Julen nærmer sig med hastige skridt. To do listen synes endeløs, der er underskud på overskudskontoen, og du har mest af alt brug for at se en ende på gaveræs, julekugler og lakridskonfekt. Men der er lys for enden af tunnelen. Nu har du nemlig chancen for at komme dig ovenpå juleræset, og finde pusterum i sangskriver Nikolaj Nørlunds finurlige tekster og bløde stemme, når han gæster Stengade lørdag den 27. december.
Nørlund er en mand med ordet i sin magt, og han er mester når det kommer til at skrive mindeværdige melodier, der indprenter sig på den musikalske nethinde. Med en karriere der både tæller toneangivende bands, fornemme solo-præstationer og rollen som igangsætter, producer og direktør for eget pladeselskab, har han har indtaget sin helt egen plads i dansk rockmusik. Og nu har du chancen for at opleve den karismatiske Nørlund, når han indtager scenen på det legendariske Nørrebro-spilested. Undertoner udlodder nemlig 2×2 billetter til koncerten.
Alt du skal gøre er at besvare nedenstående spørgsmål inden den 23. december, og så er det måske dig, der får lov at gæste Stengade, når Nørlund spiller julen helt væk.
Vinderne er fundet.