Nyheder

A$AP Mob rykker dansk koncert

Skrevet af Fie Neergaard

Den eneste skandinaviske koncert fra det succesfulde hiphopcrew er rykket til et mindre spillested. Se også ny video fra frontfiguren A$AP Rocky.

asapmoblordsneverworryfeature

Det mandstunge Harlem-hiphopcrew A$AP Mob med A$AP Rocky i front har rykket deres eneste skandinaviske koncert, mandag den 3. november 2014, fra Valby Hallen til det mindre Store Vega. Billetter købt til Valby Hallen er gældende til Store Vega, der nu melder om få billetter tilbage.

Siden frontmanden i 2011 brød igennem med sin ‘hazy’ Clam Casino-lyd, er det siden gået fremad for ham og crewet, der senest tæller A$AP Fergs trap-succes, der i sommer sikrede ham en på plads i spilleplanen på Roskilde Festival, hvor crew-kammeraten Rocky har stået før ham.

Senest har den stilbevidste frontfigur kastet singlen “Multiply” af sig, der har skabt røre med sin nedsættende omtale af designaficionadoen HBA, som Rocky ellers tidligere har støttet og selv har båret tøj af.

Op til koncerten har et mindre kendt medlem af gruppen, A$AP Ant, og Tootie Ro sluppet mixtapet Percs & Lean, der kan hentes her.

Se A$AP Rockys nye video nedenfor.

Deltag i debat