Artikler Prøverummet

Prøverummet – Jagan Mai, Stål, Louis Rustum, Plat∞n & Rupture Plains

Skrevet af Anna Møller

Efter en lang sommer holder Prøverummet åbent igen og fremviser et herligt virvar af nye beats og halvgamle singler.

I tide og utide åbner Prøverummet sine knirkende døre og viser indenfor i gemakkerne. Her prøves unge og debuterende bands af, og som altid er der juveler gemt blandt undergrundens dynd.

Den københavnske producer Jagan Mai – aka den kun 17-årige gymnasieelev Gustav Berntsen – udgav i efteråret 2013 den 20 minutter lange ep Mana Pool efter at have debuteret på Bad Panda Records tidligere det år. Jagan Mai udgives nu på selvskabet SOUNDesc sammen med bl.a. Rewolmer og Bwoy De Bajan og er da heller ikke helt ulig sine labelkammerater. Lo-fi beats, field recordings og spjættende lydlandskaber blandes i et melodisk virvar, selvom der med så mange andre ting er kvalitets- og substansforskel numrene imellem. Bedst er ep’ens titelnummer, hvor sirenekor og en længselsfuld stræben efter en vibrerende afgrund af elektronik søger ud over nummeret selv og mod den ventende lytter. Jeg glæder mig til at høre mere.

Duoen Stål er under et år gammel og blev dannet i november 2013 af sangerinde/guitarist Line Sørensen og trommeslager Nikolaj Bundvig i et øjebliks klarsyn, og allerede dagen efter udgav de den første single, “Charms and Bells”. Duoen lægger sig op ad bands som Florence & The Machine og Fallulah med fokus på dels up-tempo numre som førnævnte rytmeleg “Charms and Bells” og den langsommere hviskesang “Give Me Morning”. Debut-ep’en udkom i midten af august 2014, og førstesinglen “Keep Moving” bærer desværre præg af et lidt stillestående gentagelsesmønster, der kompositorisk hverken hypnotiserer i repetition eller udvikler sig til en catchy popsag. Selv kalder de deres genre for postwave, selvom Line Sørensens vokal i mine ører er mere poppet end som så. Men mon ikke den stålsatte duo finder et udtryk inden længe, når de på så kort tid kan producere så mange numre?


Aarhus’ svar på Kendrick Lamar Louis Rustum er nyeste skud på stammen fra musikkollektivet og pladeselskabet Hukaos, der også udgiver Tais, Karl William og Orbit Crew. Størstedelen af produktionerne på debuten Pharaohs er ligeledes produceret af r’n’b-sangeren Tais, og ud fra mine ringe evner udi hiphop-kvalificeren rammer den dansk/sudannesiske Louis Rustum ned et sted mellem Kendrick Lamar og Tricky. Dybe, tunge beats og et næsten sløvt flow tilsat elementer som blæser og guitar i små melodicirkler. Vokalmæssigt lyder han mest som gode, gamle Tricky, selvom den britiske accent (naturligvis) ikke er så dominerende. Louis Rustum udgiver inden længe sin debut-ep tomorrowtonite, og der er allerede nu en teaser på gaden, hvor optagelser af en skiftevist rappende og tænksom Louis Rustum, joints og sommerdanmark i slowmotion blandes og iklædes et filter værdig til instagram.

Debut-ep’en fra de kosmiske ryttere i Plat∞n, John Grave og Jebediah Black, landede digitalt for snart et år siden i det sene efterår 2013, og duoen brygger nu på noget nyt med udgivelse her i starten af september 2014. I samarbejde med kunstnerkollektivet 73collective har det danske band også udgivet en 13-minutter lang ‘extended video’ til ep’en “Cosmic”, hvor ep’ens bevægelser over det udsyrede psykedeliske og det melankolske surfagtige afspejles i et røgfyldt slowmotion drømmeunivers. Plat∞n lyder meget som genrekammeraterne i Spökraket, The Road to Suicide (RIP) og til dels Halasan Bazar, men er man til det der bedøvende syreunivers i Drones tilrøgede og vuggende kælder, så er Plat∞n sikkert et hit på trods af de mange ligheder.


I november sidste år udgav Thy-kvartetten Rupture Plains ep’en Estrange, der lydligt set primært bevæger sig i samme energiske boldgade som Turboweekend, Annasaid og gode, gamle Dúné. I følge pressematerialet er ep’en inspireret af »længselen efter storbyens spænding og uendelige muligheder såvel som frustrationen over Udkantsdanmarks larmende stilhed,« og det stemmer jo også meget godt overens med bandmedlemmernes ståsted som ung i provinsen og deres afsæt fra en fælles gymnasiefortid. Senest har Rupture Plains spillet på Alive Festival som en del af Thy Music Collective, som bl.a. The Divers og Quick Quick Obey også er en del af, og er blevet udtaget til talentudviklingsprojektet Nordic Band Camp. Det lover jo alt sammen godt for bandet fra Danmarks nordvestligste indierockcentral, og selvom kvartetten uden tvivl kan sparke en fest i gang, så er de musikalsk set måske lige forudsigelige nok i længden, og et nummer som “Rules and Rights” ender i nogle lidt kedelige gentagelser. Rupture Plains har en ny single på gaden inden længe.

Deltag i debat