Plader

Far Away From Fiji: The Time Is Now

Danske Far Away From Fiji leverer med The Time Is Now soundtrack til filmen, der kører for det indre øje og udspiller sig uden den store dramatik, men i stedet med afslappende lune.

»We started out as a punk band, but couldn’t play fast enough.
We kept the simplicity and started writing good melodies.«

Sådan skriver Far Away From Fiji på deres Soundcloud-profil, og det statement er der også en del sandhed i. Punk er der bestemt heller ikke meget af på debutalbummet The Time Is Now, men det simple er bestemt bevaret. Det morede mig en smule at læse førnævnte beskrivelse, fordi jeg absolut ikke havde forestillet mig, at en gruppe tidligere punkere ville skifte over og lave denne lette, drømmende type musik. De har i hvert fald valgt at slibe piggene ned på tråden og bevæge sig over i et univers, hvor jeg bilder mig ind, at læder mere bruges til de sækkestole og sofaer man slænger sig i, mens man lytter til musikken, end det bruges til jakker og bukser.Og al respekt for det. For selvom folk kan overraske, så tror jeg bestemt at de har valgt rigtigt.

The Time Is Now beskrives som en homage til film, og der er også noget visuelt over musikken – bandet formår at male indre billeder for lytteren på fornemmeste vis. Hvor punken jo er en meget ekstrovert musikgenre, har de stille guitarriffs og flydende synths på The Time Is Now en langt mere introvert (for at holde os til Jungs begreber for en stund) indflydelse på lytteren. Det er ikke musik, der får gang i dansetøjet eller giver råbelyst.

Den indledende “All is Done” er et meget low-key poppet nummer, båret af et meget tilbagetrukket beat og en klar guitar – og selvfølgelig vokalen. Et nummer der på mange måder svæver lidt rundt. Det er behageligt og vellydende, men også utroligt harmløst, hvilket ikke nødvendigvis skal forstås negativt. Jeg kan udmærket se folk elske det, men for mig personligt blev det en noget tam oplevelse efter 3-4 gennemlytninger af pladen.

Det samme kendetegner de næste par numre, indtil vi rammer “Easy To Pretend”. Bevares, vi bliver i samme boldgade, men nummeret har lidt mere kant og råhed i forhold til forgængerne. Der bliver plads til lidt støj og larm – måske er det de oprindelige punk-tanker, der her viser sine tænder. Det klæder virkelig bandet og pladen, at der kommer lidt råhed ind i billedet.

Den efterfølgende “Multitudes” ledte, med sit simple lydbillede, fremtonende vokal og let melankolske stemning, momentant mine tanker hen på et andet dansk orkester, Cody. Nummeret viser, at vokalen måske ikke er den stærkeste på markedet, men indeholder personlighed. Og jeg vil mene, at markedet overflyder med stærke vokaler uden personlighed, så det er så absolut rart at høre.

The Time Is Now byder ikke på de store overraskelser og bliver en smule monoton i længden, men med sine kun 9 numre, er det ikke så længe, at man direkte keder sig. Personligt ville jeg måske ønske, at Far Away From Fiji fandt lidt mere ind til den indre punker, men hvis man er i humør til at ligge på sofaen, kigge på den grå vinterhimmel og lade tankerne flyde rundt i lidt over 30 minutter, så kan pladen varmt anbefales som soundtrack.

★★★★½☆

Hør The Time Is Now i sin helhed via Far Away From Fijis Soundcloud-profil

Om skribenten

Mads Simon Hestbech

 
Biografi:
Historien om musikken og mig starter som så mange andres med en far og en pladesamling. Den pladesamling indeholder bl.a. The Wall, A Whiter Shade of Pale, A Night at the Opera... listen fortsætter. Derudover blev jeg som seks-årig sat ned foran en klaverlærer, da jeg havde en tendens til at tæve på tangenterne i dagligstuens ældre model af slagsen, altså klaver, ikke lærer. Hvis jeg absolut skulle banke hæmningsløst på de hvide og sorte tangenter, kunne jeg lige så godt lære at gøre det ordentligt. Efter seks år med polske lærerinder og en søster, der bag lukkede døre hørte alt fra grungerock til 90'er-pop, besluttede jeg mig for at sparke klaverstolen væk og udskifte den med en six string, færre nodepapirer og flere armbevægelser. Interessen udviklede sig så senere over til den firestrengende, og jeg forsøger nu at vedligeholde min passion for begge instrumenter. Da jeg så samtidigt elsker at skrive, kulminerede det i en ansøgning til Undertoner.dk, der har givet mig mulighed for at videreformidle mine tanker om musik.
Ud over det læser jeg journalistisk på Danmarks Journalisthøjskole, hvor min praktiktid afsones på DRs kulturredaktion, hvor jeg bl.a. har lavet Smagsdommerne, "Musik i Virkeligheden" og Kulturnyt.
 
Fem favoritalbum:
Pink Floyd: Dark Side of the Moon
The Crooked Spoke: The One You Left Behind
The Decemberists: Crane Wife
Electric Light Orchestra: A New World Record
Tool: Lateralus

Skriv et svar