Koncerter

Navneløs, 10.10.14, Loppen, København

Skrevet af Martin Colerick

Drømmende musik på fristadens førende spillested. På Loppens lille scene kommer man i øjenhøjde med kunstnerne, og det er altid en oplevelse at se og høre bands i deres mest jordnære og nærværende version. Som denne fredag med Navneløs og Temple.

Efterårsferien blev åbnet i publikumshøjde af Temple, som med deres dystre og melankolske sangunivers lagde den perfekte bund for aftenens hovednavn, Navneløs. Temple har netop udgivet debuten Fluorescence og er i den grad et band på vej frem. Temple-forsanger Niels Blochs vokal indtager scenen på en dragende og overbevisende facon, som på mange måder står i kontrast til Navneløs’ Lin Rosenbecks mere lyse og klare stemme.

Det unge band Navneløs startede deres koncert halvstøjende og i fuld koncentration. Bandet spiller en sammensat og beroligende omgang rock, med plads til de store bevægelser – primært fra deres fuldlængdedebut Værk, som udkom i starten af året. Lin Rosenbecks fine vokal ligger dominerende i lydbilledet, og numre som ”Forsvandt” og ”Tænkt på et sted” bliver leveret med usvigelig sikker baggrund. Loppen virker som det oplagte sted for bandets store armbevægelser; det bliver jordnært og nærværende.

Lyden var klar, og den atmosfæriske stemning i Navneløs’ store lydflader passer perfekt til Christianias lille, men altid stemningsfyldte spillested. Navneløs kan få lov at folde sig ud, og man kan ikke blive andet end betaget af det unge band, og særligt af Lin Rosenbecks dragende smukke optræden.

Sammen med Navneløs lukkes man ind i et univers af eftertanke og udsvævende drømme. Man får lov til at falde hen, og de instrumentale numre, som blandt andet “Sonic Youth” giver nok Lin Rosenbeck en pause, men samtidig bærer de publikum videre ind i efterårsferien med en følelse af tilstedeværelse og afslappethed. For det er præcis dét, Navneløs kan – de kan skabe en stemning, der på én gang er og tilbagelænet. Der hersker en coolness over bandets optræden, og de virker mærkeligt ældre end deres gennemsnitsalder omkring de tyve år.

Jeg savner dog lidt vildskab og uptempo, særligt i slutningen af koncerten lod det til, at Navneløs løb lidt tør, og det ville være godt, hvis bandet kunne præsentere publikum for et eller to numre, der ruskede mere op i Loppens gæster. Man falder hurtigt hen i det lidt langsomme univers, hvilket langt hen ad vejen er godt, men det kan også blive en mindre sovepude, som både publikum og Navneløs skal kæmpe lidt for at rive sig løs fra.

Aftenen på Loppen var dog alt i alt en opløftende og indtagende oplevelse. Efterårsferien står for døren, og Navneløs og Temple leverede det perfekte soundtrack til faldende blade og lav sol. Det tegner godt for den drømmende danske rock.

★★★★☆☆
Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com

Deltag i debat