Koncerter

Sónar Copenhagen: Future 3, 13.03.15, SonarHall

Skrevet af Camilla Zuleger

Future 3 kiggede frem på scenen igen og betog Undertoners anmelder. Men det krævede, at man lod sig rive med og følge med på den intergalaktiske rejse, som gruppens ambiente lydbillede skaber.

Trioen Future 3 er en sjælden fugl, når det kommer til koncerter, til trods for at de har eksisteret i snart 20 år. Sidste år udkom albummet With and Without, men da var der også gået 12 år, siden de sidst havde givet lyd fra sig. Future 3 spillede på den tredje Sónar Festival nogensinde i Barcelona i 1996, og det var derfor næsten indlysende, at de også skulle spille ved festivalen i København.

Med de tre herrer, Thomas Knak, Anders Remmer og Jesper Skaaning, stående side om side skulle associationerne kun lige skubbes i gang, før Kraftwerk listede sig ind i bevidstheden. Begge grupper har nemlig pionértrækket til fælles. Om end deres musik er uendelig forskellig, har de begge skabt grobunden for meget af den elektroniske musik, vi kender i dag. Future 3 måske mere eller mindre ubevidst, men ikke desto mindre.

Den store sal i Studie 2, som i disse dage kaldes SonarHall, var en rumrejse denne fredag aften. På With and Without er stemningen mere ambient, mere udsvævende og af kosmiske dimensioner end tidligere. Skaaning, Knak og Remmer havde fokuseret deres times optræden på de seneste numre uden vokal, altså de, der udgør ‘Without’ fra albummet. En fornuftig beslutning i mine øjne, da de produktioner er albummets stærkeste.

Future 3 var heller ikke i dag en gruppe, der startede en fest, men derimod snarere dem, der hypnotiserer sit publikum med velkomponerede numre. I Studie 2 lod festivalgængerne sig svært rive med af de betagende toner, og den rastløse stemning, der herskede i salen, gjorde ikke så meget godt for lydlandskabet. Men det er nu engang en af præmisserne for festivalkoncerter.

Som på albummet havde de på tre numre inviteret Anja T. Lahrmann, som de fleste måske bedst kender som forsangeren i Ice Cream Cathedral. Med to mikrofoner, henholdsvis med og uden rumklang, placeret næsten lidt bag pultene, gled hendes lyse vokal i et med lydtæppet. Hendes vokal var blot endnu en dimension i den kosmiske rejse, som Future 3’s musik udgør.

De mange repetitive lydmønstre gled ud og ind af hinanden, blev udbygget, overbygget og udvidede konstant lydbilledet. Trancetilstanden gav først slip på sine tilhørere, der lod sig medrive, da sidste tone flød ud. Om de, der modstod og blot så det som endnu en koncert, er der ikke meget at sige, men heldigvis forebyggede de fantastiske lydsystemer i Koncerthuset, at de blev overdøvende.

★★★★★☆

Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com

Deltag i debat