Artikler Interview

Kvinder i undergrunden – Anya

Skrevet af Klaus Thodsen

I disse dage raser debatten endnu engang i den danske musikbranche om, hvorvidt der bliver givet nok plads til kvindelige musikere i dansk musik. Ligesom der hver sommer, når det bliver festivalsæson, bliver diskuteret antallet af kvindelige artister på scenerne. Derfor har vi her på Undertoner valgt at kaste fokus på en række unge talentfulde kvinder i dansk musik. I denne uge har vi talt med R&B- og hiphop kunstneren Anya.

Vi skal ikke mange år tilbage, før Anya var en jura-studerende som alle andre. Efter at have været ivrig hiphop- og funkmusiker i gynmasietiden, blev musikken lagt på hylden og erstattet med tunge bøger om love og paragraffer. Men efter at have været væk fra musikken i små tre år, mødte Anya den Aarhus-baserede producer Carl Barsk, og lidt efter lidt kom musikken tilbage i fokus, og de tunge bøger røg i sidste ende retur til bibliotekshylderne.

»Jeg er gået planken ud med hensyn til musikken, og arbejder fuldtid med den nu. Der er begyndt at ske nogle ting med mig og musikken, og da jeg fik en pladekontrakt, valgte jeg at tage orlov fra mit studie. Hellere gøre én ting hundrede procent, end to ting halvhjertet.«

Major label og slum-studieDSC_0036

Da Anya rykkede fra København til Aarhus begyndte hun at bruge en stor del af sin tid i studiet sammen producerne Carl Barsk og Frederik Carstens.

»Ret hurtigt fandt vi ud af, at vi havde fat i noget, der kunne ende med at blive rigtig godt. Vi begyndte at tro rigtig meget på det, og tog kontakt til en masse pladeselskaber, og endte med at lave en kontrakt med Sony.«

At blive signet til et af de helt store selskaber, selvom hun stadig var et meget ubeskrevet kort, var ikke noget, der umiddelbart skræmte Anya. Og selvom der var mange overvejelser omkring, hvorvidt hun skulle satse på et mindre indie-label eller et af de helt store major labels, har hun ikke fortrudt, at det blev Sony, der løb af med hendes underskrift.

»Jeg gjorde det meget klart med det samme, at jeg ville have fuld kontrol over musikken, for den skal man være tro overfor. Det accepterede de, og vi har et rigtig godt samarbejde, hvor de tager sig af forretningensdelen, og jeg tager mig af det musikalske. Det er helt optimalt for mig.«

Der er ingen tvivl om, at tingene er gået hurtigt for 25 årige Anya, men det har ikke ændret på hendes tilgang til musikken, eller hendes måde at arbejde på. Når hun er i studiet, foregår det i det, hun selv kalder et ”slum-studie” i Nordvestkvarteret i København, men det meste af arbejdet foregår derhjemme på det lille værelse i kollektivet på Nørrebro.

»Det er vigtigt for mig, at jeg selv kan følge med. Jeg føler mig ikke klar til at blive sat ind i et stort studie, med producere og co-writers og den slags. Det er for tidligt. Om nogle år, hvis alt går godt, kan jeg måske tage til Los Angeles og arbejde i et kæmpestort og flashy studie, men ligenu er jeg glad for mit slum-studie i Nordvest. Tingene skal heller ikke gå så stærkt, at jeg ikke har sig selv med i det.«

Tidlige succeser

Igen og igen fremhæver hun sit samarbejde med Carl Barsk og Frederik Carstens, som en af hovedårsagerne til, at hun i dag er nået ud over rampen og er i gang med sin egen karriere som musiker. De to er ifølge Anya mere end nogle andre på bølgelængde med hende rent musikalsk.

»Det at skrive tekster, det er meget tit noget ekstremt personligt. Og det er på en måde noget meget nøgent at skulle præsentere det for andre, fordi det er ens inderste tanker, der er kommet ned på papir. Men Carl og Frederik, de forstår mig altid. Og de kan ramme præcis den lyd, jeg hører inde i mit hoved, når jeg skriver sangene.«

Med et solidt afsæt i sin amerikanske mors soul og jazzplader, har Anya med tiden skabt sig sit eget udtryk, både i musikken og i sangskrivningen. Et udtryk der svæver i grænselandet mellem R&B og hiphop, og som allerede nu har kastet meget opmærksomhed af sig. Også mere opmærksomhed, end hun selv havde turde håbe på. I februar var hun nomineret til en Scandinavian Sould Music Award i kategorien Best Single, og vandt for sin første single Greet Me.DSC_0027

»Det var en vildt mærkelig følelse bare at være nomineret. Jeg kunne slet ikke forstå, hvor de overhovedet havde hørt om mig henne. Men ja, jeg vandt! Det var endnu mere mærkeligt, men det var virkelig også bare helt fantastisk!«

Efter interviewet havde fundet sted, vandt Anya Ibyen-prisen for Årets Upcoming.

Fremtiden skal nok komme

I skrivende stund er hun godt i gang med en Danmarksturné sammen med Scarlett Pleasure, der tager hende ud på i alt 15 koncerter i hele landet. Blandt andet har turnéen givet hende karrierens største koncert, da hun varmede det 1500 mand store publikum op i Store Vega i København.

»Det var vildt nervepirrende, at stå bag scenen og se, hvor mange mennesker der var. Det gjorde mig rigtig nervøs, men på en virkelig fed måde. Et kort sekund tænkte jeg lige, at det var for mange mennesker, men da jeg kom op på scenen, var det bare så fedt! Det var bare en helt fantastisk aften.«

Selvom debut-EP’en snart er færdig, koncerterne er begyndt at blive booket, og endda så småt er ved at være udsolgt rundt omkring, har Anya ikke lagt sig fast på nogle egentlige planer for fremtiden. Tiden skal bruges i studiet, hvor der skal knokles på de sange, der før eller siden forhåbentlig ender med en plade.

»Min eneste plan er at udgive min EP engang i år, og så ellers bare komme ud og spille en masse koncerter og festivaler, og hvad der ellers skal ske. Så jeg har ikke rigtig nogen langsigtet plan for fremtiden, men jeg glæder mig til den.«

Deltag i debat