Nyheder

Ny lyd fra St. Vincent

Skrevet af Camilla Grausen

Roskilde-aktuelle St. Vincent udsender helt nyt nummer som en forløber for deluxe-udgaven af sit anmelderroste fjerde album.

St vincentAnnie Clark alias St. Vincent giver (ny) lyd fra sig. Det sker i form af det helt nye nummer “Bad Believer”, som nu kan streames – og høres nedenfor. Et uptempo nummer, der helt sikkert vil egne sig live, når St. Vincent til sommer gæster Roskilde Festival.

Nummeret figurerer på en deluxe-udgave af St. Vincents selvbetitlede, fjerde album, som udkommer den 9. februar. Denne udgivelse indeholder også et Darkside-remix af hittet “Digital Witness” samt tre bonusnumre fra den japanske udgave af albummet, nemlig sangene “Del Rio”, “Pieta” og “Sparrow”. De tre numre har tidligere set dagens lys på en vinyludgave af albummet, som udkom i november.

Albummet St. Vincent kom for ganske nylig ind på en flot sjetteplads på Undertoners liste over 2014’s bedste udenlandske udgivelser. St. Vincent besøgte Vega og Voxhall i november måned, og til sommer pakker hun igen kufferterne med Danmark som rejsemål, når hun spiller på Roskilde Festival torsdag den 2. juli 2015.

Om skribenten

Camilla Grausen

Koncertredaktør og skribent
camilla@undertoner.dk
 

Biografi:
Engang for længe siden var jeg i praktik på det hedengangne musik- og filmmagasin Blender, hvor jeg kom til koncert med Mew og fik lov at anmelde Bon Jovi. Praktikopholdet, nærmere end Bon Jovi, åbnede mine øjne for musikskriveriet. Jeg har været om bord på Undertoner siden 2003, hvor jeg anmelder og skriver nyheder, men er især aktiv som koncertredaktør siden 2007 og står for alt, hvad der vedrører koncertanmeldelser. Jeg er derudover cand. mag. i Litteraturvidenskab med Engelsk & Kulturformidling.

Fem favoritalbum:
PJ Harvey: Is This Desire
The Savage Rose: s.t.
Psyched Up Janis: Hi-Fi Low Life
Björk: Vespertine
John Parish & PJ Harvey: Dance Hall at Louse Point

Skriv et svar