Artikler Interview

Kvinder i undergrunden – Taras

Skrevet af Klaus Thodsen

I disse dage raser debatten endnu engang i den danske musikbranche om, hvorvidt der bliver givet nok plads til kvindelige musikere i dansk musik. Ligesom der hver sommer, når det bliver festivalsæson, bliver diskuteret antallet af kvindelige artister på scenerne. Derfor har vi her på Undertoner valgt at kaste fokus på en række unge talentfulde kvinder i dansk musik. I denne uge har vi talt med rockbandet Taras.

»Det meste af vores musik opstår af, at vi bare jammer sammen. Det er især godt, hvis man er godt og grundig sur over et eller andet, for så spiller man bare hårdere, og giver instrumenterne lidt flere tæsk.«, siger trommeslageren, Sara Gacic, da snakken falder på, hvordan musikken kommer til live i Taras.

Det er efterhånden tre lange år siden, Taras første gang for alvor trådte ind på den danske musikscene, da de udgav deres selvbetitlede debut-ep. Hvad der dengang var en kvartet blev siden til en trio, og efter at have holdt en længere pause, blev de tre igen samlet, og udgav sidst i 2014 dobbeltsingTaraslen Dirty MF x SexyBack.

»Mange af mine tekster kommer også fra de helt umiddelbare følelser, jeg eller pigerne har med i øveren. Hvis vi er vrede over et eller andet, kommer der tit et eller andet ud af. Vrede er en følelse, det er nemt at arbejde med, fordi man skubber tingene fra sig. Det giver også en vis distance til følelserne, om det så er vrede eller glæde, når man skriver tekster om dem.«, lyder det fra forsanger og bassist Cecilie Maria.

Prædikatet pigerock

Taras opstod i sin helt oprindelige form i en ungdomsklub i Vordingborg, og efter at flere medlemmer var kommet og gået, tog bandet turen til København, hvor Cecilie Maria blev det sidste nye medlem af bandet.

»Jeg kom fra en meget klassisk baggrund som pige i et band, hvor jeg sang og spillede klaver, som de fleste piger i bands gør. Men jeg havde en bas, jeg aldrig havde spillet på, og Taras manglede en bassist, så det måtte jeg se at lære i en fart, hvis jeg ville være med.« siger Cecilie Maria.

Netop det at bryde med de klassiske kvinderoller indenfor musikken, er noget Taras ofte bliver spurgt om, til trods for at det aldrig har været planen at være et egentlig pigeband.

»Det var ikke noget, vi besluttede os for. Jeg tror, at det bare var sådan, det nu passede. Den ungdomsklub vi gik i havde aftener, hvor det kun var pigebands, der spillede, og der fik vi også lov at komme til. De gjorde også en ekstra indsats for, at pigebandene fik tid og plads i øvelokalerne.«, påpeger guitaristen Natasja Svendsen.

Selv føler de tre ikke, at de bliver holdt tilbage grundet deres køn, men prædikatet pigerock er mange gange blevet klistret på dem, og de indrømmer gerne, at det til tider kan være trættende at blive betegnet ud fra sit køn end for den musik, man laver.

»Man kalder jo ikke et band med fire fyre for ‘drengerock’, og på den måde bliver man sat lidt i bås som pige.«, understreger Sara Gacic, der med det samme bliver bakket op af Cecilie Maria,

»Det er utroligt, men det er åbenbart stadig meget eksotisk, at en flok piger stiller sig op på en scene og spiller rockmusik. Omvendt må vi da også indrømme, at det helt i starten var en fordel, for folk kigger nok lige en ekstra gang, når man er tre piger.«

Selvom de tre piger giver udtryk for en lettere irritation over prædikaterne om tøserock, tror de på, at tingene er i gang med at ændre sig stille og roligt, efterhånden som forskellige grupper begynder at bryde igennem.

»Et band som Baby In Vain har jo gjort meget for at afmystificere piger, der spiller rock. De har jo virkelig også noget at byde på musikalsk, og det er jo det, der gør det interessant i længden.«, mener Natasja Svendsen.

Tak Rock og lyserødt hår

I slutningen af 2012 lakkede det egentlig mod enden for Taras. Den første bassist var gået ud af bandet, og trommeslageren Sara Gacic tog et halvt år til New York, og dermed var bandet mere eller mindre opløst. Men efter godt et års stilhed, da alle igen var hjemme i Danmark, blev gruppen gendannet, og herefter begyndte det hele at tage fart.

»Vi blev ringet op af Tak Rock (Royal Unibrews talentkonkurrence, red.) , der gav os muligheden for at deltage i en reklame sammen med DAD, hvilket var ret vildt. Det fik os også tilbage i øvelokalet, og kort tid efter vandt vi en konkurrence om at komme med DAD som support, da de spillede i London og et par jobs rundt om i Danmark. Så vi skylder faktisk Tak Rock en stor tak.«, siger Sara Gacic.

Siden er dobbelt-singlen Dirty MF x SexyBack kommet på gaden sidst i 2014, og der knokles videre i øvelokalet på et kommende album. Og selvom der i Taras’ tidlige dage ikke blev gjort mange tanker om at være et pigeband, eller inspirere andre til at begynde at spille i band, har dette ifølge Natasja Svendsen også så småt ændret sig med tiden,

»Det kan nok være svært for unge piger, der gerne vil spille rockmusik, at identificere sig med en flok store gutter med fuldskæg og langt hår, så forhåbentligt kan vi hjælpe nogle til at få modet til at spille. For det jo pissefedt at spille rockmusik.«

Taras har da også fået sin første superfan, der har et brændende ønske om at komme til koncert med sit yndlingsband, og endda overvejer at farve håret lyserødt, ligesom Cecilie Maria.

»Hun hedder Clara, og hun er 5 år. Vi har set nogle billeder af hende, og det er simpelthen fantastisk at se sådan en lille pige, der optræder hjemme i stuen med vores sange. Vi blev helt rørte, da vi så det. Og jeg har sagt undskyld til hendes mor over det med det lyserøde hår.«, siger Cecilie Maria.

Deltag i debat