Artikler

Feel Freeze: Tourdagbog, 05.10-19.10.2014

Skrevet af Redaktionen

Feel Freeze tager på turné i Asien med otte koncerter i Kina, Vietnam og Thailand fra d. 6. til d. 20 oktober. Duoen vil løbende skrive deres oplevelser ned, og de vil bliver postet her på Undertoner i denne tråd. Så følg med og hold godt fast!

Feel Freeze tager på turné i Asien med otte koncerter i Kina, Vietnam og Thailand fra d. 6. til d. 20 oktober. De ved ikke så forfærdeligt meget om touren, eller om hvor de skal spille, men et eventyr af den kaliber, kunne de ikke sige nej til. Feel Freeze vil løbende skrive deres oplevelser ned, og de vil bliver postet lidt her på Undertoner i denne tråd. Så følg med og hold godt fast!

——————————————————————————————————————————————————–

Fredag d. 4.10.14

To dage før afrejse.

Kære Undertoner og ikke mindst søde læsere.Feel Freeze poster

Dejligt at I har lyst til at bringe denne rejsedagbog! Vi lover at dele alle de finurlige ting, som vi kommer til at opleve de næste uger.

Om to dage flyver vi til Beijing med vores guitarer, synth, sampler, kabler og pedaler pakket i et par kufferter – og lidt tøj, så meget der nu er plads til. Vi skal spille otte koncerter, seks i Kina og én i henholdsvis Hanoi og Bangkok. Det hele er arrangereret af en fyr, der hedder Abram, som er kendt for at hive skandinaviske bands til Asien. Faktisk ved vi ikke så meget mere om ham, og vi ved ikke engang, hvordan han har opdaget os. Men det er noget med, at han var på SPOT Festival i foråret, og der spillede vi jo også, så muligvis så han vores koncert dér? Hele det her Asien-eventyr startede med, at vores booker fik en mail, hvor Abram spurgte om vi ville være interesserede i at spille en tour i ’China and greater Asia’? Øh, ja. Helt klart!

Det føles underligt at cykle rundt i København og ordne de sidste sager, kigge på de gule blader, der falder af træerne og hilse på bekendte på fortovet, og så tænke på, at om to dage er vi et sted, hvor vi ingen kender, og hvor vi ikke engang forstår alfabetet. Vi har haft travlt med at spille koncerter, øve og alle de andre ting man skal ordne i et liv som halv-professionelle musikere, så vi har ikke engang haft tid til at sætte os ordentligt ind i, hvad det er for en kultur, vi skal møde lige om lidt. Nervøsiteten gror lidt ekstra ved tanken om, at Abram ikke har svaret på vores mails i en lille uge, så lige pt. ved vi faktisk ikke, hvor vi skal tage hen, når flyet lander i Beijing mandag morgen kl. 06.30. Men vi ved, at vi skal spille på Temple Bar i Beijing tirsdag aften, og vi kan se, at vi står på programmet på hjemmesiden. Desuden ved vi, at Abram laver en festival i Shanghai i disse dage, så han har nok travlt og det er derfor han ikke lige har haft tid til at tjekke vores mails. Forhåbentligt.

Vi vender tilbage…

Alt godt,
Else og Mathias

——————————————————————————————————————————————————–

Torsdag d. 9.10.2014

Jeg ligger på hotellet i Shanghai og holder den første Feel Freeze 2længere pause, siden vi ankom i Kina for tre dage siden. I går aftes spillede vi på et proppet spillested i Shanghai ved navn Yuyintang. Det var en mega opperen oplevelse. Kineserne er meget lyttende og stille at spille koncerter for, og de fyrer op for en heftig omgang smartphones i luften. En besynderlig og meget positiv oplevelse. Der var også en del danskere og diverse andre nationaliteter til koncerten, og det var en af de rigtig gode aftener. Vi spillede godt, folk lyttede, spillestedet var fyldt, og vi fik en masse nye venner og lyttere. Det måtte jo fejres, men da det var onsdag, og kineserne lige har afsluttet deres National Holiday Week, var der ingen lækre barer, der havde åbent. Efter at have besøgt et par forfærdelige glimmer-EDM diskoteker, hvor man kunne høre dårlig musik i en guld-elevator, fragtede sidstnævnte os op til intet mindre end.. et bowlingcenter. Så der stod vi, fem danskere og spillede bowling kl. 4 om natten et eller andet sted i Shanghai. Det var en fest!

Det er generelt svært at lade være med at holde lidt fest, når man er på tour. I forgårs spillede vi i Beijing, hvilket i øvrigt var en helt anden, men også positiv, oplevelse. Det var på et mindre spillested, som ved første øjekast mest mindede om en bar i Jomfru Ane Gade, men det vidste sig at være et meget musikinteresseret og lyttende publikum der troppede op. De havde en sej kinesisk bar manager, som hed Pink og elskede shots. Og pludselig var klokken tre – og vi nåede lige halvanden times søvn, inden vi skulle mod lufthavnen og Shanghai. Av.

I Shanghai mødte vi for første gang vores tour manager Abram (Abe), som i øvrigt også lige nåede at svare vores mail, inden vi landede i Kina. (se evt. tidligere dagbogsskriv) Abe har arrangeret og skal med på hele turnéen, og i dag har han og hans søde kæreste vist os rundt i Shanghai, som er en vild, flot og mega moderne storby. Modsat Beijing, som i det område vi nåede at se, havde bevaret gamle små et-etages huse, som ligger side om side i små gyder. Forureningen er også mindre i Shanghai, hvor vi i Beijing ikke kunne se bygningerne i horisonten for bare smog. Vi har også mødt Nick og Erik fra Taragana Pyjarama, som vi spillede koncert med i går og også skal spille med de næste koncerter. De er sjove og søde, og det er rart at være lidt flere end kun os to. Selvom vi i høj grad nyder hinandens selskab, kan det være lidt stramt at dele alt i 14 dage.

I aften har vi fri og skal slappe af, for de næste tre dage står den på 6-7 timers togtur, lydprøve, show, sove og så forfra igen. Vi skal til Xiamen, Wuhan og Guangzhou. Vi vender tilbage efter weekenden!

Kærligst,

Mathias // Feel Freeze.

——————————————————————————————————————————————————–

Mandag d. 13.10.14

Vi er netop gået ombord på den første bus på touren. I skulle have set vores ansigter, da vi fandt ud af, at det er en liggebus! Ekstrem glæde! Vi skal køre i otte timer fra Guangzhou til Guilin, hvor vi skal spille i morgen, og vores kroppe har det efterhånden lidt, som når man har været på Roskilde Festival. De sidste tre dage har været heftige og er forløbet nogenlunde sådan her: Otte timers togtur, direkte til venue, lydprøve, hurtig mad, koncert, snak, øl , pudsige drinks (f.eks the-snaps), natmad, check-in på hotel, fire timers søvn. Og så forfra igen.Feel Freeze

Vi har rejst over 3000 km på tre dage og spillet i Xiamen, Wuhan og i går Guangzhou. Især koncerten i Wuhan, på det hidtil fedeste venue Vox Livehouse, var vellykket.  Publikum var meget taknemmelige og bestod udover lokale bl.a. af en gruppe artister fra Cirque de Soleil, som dansede på en mega trapez agtig måde og rigtig gerne ville snakke. Der er som regel også et par danskere til koncerterne, og det er vildt at høre om deres liv, langt langt væk hjemmefra. Og så er lydmændene faktisk rigtig gode og har nogle fede navne som f.eks. Monday og Kook. Sidstnævnte har i øvrigt altid sin hund Dou Dou med på arbejde. Den elsker at ligge foran monitoren til lydprøven og gå rundt blandt publikum under koncerten.

Vi spiller det samme sæt hver aften, og det er både en styrke og en svaghed. Vores live set-up kræver en stor kontrol, da vi kun er to om at spille guitarer, synge, spille synth, trommer og styre vores beats, samples og backtrack. Derfor er det rigtig fedt, at have settet godt inde under huden, men efter fem koncerter begynder der at opstå en lyst til at udfordre og eksperimentere med det. Det har vi bare prøvet rigtig meget tidligere, og vi føler, at sangene komplementerer hinanden rigtig godt i den nuværende opbygning. Noget der har været kendetegnende for den her tour er, at publikum har været enormt opmærksomme og stille under koncerterne. I starten fik det os til at tænke, om det var fordi de ikke synes, musikken var så interessant, men som regel kommer der et ordentligt brøl, når “Give Me Your Heart” klinger ud. Flere har fortalt, at de aldrig har hørt den her slags musik før, så de står måske bare og tager det ind.

Der har ikke været lige så mange publikum, som i Shanghai, og det har været lidt ærgerligt, fordi spillestederne er ret store. Det gør os en lille smule mere usikre, især i starten af showet, men det er som om, at det resulterer i, at vi er mer fokuserede og spiller endnu bedre. Vi prøver at sige til os selv, at vi først og fremmest skal tænke på musikken og på at udføre den optimalt, og så må vi prøve at skubbe tanker om, hvad publikum tænker bagerst i hovedet. Det lykkes ikke altid, men det er meget god agenda at gå på med.

Vi har rejst med Taragana Pyjarama og vores tour manager Abe, og vi har det sjovt sammen.  Efter koncerten i går i Guangzhou fik vi friske øl på en lokal bryggeri-bar, og derefter en ordentlig omgang streetkitchen og kantstensfest med rottebesøg og højt humør. Vi kom selvfølgelig til at gå for sent i seng, så gårsdagens nat, hvor vi havde planlagt at indhente lidt af den forsømte søvn, blev alt for kort. I dag har vi haft fri og besøgt et tempel, fået god karma, købt rene underhylere og spist is i det lækre sommervejr (29 C i dag).  Vi har sagt på gensyn til Taragana-drengene, som ikke skal med til Guilin, men vi teamer op med dem og Lydmor på fredag i Hanoi og lørdag i Bangkok.

Og nu: lur i liggebus.

Hav det musse! Vi skriver igen senere på ugen.

Xie Xie,
Else & Mathias

——————————————————————————————————————————————————–

Torsdag d. 16.10.2014

Spillestedet Music Life Club

Spillestedet Music Life Club

Vi er ankommet til Hanoi, hvor vi skal spille fredag aften. Det har været et par hårde dage, hvor vi har rejst rigtig meget og kun spillet én koncert. Den spillede vi i Guilin i Kina, på et meget besynderligt, men samtidig meget charmerende spillested, som lå gemt oppe ad en trappe på et torv i byens gågader. Stedet, som hedder Music Life Club, rummer både et spillested, en sofa-lounge med udsigt over byen, en cd-forretning og en el-cigaret butik, samt et mini-studie. Og inde bag baren ligger spillestedsejerens soveværelse – det er nemlig også hans hjem. Der bor også en hund, en kat og fire små kattekillinger, som kravlede rundt på scenen, inde i stortrommen og generelt bare ude over det hele.

Koncerten blev desværre den hidtil svageste fra vores side. Mathias har fået reddet sig en smule forkølelse/feber, og vi var generelt bare smadrede og ufokuserede efter de lange rejser. Fremmødet var også det laveste. Der var måske 20 mennesker, og spillestedsejeren, som var aftenenes lydmand, havde også travlt med at sælge special-øl og vise folk rundt på spillestedet. Der var heller ikke deciderede monitorer på scenen, og vi kom vist til at give lidt op på det hele. Men det må man aldrig gøre, for det vidste sig, at blandt de få der var mødt op, boblede musikken og de var glade, selvom vi absolut ikke spillede op til vores bedste. Det fedt at opleve, at de 20 mennesker, som opsøgte en koncert med et ukendt dansk indie-band på en tirsdag aften, virkelig var interesserede i musikken.

Selvom oplevelsen var noget blandet, var spillestedsejeren alligevel så speciel og charmerende, at bare det at opleve hans sted, var det hele værd. Tænk sig, at der findes steder i verden, hvor indie-musik er enormt sjælden, selvom der bor 4 millioner mennesker i byen.

Music Life Club

Music Life Club

Generelt er det vildt at få lov til at være en slags ‘ambassadører’ for alternativ popmusik, fordi det for mange af de mennesker, som vi spiller for, er en meget ny ting. Det minder os om, hvor privilegerede vi er i Danmark og Europa, hvor det nærmest flyder over med indie-musik og alternative måder at udtrykke sine følelser på.

I weekenden spiller vi fredag i Hanoi og lørdag i Bangkok, og vi kan se, at der er reklameret godt for koncerterne på diverse hjemmesider – så vi håber på en tour-afslutning for fulde huse.

Kan I have det godt så længe.

Kærligst, FF

 

 

——————————————————————————————————————————————————–

Tirsdag d. 21.10.14

Jeg sidder hjemme på mit værelse i København, og der er fuldkommen stille.

Feel Freeze peace

Min krop kan slet ikke forstå, at den ikke skal skynde sig op og pakke, rejse videre, suge indtryk ind, møde nye mennesker. Jeg er fuldstændig fyldt op, men jeg vil også have mere. Flere oplevelser, stemninger, mennesker, samtaler, udsigter, mere øjenkontakt med forbipasserende på scooter i Hanoi,  mere snusket mad fra et osende gadekøkken i Kina, mere af udsigten fra sky-baren i Bangkok og fornemmelsen af at være i hele verden på samme tid, lugten af skrald på gaden, publikum som fortæller, at de aldrig har hørt musik som denne før, vi tager billeder, vi laver peace tegn og skåler.

Vi er på en platform, hvor følelserne er helt ude på tøjet, hvor alt er muligt, hvor vi er lykkelige for bare at være der, at opleve dét i det øjeblik, at suge det ind, at mærke de her mennesker og at dele vores musik med dem.

Vores musik, som er et produkt af vores følelser, og som netop har sendt os ud på den vildeste rejse, jeg nogensinde har været på. For at overlevere følelser og stemninger. Værs’go. Tag hvad du kan bruge, min nye ven.

Herhjemme sidder jeg bare og stirrer. Prøver at tage mig sammen til at vende tilbage til mit liv. Prøver at formulere hvad der er sket de seneste dage.

Det er jeg nødt til at vende tilbage med, fordi det kan jeg ikke lige nu.

-Mathias

——————————————————————————————————————————————————–

 Onsdag d. 22.10.14

Vi har fået endnu en nats søvn herhjemme, og brikkerne begynder så småt at samle sig.

Turnéen kulminerede i en afslutningsweekend, hvor der var fart på, og sensitiviteten sad helt uden på tøjet. Efter den førnævnte tur til Guilin, ankom vi i Hanoi efter 19 timers kombineret tog- og busrejse med vores tourmanager Abe. Det var en fantastisk natursmuk og ualmindelig hård tur, vores fucked søvnmønstre og manglende daglige rutiner taget i betragtning.  Vi var trætte og skrøbelige, og bagsiden af medaljen begyndte så småt at vise sig med febertendenser og hoste.

Hanoi blev redningen. Vi boede i den gamle bydel, som er fantastisk smuk og levende. Folk var venlige, også selvom vi ikke ville købe noget. Gaden vi boede på lignede en scene fra Jumanji eller Jurassic Park med vildtvoksende træer som skød op igennem asfalten med lange, uplejede grene og blade hængende i små klynger ned fra himlen. Måske hjalp det også med en fri aften og en nats regelmæssig søvn.

Fredag spillede vi på Cama Club i Hanoi med Lydmor og Taragana Pyjarama. Spillestedet var ejet af fire mænd, fire voksne venner, som aldrig nogensinde er kommet hjem fra ungdommens backpacker-rejse.Overalt hvor vi har været, har vi mødt disse vesterlændinge, som af forskellige årsager har bosat sig  i Østen. Det var fascinerende at høre deres fortælling, for jeg oplevede selv lysten til at blive i et eventyrland, som på så mange planer er anderledes end hjemlandets trygge, rationelle og kalenderordnede hverdagsliv. Til gengæld må deres savn til tider være enormt, og de fleste har også fået et fjernt og vemodigt blik i øjnene, når jeg stillede dét spørgsmål. Savner du ikke dine venner, din familie og dit gamle liv?

 

Feel Freeze close up

Koncerten var lidt anspændt, publikum var anderledes end i Kina – her mindede det lidt mere om Europa. Vi måtte kæmpe lidt imod snak i baren, men endnu engang viste det sig, at tvivlen eksisterede mest i os selv. Publikum lyttede, tog det til sig, mærkede det. Det fortalte de bagefter, og det er altid vildt dejligt at høre. Der var en booker fra en festival et eller andet sted i det vietnamesiske bjerglandskab, som var meget begejstret. Den bliver spændende at følge op på.

Vi har lyttet på koncertoptagelserne hjemmefra, og en ting vi særligt er opmærksomme på er, at vores vokaler og harmonier er meget rene og klinger overraskende godt. Især sidst på touren. Det er egentlig ret pudsigt, for vi har umiddelbart ikke behandlet stemmerne særligt godt. Vi plejer altid at varme vores stemmer op og øve alle vores korharmonier inden en koncert. Det har vi ikke gjort en eneste gang på denne tour. Ofte fordi der ikke har været et backstage-lokale, fordi lydprøven blev forsinket eller fordi vi bare hellere ville opleve en time mere af den by, vi var vi.

 

Aftenen i Hanoi blev lang, men på denne tour er der ingen kære mor. Lørdag fløj vi til Bangkok. I lufthavnen blev vi afhentet af en fra spillestedet og fragtet direkte til spillestedet og lydprøver. Det var enormt besynderligt ikke at have set noget som helst af den by, vi lige var ankommet til, inden vi skulle på scenen. Else var træt og klar til at komme til hotellet. Jeg kunne ikke stå stille og gik rundt om mig selv, imens vi ventede på showstart. Heller ikke her var der et backstage-lokale, og det bliver altid anspændt, fordi man ikke kan gemme sig nogle steder, inden man står i spotlyset.

Vi gav fuldstændig slip på scenen i Bangkok. Vi dansede, vi råbte og hylede, vi grinede og trak outroerne længere, end vi havde aftalt, vi dansede ude blandt publikum, slikkede på guitaren og ville gerne have spillet længere end de 40 minutters materiale vi har. Det var som om, vi bare ikke ville give slip på det eventyr, som har udspillet sig de seneste to uger. Vi ville ikke hjem.

Men det er vi nu. Jeg kan stadigvæk ikke finde ud af det. Jeg tror, at Else er glad for at være hjemme. Vi har aftalt at holde en uge fri fra fælles aktiviteter, inden vi genoptager indspilninger og forberedelser til vores dobbeltkoncerter i Aarhus og København med Goldie Chorus den 14.-15. November.

Det var vores længste tour hidtil, og også den, hvor vi har været længst væk.  Både fysisk og mentalt. Vi har været pressede, vi har oplevet nye ting hele tiden og vi har haft svært ved at finde ud af, hvor i verden vi egentlig har befundet os fra den ene dag til den anden. Jeg har prøvet at optegne ruten for at få et overblik over, hvor langt vi har rejst. 7000 km på 14 dage. Det svarer til gennemsnitligt at tage toget fra Skagen til København hver dag.

I princippet er det jo helt absurd, hvad der er foregået de seneste 14 dage.  Især når man sidder hjemme på sit rodede værelse i København, og alt omkring bare er som det plejer.

Én ting er sikkert: Vi er rigtig glade for, at vi måtte dele vores tanker og oplevelser med Undertoner. Tak til alle jer der har fulgt med.

Hvis I kommer til vores koncerter i Aarhus og København hhv. den 14. og 15. November, fortæller vi de røverhistorier fra de varme lande, som der ikke var plads til her.
Xie Xie,
Else og Mathias, Feel Freeze.

 

Læs Undertoners anmeldelse af Feel Freeze’ EP Future Emotions in a Digital Heart EP her 

Deltag i debat