivelser. Og hvor de yderst dansable rytmer med gennemgående synthflader, der gav associationer til både rave- og housemusikkens spæde år, var grundstenene på Galaxy Garden, træder Cutler anno 2014 et skridt tilbage til sine mere hiphop-inspirerede rytmer fra de første par udgivelser i slutningen af forrige årti – og det som en modnet kunstner med langt mere kvalitet i sine kompositioner.

Bevares, det er stadig en retrofuturistisk rejse med Lone på Reality Testing, som befinder sig ret så udefinerbart i både tid og rum. Introen, ”First Born Seconds”, er et storladent synthekstravaganza, som meget godt indkapsler pladens mere futuristiske aspekter, mens den efterfølgende ”Restless City” både minder om udsyrede housefester i tidlige morgentimer i starten af 90’erne og dette årtusindes bud på letfordøjeligt IDM.

Højdepunkterne på Reality Testing er langtfra lige så fængende som på Galaxy Garden, hvor ”Lying in the Reeds” og ”Crystal Caverns 1991” for mit vedkommende udmærkede sig som to af Lones måske bedste kompositioner nogensinde. Men stadig rammer de mest underholdende passager på Lones seneste udgivelse, som kommer i tre etaper, plet for enhver tilhænger af det bedste elektroniske musik fra både for- og fremtid.

”Aurora Northern Quarter” lægger egentlig forsigtigt ud med bløde og harmløse synthtoner, men springer umiddelbart hurtigt til en houseproduktion som taget ud af Marshall Jeffersons sangkatalog. Housebeatet får lov til at blive nummeret ud, mens mere traditionelle Lone-elementer overtager på synthsiden, hvilket i grunden gør både beat og synths samspil mindre interessant og flydende.

De afsluttende minutter præges desuden af et nedtoning i intensiteten. Det tager lidt af spændingen og nerven ud af nummerets samlede kvalitet, og samme scenarie udspiller sig umiddelbart bagefter på ”2 Is 8”. Det, der egentlig er en gennemført vellykket hiphopinstrumental med mere muntre undertoner end størstedelen af pladens resterende numre, rundes af med en omgang redundant tomgang i samme uudfordrende omgang synth, uden at man rigtig føler, at nummeret bevæger sig fremad.

På pladens førstesingle, ”Airglow Fires”, der vel er noget nær det tætteste, Lone i denne omgang kommer på et egentligt anthem, hæves niveauet en anelse mere, mens de vibrerende synths og clubbeatet pulserer derudaf. Det føles som en sjæleven til førnævnte ”Crystal Caverns 1991”, hvor et mere legende udtryk overskygger den mere seriøse og cool tilgang til musikken, som Lone praktiserer på Reality Testing.

I grunden er der ikke så fandens mange negative oplevelser forbundet med at smide Reality Testing på anlægget. Jeg keder mig uhyre sjældent, og Cutler har i bund og grund præsteret endnu en fantastisk samling IDM-numre. I virkeligheden sidder jeg nok selv lidt fast i Galaxy Garden og savner allermest at se, at Lone stadig tør udfolde sig selv på den kreative front. For når håndværket er så godkendt, som det er tilfældet på Reality Testing, så må der også gerne være plads til at tage chancer i stedet for at nøjes med de sikre valg, som her lader til at have rådet. Og chancer ved jeg, at han tør tage, men bestemt også kan slippe godt fra.

★★★★½☆

Deltag i debat