Onsdag d. 11 marts gæster den tidligere operasanger Nika Rosa Danilova Lille Vega med sit electropop-projekt Zola Jesus.
Om Zola Jesus tredje fuldlængdealbum Conatus skrev Undertoners anmelder Mathias Hagemann-Nielsen: »Albummet spænder bredt, og det går lige i maven. Der er apokalyptiske trommer, der tramper derudad, og der er rene og fine popsange, som dog også er pakket ind i elektronisk støj og knitren« og kvitterede med fem U’er.
Zola Jesus er blevet rost for sin fløjlsbløde og kraftfulde stemme samt solide popnumre. På hendes seneste album, Taiga, fra oktober sidste år, fremhæves især førstesinglen ”Dangerous Days” af anmeldere som en af de mest tilgængelige sange på albummet, og nummeret har over to millioner afspilninger på Spotify.
Og nu til spørgsmålet, der kan lukke dig ind i Lille Vegas varme og sikre din onsdag aften i form af to gange to billetter til koncerten. Husk at svare senest d. 8 marts.
Vinderne er fundet.