Koncerter

Sónar Copenhagen: Metronomy, 13.03.15, SonarClub

Skrevet af Camilla Zuleger

Et af fredagens hovednavne, britiske Metronomy, inviterede til kærlighedsfest i diskokirken og efterlod anmelderen i forelsket ekstase.

Britiske Metronomy hører til blandt Sónar Copenhagens absolutte hovednavne og i kategorien for mere populær musik, ja, måske endda popmusik. Det kunne mærkes i foyeren, hvor bandet spillede klokken 22.

Der var lagt op til den helt store diskofest i bedste sen-70’er-stil. Med en baggrund formet som store lyserøde skyer og de to keyboards beklædt med hvide paneler lignede festivalens hovedscenen min forestilling om et kapel i Las Vegas. Dermed var der lagt op til en aften i kærlighedens tegn.

Bandets fem medlemmer udstråler allesammen en imponerende musikalitet og ikke mindst forståelse for liveshows. De var ikke bange for at falde i klicheernes vold og skrue op for diskoen med korsang og synkrone moves.

Nummeret “The Upsetter” fra 2014-albummet Love Letters blev fremført i downtempo og fik næsten karakter af en regulær sjæler med forsanger Joseph Mount på akustisk guitar. På “Reservoir” og “I’m Aquarius” var det derimod tydeligt, at den lyserød kærlighedssky ikke kun er en, man svæver på, men også danser, hopper og hviner på. Og er det ikke i virkeligheden kærlighedens essens som sådan?

Bandet talte nøjagtig til samme del af mig, der også danser hæmningsløst til vinyler med Supertramp ud på de sene nattetimer. Og samme ekstase syntes at brede sig over salen. Selv den svenske pige ved siden af mig, der ellers indledte med at brokke sig over, at de burde være mere elektroniske og ikke så poppede, dansede med mængden mod showets ende.

Selvom sidste års Love Letters har været bandets nok mest populære udgivelse, havde de også nogle af de mindst lige så gode (hvis ikke bedre) numre fra The English Riviera fra 2011 med, eksempelvis “The Bay”, der afrundede showet. Sangen kulminerede i lys; stroboskoplys og neonfarver, der pludselig blinkede på keyboardenes hvide paneler, og publikum blev sendt ud i fredag nats fest. Disko eller ej, så gik denne anmelder forelsket fra koncerten.

★★★★★★

Fotos: Daniel Nielsen, FrozenPanda.com

Om skribenten

Camilla Zuleger

Biografi:
Græder når jeg hører musik, der giver mening og går op i en højere enhed. Bliver til gengæld træt og gammel, når musikere ikke udnytter deres potentiale. Det nytter ingenting, hvis lyrikken ikke spiller. Og det er lidt løgn. For jeg har for ganske nyligt kastet min kærlighed på den elektroniske scene med dubstep og andre fortryllende instrumentale og bestemt ikke særlig lyriske arrangementer. Alligevel er mine all-time favorites nogle, hvor teksterne lige så godt kunne være havnet i en digtsamling. Hvilket giver mig anledning til at sige, at jeg bruger overskydende tid på at tosse rundt på danskstudiet på Københavns Universitet med masser af god og dårlig poesi og en kræsen for detaljen. Lidt ligesom min musiksmag. Håber jeg.

Skriv et svar

boeger