Artikler Singlr

Singlr #4

Skrevet af Alex Nørregaard

Denne omgang Singlr runder norsk mystik, asfaltgrå storbyromantik, uroskabende lydcollager, lidt demoværk und mehr.

Singlr 4

Den norske singer/songwriter Jenny Hval havde sidste år albummet Meshes of Voice ude at vende sammen med Susanna Wallumrød, og duoen skulle have været en tur forbi Danmark i februar i anledning af Vinterjazz, men måtte desværre aflyse. Good news – Hval gæster Jazzhouse i juni, hvor hun spiller sammen med Circuit des Yeux. Derudover er Hval også på vej med pladen Apocalypse, girl (ude via Sacred Bones i midten af juni), som hun tidligere har delt en lidt bizar teaser for – gråtonede klip af flere kvinder, der synes besatte, alt imens en Charlotte Gainsbourg-lignende stemme fortæller om bl.a. store bananer og til slut spørger »What is soft dick rock?«. Måske gemmer sig svaret sig på Apocalypse, girl. Førstesinglen, “That Battle Is Over”, er en sjælfuld sag, der forfører med bløde orgeltoner og et let raslende tromme-loop. Hvorfor kommer jeg til at tænke på All Saints? Måske på grund af musikken, men bestemt ikke teksten, »The battle is over / And feminism is over / And socialism is over.”

Synth/italo-disco-romantikerne i Chromatics synes at holde et evigt højt bundniveau, og numrene “Just Like You” samt “I Can Never Be Myself When You’re Around” tegner godt for gruppens kommende album Dear Tommy, som udkommer i løbet af marts via frontmand Johnny Jewels pladeselskab Italians Do It Better. Singlen “I Can Never Be Myself When You’re Around” emmer af asfaltgrå storbyromantik mellem knitrende guitarlinjer, et solidt beat og linjer som »Getting Lost On Our Own / & We Tell All Our Lies / As Our Hearts Turn To Stone«. Både “I Can Never Be Myself When You’re Around” og “Just Like You” kan downloades kvit og frit via Jewels Soundcloud-profil.

Nummeret “On It’s Double” fra den danske industrial duo Damien Dubrovnik (Loke Rahbek og Christian Stadsgaard) er til de tålmodige. Ikke så meget på grund af de næsten 11 minutter, som nummeret strækker sig over, men mere takket være de skarpe, hylende toner, der indfinder sig efter godt og vel 30 sekunder for derefter blot at intensiveres. Skærende og næsten vanvidsskabende. Alligevel er det svært ikke at holde ud – bide godt sammen om bordkanten og søge tilflugt i de uroskabende lydcollager, der folder sig ud og krøller sig sammen i baggrunden. En underlig banken rammer hist og her, mens skramlende vokalbidder viser deres faretruende ansigter. »Presentation is everything« lyder det undervejs. Her et mareridtsagtigt scenarie, der på mærkværdig vis vækker et ønske om mere. Duons nye album Vegas Fountain udkommer via Posh Isolation i slutningen af marts.

Umiddelbart gør “Delancey” fra Blood Orange aka Dev Hynes ikke meget væsen af sig. Det er et sløret og langsommeligt nummer, som stadigvæk befinder sig i demofasen, men efter nogle gennemlytninger fæstner den sørgmodige tone sig for alvor. Hynes’ vokal ekkoer af sorg, mens en grålig sky af cellostykker skiftevis blæser frem og fortoner sig. Det er helt andre elementer, der er på spil her ift. det kitschede og funk-romantiske album Cupid Deluxe fra 2013. Og så har Hynes lige medvirket i Tibet House Benefit Concert med navne som Philip Glass, Debbie Harry, Laurie Anderson, Patti Smith… Og Miley Cyrus (?!)…. hvor han opførte nummeret “Of The World”, der ifølge Stereogums Caitlin White skulle være noget af en sag. Vi venter i spænding.

Der er fart på den selvbetitlede Virgin Suicide-single “Virgin Suicide”, som glitrer melodisk og smager af sommervarme solstråler. Den danske gruppe udgav en selvbetitlet ep tilbage i 2012, men er så småt klar med et – Ja, korrekt gættet – selvbetitlet fuldlængde album. Ok, opfindsomheden er angiveligt minimal i selve navngivningsprocessen, men den jangle- og britpop-inspirerede single fjerner retmæssigt fokus fra titlerne og mod selve musikken, der er fængende og let berusende. Sune Rose Wagner er angivet som co-producer på pladen, der udkommer den 18. maj via Nordic Music Society, og Virgin Suicide optræder desuden til CPH Sound Wave på Jazzhouse den 13. marts.

Der er et nyt album på vej fra produktive Mark Kozelek aka Sun Kil Moon, som sidste år udgav mesterværket Benji, en række live-albums og ikke mindst julealbummet med den sukkersøde titel Santa Can Suck My …… Eller måske er det bare Sings Christmas Carols. I starten af juni rammer Universal Themes med fantastiske sangtitler som f.eks. “With A Sort Of Grace I Walked To The Bathroom To Cry”, som altid ude via Kozeleks eget pladeselskab Caldo Verde. Foruden åbningsnummeret “The Possum” og “Cry Me A River Williamsburg Sleeve Tattoo Blues” har boksefanatikeren Kozelek også just delt singlen “Ali/Spinks 2”, der refererer til en kamp mellem Muhammed Ali og Leon Spinks tilbage i 1978. Vokalen får undervejs en tur i maskinen, som det var tilfældet på den ubehagelige “Richard Ramirez Died Today of Natural Causes”, mens musikken vakler frem i temposkift, tørre trommer og sløv, filtret elektrisk guitar, der bringer tankerne i retningen af 90’erne og Pavement. Og så er der solo. Tag den Nels Cline!
Hør nummeret via Spin.

Deltag i debat